Du lille dansker!
Det er med stor undren, at jeg gentagne gange læser indlæg, der handler om, at "vi" har hørt nok om katastrofen i Østasien.
I må meget undskylde, men har vi egentlig det?
Det er en overvældende stor naturkatastrofe, ikke kun fordi vesten er ramt på sin velfærd og dermed har mistet, og stadig leder efter borgere. Det er en stor katastrofe, fordi jorden selv har flyttet sig, fordi denne kæmpemæssige bøvs, har flyttet en ø, og gjort lande anderledes end før.
De der har oplevet det både på tæt hold, OG via medierne vha. amatørvideoer blandt andet, må jo sidde med en oplevelse i mavsen idag.
Dette er både en forandring på den jord vi lever på, men sandelig også et kollektivt menneskeligt traume.
Jeg joker selv voldsomt med Dræberbølgen; bestemt. For det er man jo nødt til.
Men jeg respekterer de mennesker, der taler taler taler og taler om det, simpelthen fordi de er NØDT til det. Og jeg lytter gerne.
Har "vi" virkelig ikke overskud til det?
Har "vi" ikke plads til det?
I mine øjne er det direkte flabet at brokke sig over, at der stadig sendes nyheder og opdateringer efter denne katastrofe.
Andre mennesker er i sorg. Andre mennesker lider.
Magter man ikke at håndtere situationen, lukker man sine øjne og ører. Rent selvforsvar og fuldt forståeligt.
Men at sige, nej - ikke kun sige - at SKRIVE det, dvs. en skriftlig dokumentation på, at man synes, at nyheden er uinteressant og gammel efter blot ti dage, mener jeg er ganske overordentligt koldt og udviser et menneskesyn, der tyder på skrigende mangel på empati.
Vi ved allesammen, at livet går videre. Det gør livet såmænd alle steder for alle de, der ikke er døde.
Men vi bør respektere de levende, hvis liv faktisk lige nu er gået i stå.
Tænk og føl, for pokker da! Kravl ud af danskernavlen, med eller uden navlesnulder fra en hvid Føtex T-shirt, luk øjnene og FØL!
C'est toute!
:)
I må meget undskylde, men har vi egentlig det?
Det er en overvældende stor naturkatastrofe, ikke kun fordi vesten er ramt på sin velfærd og dermed har mistet, og stadig leder efter borgere. Det er en stor katastrofe, fordi jorden selv har flyttet sig, fordi denne kæmpemæssige bøvs, har flyttet en ø, og gjort lande anderledes end før.
De der har oplevet det både på tæt hold, OG via medierne vha. amatørvideoer blandt andet, må jo sidde med en oplevelse i mavsen idag.
Dette er både en forandring på den jord vi lever på, men sandelig også et kollektivt menneskeligt traume.
Jeg joker selv voldsomt med Dræberbølgen; bestemt. For det er man jo nødt til.
Men jeg respekterer de mennesker, der taler taler taler og taler om det, simpelthen fordi de er NØDT til det. Og jeg lytter gerne.
Har "vi" virkelig ikke overskud til det?
Har "vi" ikke plads til det?
I mine øjne er det direkte flabet at brokke sig over, at der stadig sendes nyheder og opdateringer efter denne katastrofe.
Andre mennesker er i sorg. Andre mennesker lider.
Magter man ikke at håndtere situationen, lukker man sine øjne og ører. Rent selvforsvar og fuldt forståeligt.
Men at sige, nej - ikke kun sige - at SKRIVE det, dvs. en skriftlig dokumentation på, at man synes, at nyheden er uinteressant og gammel efter blot ti dage, mener jeg er ganske overordentligt koldt og udviser et menneskesyn, der tyder på skrigende mangel på empati.
Vi ved allesammen, at livet går videre. Det gør livet såmænd alle steder for alle de, der ikke er døde.
Men vi bør respektere de levende, hvis liv faktisk lige nu er gået i stå.
Tænk og føl, for pokker da! Kravl ud af danskernavlen, med eller uden navlesnulder fra en hvid Føtex T-shirt, luk øjnene og FØL!
C'est toute!
:)