Dræbende jalouxi og kontrol
Hej Carl Mar
Spørgsmåler er ikke i den kulørte ende, men helt seriøst ment. Jeg har glæden af i en voksen alder (44 år) at have mødt en fin fyr, som det gerne måtte blive til meget mere med - og den opfattelse har vi begge. Han er 4 år ældre end jeg og har været alene med sin søn i 10 år, hvor der ikke har været andre kvinder inde i billedet. Hans søn er nu 13 år og en fin knægt - som ikke er noget problem. Problemet er manden som jeg har kær.
Jeg skal tilføje at vi begge bor og har fælles kulturbagbrund i skandinavien, men fortsat bosiddende i hvert sit land. Sammenflytning er absolut på tale.
Jeg vil heller ikke være afvisende for at være den der rykker teltpælene op og flytte hinsidan. Jobmæssigt kan jeg let få fodfæste der med. Mine børn er fløjet fra reden og junior der, skal følges godt på vej de sidste år.
Men skrækken for at kontrollen og jalouxien fortsætter selv når jeg er under "opsyn" 24-7, begynder at nage.
Det giver bl.a. anledning til lange kontrolsamtaler, de dage hvor jeg bor og jobber i Danmark. Hvor har du været, hvorfor tog det så lang tid at komme fra punkt A til B (kan køreplanen uden ad nu),hvad laver du nu?, hvem er du sammen med?, får du ikke nok her?, mener du forholdet alvorligt?, laver du bare sjov med mig? o.s.v. time efter time og dag efetr dag i telefon og mails.
Jeg ved at han har været alene i mange år og uvant med forhold og har før brændt nallerne så det slår - men hvordan får vi sat en stopper for alle de negative udladninger. Jeg er hamrende træt af det - og det slider og æder ham simpelthen op kan jeg se. Har du et godt manderåd til hvordan hulen vi kommer ud af den onde spiral. Til sidst vil jeg understrege at vi har det suverænt godt til sengs, til bords, på jord luft, sålænge jeg er inde for rækkevidde. Men hjælp !!
Kram Tinka
Spørgsmåler er ikke i den kulørte ende, men helt seriøst ment. Jeg har glæden af i en voksen alder (44 år) at have mødt en fin fyr, som det gerne måtte blive til meget mere med - og den opfattelse har vi begge. Han er 4 år ældre end jeg og har været alene med sin søn i 10 år, hvor der ikke har været andre kvinder inde i billedet. Hans søn er nu 13 år og en fin knægt - som ikke er noget problem. Problemet er manden som jeg har kær.
Jeg skal tilføje at vi begge bor og har fælles kulturbagbrund i skandinavien, men fortsat bosiddende i hvert sit land. Sammenflytning er absolut på tale.
Jeg vil heller ikke være afvisende for at være den der rykker teltpælene op og flytte hinsidan. Jobmæssigt kan jeg let få fodfæste der med. Mine børn er fløjet fra reden og junior der, skal følges godt på vej de sidste år.
Men skrækken for at kontrollen og jalouxien fortsætter selv når jeg er under "opsyn" 24-7, begynder at nage.
Det giver bl.a. anledning til lange kontrolsamtaler, de dage hvor jeg bor og jobber i Danmark. Hvor har du været, hvorfor tog det så lang tid at komme fra punkt A til B (kan køreplanen uden ad nu),hvad laver du nu?, hvem er du sammen med?, får du ikke nok her?, mener du forholdet alvorligt?, laver du bare sjov med mig? o.s.v. time efter time og dag efetr dag i telefon og mails.
Jeg ved at han har været alene i mange år og uvant med forhold og har før brændt nallerne så det slår - men hvordan får vi sat en stopper for alle de negative udladninger. Jeg er hamrende træt af det - og det slider og æder ham simpelthen op kan jeg se. Har du et godt manderåd til hvordan hulen vi kommer ud af den onde spiral. Til sidst vil jeg understrege at vi har det suverænt godt til sengs, til bords, på jord luft, sålænge jeg er inde for rækkevidde. Men hjælp !!
Kram Tinka