Ekspert: KL og DLF glemmer barnets tarv
Det er altid børnene, der taber, når de voksne skændes. Det mener en ekspert, der opfordrer KL og DLF til at søge professionel hjælp i Statsforvaltningen.
Hos Kommunernes Landsforening er der ingen tvivl:
“Vi gør det, som efter vores bedste overbevisning på lang sigt er bedst for børnene, og vi giver ikke op uden kamp, når Danmarks Lærerforening så tydeligt slet ikke tager børnenes tarv i betragtning!” lyder det fra chefforhandleren, Michael Ziegler.
Men lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, ser anderledes på sagen:
“KL aner ikke, hvad der er bedst for børnene. Det er os, der har mest med dem at gøre til daglig, og derfor kender vi deres behov bedre end nogen anden. At Michael Ziegler overhovedet vover at antyde, at de tænker på børnenes tarv, er kun et godt bevis på KL’s hykleri!”
Men det går ud over børnene, når parterne fører kamp gennem medierne og hen over hovederne på de små, mener børnepsykolog fra Børns Vilkår, Preben Madsen.
“Det er altid svært for børn, når der opstår konflikter om ting, der vedrører dem. De er magtesløse og vil altid være taberne, når de voksne skændes,” siger han og uddyber:
“Børn får meget let skyldfølelse, og når de nu oplever, at lærerne og deres arbejdsgivere ikke kan enes om vilkårene, føler de sig magtesløse og tror, det hele er deres skyld.”
Preben Madsen mener, at lockout er en rigtig dårlig løsning, da det får børnene til at føle, at de voksne ikke vil kendes ved dem længere. I stedet burde parterne mødes til konfliktmægling i Statsforvaltningen.
“Når en konflikt trapper op, mister begge parter fokus for andet end egne interesser, og så er det vigtigt med hjælp udefra,” forklarer han og understreger, at det ikke bør handle om, hvem der har ret, men udelukkende om at sikre barnets tarv.
Han appellerer samtidig indtrængende til landets forældre om at være opmærksomme på atypisk adfærd hos deres børn, og at de hurtigst muligt opsøger hjælp, hvis det er tilfældet.
“Børn hører mere, end man ofte er klar over, men de forstår ikke altid det, de hører, og derfor kan de blive meget ængstelige. Især i en situation som denne, hvor de føler sig afviste og forladte,” slutter han.