elsker en anden end min mand......

Det er bare håbløst altsammen. Jeg sidder her i dejligt parcelhus med en lille dreng. Jeg burde være lykkelig, men det er jeg ikke.
Jeg har forelsket mig i en mand der bare har alt det jeg vil have.
Vi har været en del igennem mig og min mand og på en eller anden måde er det som om at min underbevidsthed ikke gider ham mere. Han er bare så sød og dejlig ja en rigtig rar person, som en ven.
Kan i se mit problem.
Den anden som jeg er glad for giver mig sug i maven og kan få mig til at grine oprigtigt, vi har temmelig mange ting tilfældes og snakker godt sammen, jeg har det virkelig godt i hans selskab.
Jeg tror nok at han er glad for mig, men der er aldrig blevet sagt noget direkte, ud over at hans øjne de stråler når han kigger på mig ( siger andre, jeg håber kun )
Hvad pokker gør jeg. Jeg er ved at blive vanvittig af at går her og tænke og græde. Jeg ved virkelig ikke mine levende råd.
Kan følelser virkelig godt drille så meget ?
Hvad har i derude gjort i samme situation❓jeg kan da ikke være den eneste, der er blevet overumplet på den måde ?

... Kender udemærket til at have den slags følelser for en anden end sin mand.
Du skriver dog ikke om du har noget kørende med denne mand eller om det hele foregår "hen over skrivebordet" med flirten....
Selv tog jeg en beslutning om at forlade min mand og flytte sammen med elskeren.
Vi bor såmænd sammen endnu og er nygifte. Jeg har aldrig fortrudt!!!
SElv om du bor i et fint hus og har alle de dejlige ting omkring dig skal du overveje hvorfor du bliver. Prøv engang at tænke på dit liv ti år frem og så spørge dig selv om det er det liv du vil have. Hvis svaret er nej, så gå. Også selv om din mand er din bedste ven. Dem kan du få masser af.
Lyder måske lidt hårdt, men som sagt har jeg selv stået i situationen og været nødt til at spørge mig selv om jeg ville synes, at jeg havde levet livet, hvis jeg var blevet. Svaret var nej og jeg måtte gå. Var det ikke gået med den anden mand, havde jeg jo så måtte leve alene. Men det var bedre end at fortyde at jeg var blevet og vågnet op om 10 år og tænkt på alt det jeg KUNNE have gjort, men aldrig turde!!

I forbindelse med mit job, mødte jeg (via samarbejdspartnere) for et par år siden en mand. Der opstod en gensidig sympati øjeblikkeligt, men i og med at vi begge havde hver vores respektive partner, blev det ikke til mere end nogle meget lange samtaler, en masse caffe Lattés og gode grin. Desværre lod jeg mig rive med og blev fuldstændigt håbløst og betingelsesløst forelsket i manden, som jeg aldrig havde rørt ved!
Jeg kunne intet andet end sidde og kigge ind i væggen...- I flere måneder! Når min mand sprurgte til mit mentale fravær, havde jeg enten hovedpine eller problemer på jobbet. Jeg havde jo for fa'en intet at fortælle ham, som han ville kunne forholde sig til.
-I løbet af et par måneder, kunne jeg ikke længere gå i seng med min mand, uden at jeg gav mig til at græde bagefter!! Det var frygteligt - og ikke kun for mig. Havde min mand reageret som jeg gjorde dengang, var jeg blevet sindssyg, men jeg kunne ikke andet.
Min reaktion tvang mig til øjeblikkeligt at tage mit liv op til revision. Jeg fandt ud af at jeg græd fordi jeg var mit hjerte utro... Lyder det latterligt? Muligvis... Døm mig hvis I vil.
Jeg tog konsekvensen af mine følelser(som altså stadig ikke DIREKTE involverede det her helt vidunderlige væsen, som optog/optager mit sind) og flyttede fra min mand i løbet af meget kort tid. Har dog aldrig fortalt ham, hvad der slog hovedet på sømmet.
Det skal naturligvis nævnes at mit ægteskab gennem flere år, havde lidt under diverse hårde kriser, men at vi begge havde kæmpet stædigt for at blive sammen (har 2 børn) og at jeg den dag idag ikke tvivler på at min eksmands kærlighed. Og lad mig lige understrege én gang for alle at jeg ikke har været min mand fysisk utro. -Ved godt at den mentale utroskab er meget værre, men det er sat'me svært at styre sine dagdrømme.
Så nej, du er ikke alene, men det er jo ikke de fede udsigter jeg giver dig og det beklager jeg. Jeg tror du skal prøve at se bort fra det sug han giver dig i maven - forelskelse fortager sig, ved du. Forhold dig til de følelser du har indeni. Kan du leve med, ikke at være ærlig overfor dig selv? Med at gå på kompromis med dit hjerte og din ærlighed? Kan du leve med at smide alt væk for en mand og starte forfra? Hvad vægter mest for dig???
Du må aldrig (jo, du må, men det er jo pissefarligt)gå fra et forhold, for at starte et andet. Du skal gå hvis du ikke KAN andet. Og du skal være klar til at HELT alene.
Jeg ved hvordan du har det, og jeg ved at det ikke nytter at fortælle dig at du skal lade være med at se/opsøge ham dér, suget.
Lad mig vide hvordan det går med dig. Varmeste tanker til dig. søs.

