Efterlev budene og find det ægte...
For at få del i Guds visdom, som er skjult for dem, som ikke søger at efterleve reglerne, også kaldet budene, bør man søge at efterleve disse. Men hvor mange forsøger dette?
Når man efterlever de retfærdige guddommelige påbud, som er blevet givet os, gennem alle tider (De ti bud, og Jesus' uddybelse af disse i Bjergprædikenen), så vil man ERFARE at læren er fra Gud. Men, igen, hvor mange gør det?
Jesus sagde: "Min lære er ikke min egen, men hans, som sendte mig. Hvis nogen vil gøre hans vilje, som sendte mig, skal han ERFARE om læren er fra Gud, eller, (om) jeg taler af mit eget."(Joh. 7,16-17)
Og efter uddybelsen af de ti bud i bjergprædikenen, siger jesus: "Derfor: enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen*."(Matt. 7,24-25)
*Den sande klippe; der bygger på den ægte lære fra Gud.
"Vil du gå ind til livet, så hold budene."(Matt. 19,17)
"Hvis i elsker mig, så hold mine befalinger!"(Joh. 14,15)
Så den der følger budene, bygger sin viden på den sande visdoms-klippe. Dvs. at man opbygger sin fundamentale viden om Guds vilje, på de regler, som vi bør følge (for at efterleve Guds vilje), nemlig de ti bud, uddybet af Jesus, i bjergprædikenen. Og når man forsøger, af et oprigtigt hjerte, at efterleve denne kærlighedens lov, så vil sandheden mere og mere åbenbares for een.
"Efterhånden som I holder kærlighedens hellige lov, som jeg har givet jer, så skal sandheden mere og mere åbenbares for jer; og sandhedens Ånd, som kommer ovenfra, skal, efter nok så mange omvandringer, lede jer til den hele sandhed; ligesom den brændende sky ledede Israels børn gennem ørkenen."(Urevangeliet 90,8)
Mange springer over, hvor gærdet er lavets, og ønsker ikke at skulle yde nogen form for indsats, for at finde sandheden: Guds visdom. De fleste tager imod en letkøbt løsning, som ikke stiller nogen større krav om ændring fra deres side, undtagen at følge nogle få menneskeskabte ceremonier, og underlige vaner.
"...snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og FÅ er de, der finder den."(Matt. 7,14) FÅ er de, der finder den!! Er ca. 1 milliard, få mennesker? Har alle disse kristne retninger, over 1/6 af jordens befolkning, fundet vejen til livet, dvs. vejen til Himmeriget? Næppe!
At så mange milliarder af mennesker i denne verden, erklærer sig tilhørende en eller anden form for religion, sammen med det faktum, at kærligheden og retfærdigheden, som jo skulle være frugten af disse menneskers påståede kærlighedsudøvelse, ikke er til stede, fortæller med største tydelighed, at næsten ingen har fattet hvad ægte kærlighed og retfærdighed virkelig drejer sig om. Dette burde jo være indlysende for enhver; at det ikke er det, er rystende. Der er nogle få, men vigtige regler, som bør overholdes, for at efterleve Guds vilje, og derved opfylde betingelserne for, at blive oplært af Gud.
"De skal alle være oplært af Gud. Enhver, der har hørt og lært af Faderen, kommer til mig."(Joh. 6,45)
Grundregelerne er som følger:
"I skal ikke gøre mod andre, hvad I ikke vil have, at andre skulle gøre mod jer", OG "I skal gøre mod andre, hvad I gerne vil have, at andre gør mod jer".
Man skal altså behandle andre, som man ville elske, selv at blive behandlet, hvis situationen var omvendt. Dette er en god måle-enhed for, hvornår man er kærlig og retfærdig overfor andre, i hverdagen. Det skal selvfølgelig ikke betragtes sådan, at man, hvis man ikke formår at følge disse regeler fuldtud, at man så skal gå og "dunke sig selv oven i hovedet", fordi man fejlede. Selve viljen til, og ønsket om, at ville lære dette og øve sig i det, er udgangspunktet for at blive bedre. Vi "snubler" jo alle, en gang imellem, og så må vi kigge ærligt på os selv, og vores handlinger mod andre, og vide, at med øvelsen bliver man bedre og bedre; og... "Rom blev jo ikke bygget på en dag", så det kræver, at man virkelig ønsker at øve sig i, at blive et retfærdigt menneske. Og øvelse gør jo, som bekendt, mester.
