ekskone lader sine vrede gå ud over børnene

Hejsa
jeg har en kæreste som er skilt og han har 2 børn som er 3 og 5år med sin eks. Jeg vil skynde mig at sige at jeg lærte ham først at kende efter deres skilsmisse og hvad jeg ved stoppede han forholdet pga. at de ikke passede sammen mere.
De kæmper så stadig om børnene og hun er fortsat meget vred på min kæreste over at han valgte at gå fra hende og hun gør alt hvad der er i hendes magt ( og systemets hvor der i hvertfald ikke er ligestilling!!!!) for at gøre min kæreste ked af det igennem børnene.
det værste er at hun hele tiden er sikker på at den ældste fejler noget og trækker ham til undersøgelser af den ene og anden slags og faktum er er at barnet INGENTING fejler!.
Nå men forestående problem er så at børnene er blevet vilde med mig og elsker at være ved deres far og mig. og de snakker rigtig meget om os, hvilket jo er skønt!! Moren har jo så desværre ikke accepteret sitioationen og hun skælder og snerre af ungerne når de omtaler os, har været i selvskab med hende og ungerne hvor hun bed dem af når de begyndte at fortælle ting.
Jeg kan et eller andet sted godt forstå hende da det jo er hårdt for hende, men syntes det er mega syndt for børnene at de ikke får lov til at udtrykke sin glæde, de snakker jo også tit om hende det er jo BØRN, som er bange for at kramme os, og griner sammen med os når hun er til stede, lige så snart hun er i et andet rum hænger de på os.
Jeg vil så gerne få børnene til at forstå at de IKKE er deres skyld og at det er ok at de er glade for far og mig, og at vi elsker dem lige så højt.
hvordan gør jeg bedst det andet end ved at fortælle dem det hver gang vi ser dem?

Du kan nok ikke gøre meget mere end du gør.
Den biologiske mor er sikkert ret psykisk nede, hvis børnene giver udtryk for at de helst vil være hos dig og faren.
Ja det er svært det her med sammenbragte familier. Jeg er selv vidne til en lige nu og det er vidst også mere eller mindre et kaos af følelser og praktiske omstændigheder for alle involverede.
Jeg ville også selv have det underligt med fx at gifte mig med en kvinde med et par småbørn. Jeg vil ikke gå og opdrage på børn som ikke er mine, det giver sådan en lidt kvalmende følelse at gå og lege far for andres børn.
Omvendt er der sgu ikke mange kvinder i dag først i 30-erne som ikke allerede har børn, eller er i gang med at få et eller flere.
Heldigvis har jeg fundet en som jeg om få timer skal besøge i 4 dage ;)
Men jo det er aldeles usmageligt når ex-par - uanset om det er mor eller far - begynder at bruge børnene som en slags våben i kampen mod hinanden. Jeg kører selv på 3. år - og det er slet ikke slut endnu ;)
Min nye pige ved det godt, og tvivler lidt på om vi mon stadig har "noget kørende". Og det er ret paradoksalt: Vi kan sagtens tale sammen i telefon og personligt, men når det bliver skriftligt og handler om VORES datter... så får piben en helt anden lyd. Jeg føler faktisk nærmest decideret had til hende når jeg skriver om hende.
Men naturligvis aldrig i børns nærvær. Nu har jeg som første skridt fået adgang til skolens informationer og hvad de har skrevet osv, og det ser heldigvis godt ud.
Jeg kan desværre ikke komme med et løsningsforslag til dig, for det er en utrolig kompleks situation, også følelsesmæssigt... den er svær... håber det går ;)

Hej der
Du siger ikke noget om der er fællesforældremyndighed FFM??
Hvilken samværsordning har de? 5/9 eller 4/10 ?
Og Moar er vel bopælsforældre?
I kan ikke gøre så meget – Statsforvaltningen er ligeglad med børnene og tænker meget på moar.
At moar måske er psykisk syg m.m. er ikke en hindring – at mor terroriserer børnene psykisk kræver en del beviser – og vil langt hen ad vejen ikke være nok til at Statsforvaltningen tildeler børn og faderen større muligheder.
Jeg går ud fra at faderen er samværsforældre ( det er de nemlig i 90% af tilfældede) – og dermed kan han uddtrykke sin bekymring overfor kommunen.
I kan/skal skrive en underretning til kommunens familiekontor e.lign. – gerne med kopi til Statsforvaltningen, men I skal ikke forvente at de hjælper.
MEN hvis ungerne har blå mærker m.m. SKAL I klage (STF og kommune)
Det eneste i kan lige nu er at være der for børnene….!!!
En ting jeg lige vil nævne : Forældrefremmedgørelse – som er det der her kan være tale om – er ikke noget STF tager sig af i Danmark – selvom det er det helt store i andre lande som vi normalt gerne vil sammenligne os med. Problemet her er at det som regel er moderen der udøver dette og da STF pr. definition går moars ærinde har man besluttet at lægge det døve øre til.
Andre klage muligheder er : 1)Ministeren - 2) Folketingets ombudsmand og evt 3) ligestillingsnævnet