Jeg har intet kørende med den omtalte mand, det var en god ven af mig før min mand fik hilst på ham.
Jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal gribe det an, jeg kan da ikke bare gå hen og sige til ham at jeg er forelsket i ham. Jeg frygter samtidig at ødelægge et virkelig godt venskab....

Kære du.
Følelser er frygtelige, dejlige, farlige... men du ved hvad du har - ikke hvad du får.
Jeg har i mit forhold stået i samme situation et par gange ;-) - og er blevet i mit ægteskab, og er i dag stærkere og lykkeligere, fordi jeg holdt tingene for mig selv, og ikke ødelagde det gode jeg havde.
Ja, din mand føles som en dejlig, vidunderlig ven - men forelskelse er ikke den altoverskyggende følelse, for den kommer og går - og jeg har opdaget, at når jeg gør en indsats for min elskede, så bliver han glad og vælger ofte at gøre noget ekstra for at gøre mig glad - og så føler jeg mig lidt forelsket igen.
Held & lykke med fremtiden og smil fra Sanna

Jamen hvad skete der, fik du ham du var forelsket i?
Og er i sammen i dag?
Hvordan er dit forhold til din eks mand?
Jeg sidder i samme situation, og er ved at gå fra min mand, uden at han dog kender grunden!
Jeg har ikke tænkt mig at starte noget op med den nye endnu, men jeg håber dog med tiden at vi kunne finde sammen. Når alt andet er på plads.
Vi har pgså 2 børn og det kunne være rart at høre om en Happy ending!!!!
Hilsen Pernille

Jeg tror det er mig du spør? - jamen det går da helt forfærdeligt, tak!! ;o)
At jeg mødte the one and only, var ikke grunden til at jeg gik; det var blot hovedet på sømmet, du ved. Jeg var så færdig, du tror det er løgn. Ellers var der heller ikke blevet plads til en anden mand i mit sind, er jeg sikker på.
Ikke nok med at jeg græd efter sex, jeg fik ondt i maven, når jeg tog hjem fra job. -Fordi jeg og min mand altid ALTID var på barikaderne overfor hinanden. Og dét slipper jeg for nu!! Jeg går ikke på kompromis med mit hjerte, jeg skal ikke bruge det meste af mit liv på at være sur eller på vagt for næste sammenstød - Jeg skal ikke gå rundt og spørger mig selv: Var det dét? - Resten af mit lille latterlige liv?!! Er det ok at "nøjes" med at være tilfreds, eller skylder jeg mig selv at gå efter "lykken"...❓Ja, det har været noget værre p.. at leve i en papkasse og sove på veindernes sofaer, men I Guder; Jeg har aldrig været så meget i ro med mig selv. Oven i hatten, fungerer begge børn nu mere afbalanceret og græder ikke så meget som de har gjort. For mig er dét en Happy Ending.
Jeg ser ham stadig, vi er meget sammen med vore børn, spiser sammen i ny og næ osv. og jeg ved at han stadig vil have mig hjem igen. Men jeg har desværre ikke været god nok til at få tingene afklaret. Jeg kunne fristes til at skrive "fortsættelse følger" fnis.
F.s.v.a. ham MIT "sug" i maven, er han stadig i mit liv. Mere og mere faktisk, men på et plan hvor han ikke gør noget (ikke alt for meget...) forkert i forhold til sin smukke hustru. Jeg nyder hans nærvær( suuk og hans brændende blik) i den udstrækning jeg kan få det og jeg véd at det er gengældt, men altså (for MIT vedkommende) ikke spor optimalt. - Jeg er for fanden klar til at føde hans barn! Jeg forsøger at opretholde så meget respekt for hans forhold som overhovedet muligt, men jeg elsker ham og udsigterne til at få ham for mig selv er minimale. Jeg ved, der sidder koner OG MÆND derude og læser hvad vi skriver, Pernille og jeg er sikker på at de harmes over vores indstilling. Men det kan vi jo ikke rigtig gøre noget ved, vel? Jeg har ihvertfald forpligtet mig selv til at søge lykken og at vente på den om nødvendigt.
Jeg andede ikke, at vi er så mange med præcis de samme kvaler!!! Hej Piger :o)

Hej Lottemus
Du skal passe på og overveje din situation nøje. Forelskelse gør blind, man gør irrationelle ting og man ikke velovervejet, i den situation. Tænk på at ham der giver dig sug i maven, ikke altid vil give dig sug i maven For der kommer en hverdag engang med ham, lige som der gjorde med din nuværende mand. Og suget i maven er ikke noget man skal "shoppe rundt" efter. For så får du da travlt... Håber du trods alt gør hvad der er rigtigt for dig.