Selv om man fejler, så er det jo ok., hvis eens intention var god, hvis det var vel ment; for det er jo ikke handlingens resultat, der er afgørende, men det man tænker, imens man handler. Og omvendt, hvis man kun gør noget for andre, for at få ære fra mennesker, og det ikke er et ægte ønske om, at hjælpe sin næste, der driver een, men status, så giver det "et minus i bogen". For Gud kender alles hjerter; man kan måske narre menneskene, men intet er skjult for Gud. Og Guds kærlighed, det er noget, som man elsker andre med; ligesom Guds retfærdighed, er noget, som man udøver overfor andre. For hvis man er drevet af ønsket om, at opnå fordele til sig selv, og følelsen af, at være bedre stillet end andre, så følger man ikke den uselviske kærligheds vej, men ønsker kun at tilfredsstille sine egne begær.
Jesus sagde (I bjergprædikenen):
"Vogt jer for, at øve jeres retfærdighed for menneskene, for at de skal lægge mærke til jer; ellers får I ingen løn hos jeres Fader, som er i Himlene.
Derfor, når du giver almisse, må du ikke lade blæse i basun foran dig, som hyklerne gør i synagoger og på gader for at æres af mennesker; sandelig siger jeg eder: de har allerede fået deres løn udbetalt."(Matt. 6,1-2)
"Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min Faders vilje."(Matt. 7,21)
"Af deres frugter, skal I kende dem."(Matt. 7,16)
Så efterlev budene! Og Guds sandhed og visdom skal, efterhånden, blive åbenbaret for jer. For sådan hænger det sammen. Og sådan giver det mening. Frigør jer fra de religiøse dogmer, og læs hvad der faktisk står, at Jesus har sagt om Guds vilje, og hvordan den bør efterleves, for at finde Riget.
Kærligst, Lightsearch.
Når man efterlever de retfærdige guddommelige påbud, som er blevet givet os, gennem alle tider (De ti bud, og Jesus' uddybelse af disse i Bjergprædikenen), så vil man ERFARE at læren er fra Gud. Men, igen, hvor mange gør det?
Jesus sagde: "Min lære er ikke min egen, men hans, som sendte mig. Hvis nogen vil gøre hans vilje, som sendte mig, skal han ERFARE om læren er fra Gud, eller, (om) jeg taler af mit eget."(Joh. 7,16-17)
Og efter uddybelsen af de ti bud i bjergprædikenen, siger jesus: "Derfor: enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen*."(Matt. 7,24-25)
*Den sande klippe; der bygger på den ægte lære fra Gud.
"Vil du gå ind til livet, så hold budene."(Matt. 19,17)
"Hvis i elsker mig, så hold mine befalinger!"(Joh. 14,15)
Så den der følger budene, bygger sin viden på den sande visdoms-klippe. Dvs. at man opbygger sin fundamentale viden om Guds vilje, på de regler, som vi bør følge (for at efterleve Guds vilje), nemlig de ti bud, uddybet af Jesus, i bjergprædikenen. Og når man forsøger, af et oprigtigt hjerte, at efterleve denne kærlighedens lov, så vil sandheden mere og mere åbenbares for een.
"Efterhånden som I holder kærlighedens hellige lov, som jeg har givet jer, så skal sandheden mere og mere åbenbares for jer; og sandhedens Ånd, som kommer ovenfra, skal, efter nok så mange omvandringer, lede jer til den hele sandhed; ligesom den brændende sky ledede Israels børn gennem ørkenen."(Urevangeliet 90,8)
Mange springer over, hvor gærdet er lavets, og ønsker ikke at skulle yde nogen form for indsats, for at finde sandheden: Guds visdom. De fleste tager imod en letkøbt løsning, som ikke stiller nogen større krav om ændring fra deres side, undtagen at følge nogle få menneskeskabte ceremonier, og underlige vaner.