Det må være nok for nu – lad mig lige se jeres svar før jeg kommenterer videre –
Tal evt med foreningen FAR – de tænker på børnene og ikke så meget på forældrene.

Jeg synes, at du skal snakke med børnene om det - ikke sige noget grimt om deres mor selvfølgelig. Men de kan måske ikke forstå, hvad der sker? Det behøver jo ikke, at være andet end en bemærkning om at "når mor sige/gør sådan her betyder det ikke, at hun ikke kan li jer" osv. Men det er en svær sag, og som 'stedmoderen' er der nok ikke så meget du kan gøre. Jeg kan godt forstå, at hun har det på den måde, det må da være svært, at ens eks har fundet en dejlig ny dame, men selvfølgelig skal det ikke gå ud over børnene.
Jeg havde nok set tiden an og givet hende tid til at hele, og komme ovenpå!

Tak for svaret :)
Ja der er fælles forældremyndighed.
de startede med at have børnene 7 -7 hvor min kærste havde bobælsretten.
så lagde hun sag an, og vandt så nu har hun bobælsretten og de er dels´t 10-4 i hendes favør.
hun flytter sine børn ud af deres børnehave og satte dem i en anden hvilket er 5 minunter tættere på hende og værd at bemærke i en anden kommune. Ungerne er efter nu snart et år stadig ikke faldet til i deres nye børnehave og snakker stadig om deres venner i den gamle SØRGELIGT.
sagen er blevet anket og kører nu. SURPRICE er det så den samme (enlige mor)som er dommer. håber vi slipper af med hende. hun nægter at hører på noget eller trække flere foreliggende beviser på sygeliggørelse af barn og phykiske terror med i sagen.
Hun er tidligere blevet meldt til kommunen som kørte en sag hvor forældrene hver i sær var til samtale, her nægtede de også at se på beviser. der var jo ingen fysiske mærker!!!!
Skræmmende.
Så ja det er som at rende panden mod muren, og så i et land hvor man påstår og flotter sig med LIGESTILLING, purer opspind!!

nu lyder det lidt som om at det skal dreje sig om ligestillingen og de voksenes ønsker
men reelt er det børnene det hele går ud over, og jeg kan efter bedste evne ikke forstå at hvis man antager at begge hjem er almindeligt fungerende hvorfor så at børnene i 99% af tilfældende bliver tilkendt mest tid ved moren, hvorfor er det så slemt at de får lige meget tid ved begge forældre, når ellers at de bor tæt på hinanden og skole/børnehave ikke bliver et problem.
i det tilfælde hvor forældre selv finder ud af det fungere det jo fint for børnene.
og i vores tilfælde her hvor vi mener moren er knap så hensigtsmæssig over får børnene møder man stadig bare døve øre.
jeg begriber det ikke

Hej alle
Mange tak for jeres gode råd, der er nok ikke andet for bare at fortsætte med alle krammerne og fortælle dem at vi elsker dem og at uanset hvad nogen andre mener er det ok hvis de elsker os,og de føler det indeni.
og så håbe på at de holder fast i det, til de bliver lidt ældre og hvor de får deres meninger til at tælle noget mere.
Igen tak
hav en god dag alle sammen.

hmm ok det var værre
I har altså kørt en egentlig retsag....
Hvis det bliver ved - eksvis nigle måneder - så starter i sagen op i STF og beder om mere samvær.
Jeg må jo desværre sige at retterne er endnu længere tilbage i forståelse end STF utroligt men sandt.
Egentlig er der belæg for en ligestillingssag - prøv at tale med ligestillingsnævnet - de stiller sig anderledes når i har være i retten.
Jeg vil mene at der er noget princippielt i denne sag - ... 4/10 ordning fra en 7/7 ordning det er sgu HELT forrygt - stakkels børn - Klag til folketingets Ombudsmand...gør det , selvom I måske ikke får noget ud af det - så vil det måske hjælpe andre senere.
Klag for at kunne se jer selv og ungerne i øjnene - især når de bliver større ... så har i gjort ALT hva i kunne.