"...snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og FÅ er de, der finder den."(Matt. 7,14) FÅ er de, der finder den!! Er ca. 1 milliard, få mennesker? Har alle disse kristne retninger, over 1/6 af jordens befolkning, fundet vejen til livet, dvs. vejen til Himmeriget? Næppe!
At så mange milliarder af mennesker i denne verden, erklærer sig tilhørende en eller anden form for religion, sammen med det faktum, at kærligheden og retfærdigheden, som jo skulle være frugten af disse menneskers påståede kærlighedsudøvelse, ikke er til stede, fortæller med største tydelighed, at næsten ingen har fattet hvad ægte kærlighed og retfærdighed virkelig drejer sig om. Dette burde jo være indlysende for enhver; at det ikke er det, er rystende. Der er nogle få, men vigtige regler, som bør overholdes, for at efterleve Guds vilje, og derved opfylde betingelserne for, at blive oplært af Gud.
"De skal alle være oplært af Gud. Enhver, der har hørt og lært af Faderen, kommer til mig."(Joh. 6,45)
Grundregelerne er som følger:
"I skal ikke gøre mod andre, hvad I ikke vil have, at andre skulle gøre mod jer", OG "I skal gøre mod andre, hvad I gerne vil have, at andre gør mod jer".
Man skal altså behandle andre, som man ville elske, selv at blive behandlet, hvis situationen var omvendt. Dette er en god måle-enhed for, hvornår man er kærlig og retfærdig overfor andre, i hverdagen. Det skal selvfølgelig ikke betragtes sådan, at man, hvis man ikke formår at følge disse regeler fuldtud, at man så skal gå og "dunke sig selv oven i hovedet", fordi man fejlede. Selve viljen til, og ønsket om, at ville lære dette og øve sig i det, er udgangspunktet for at blive bedre. Vi "snubler" jo alle, en gang imellem, og så må vi kigge ærligt på os selv, og vores handlinger mod andre, og vide, at med øvelsen bliver man bedre og bedre; og... "Rom blev jo ikke bygget på en dag", så det kræver, at man virkelig ønsker at øve sig i, at blive et retfærdigt menneske. Og øvelse gør jo, som bekendt, mester.
Selv om man fejler, så er det jo ok., hvis eens intention var god, hvis det var vel ment; for det er jo ikke handlingens resultat, der er afgørende, men det man tænker, imens man handler. Og omvendt, hvis man kun gør noget for andre, for at få ære fra mennesker, og det ikke er et ægte ønske om, at hjælpe sin næste, der driver een, men status, så giver det "et minus i bogen". For Gud kender alles hjerter; man kan måske narre menneskene, men intet er skjult for Gud. Og Guds kærlighed, det er noget, som man elsker andre med; ligesom Guds retfærdighed, er noget, som man udøver overfor andre. For hvis man er drevet af ønsket om, at opnå fordele til sig selv, og følelsen af, at være bedre stillet end andre, så følger man ikke den uselviske kærligheds vej, men ønsker kun at tilfredsstille sine egne begær.
Jesus sagde (I bjergprædikenen):
"Vogt jer for, at øve jeres retfærdighed for menneskene, for at de skal lægge mærke til jer; ellers får I ingen løn hos jeres Fader, som er i Himlene.
Derfor, når du giver almisse, må du ikke lade blæse i basun foran dig, som hyklerne gør i synagoger og på gader for at æres af mennesker; sandelig siger jeg eder: de har allerede fået deres løn udbetalt."(Matt. 6,1-2)
"Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min Faders vilje."(Matt. 7,21)
"Af deres frugter, skal I kende dem."(Matt. 7,16)
Så efterlev budene! Og Guds sandhed og visdom skal, efterhånden, blive åbenbaret for jer. For sådan hænger det sammen. Og sådan giver det mening. Frigør jer fra de religiøse dogmer, og læs hvad der faktisk står, at Jesus har sagt om Guds vilje, og hvordan den bør efterleves, for at finde Riget.
Kærligst, Lightsearch.