En dag kom en mand
En dag kom en yderst usædvanlig mand på besøg. Han var så viis som ingen anden jeg har mødt. Han kunne give tingene et helt nyt perspektiv, og jeg opdagede, at jeg levede meget mere intenst efter jeg havde mødt ham.
Snart begyndte jeg at opdage, at hans visdom rakte dybere end jeg først havde regnet med. Jeg begyndte at forstå, at alting hænger sammen her i livet. Jeg begyndte at se, hvor han havde sin visdom fra - han kunne ganske enkelt se, hvordan de ting han oplevede skulle forstås, fordi han allerede havde regnet ud, hvordan verden hænger sammen.
Så jeg begyndte også at forstå det hele. Hvordan alting hænger sammen. Og jeg blev selv meget viis. Men en dag spurgte en lille pige mig, om jeg ikke tog fejl i noget jeg lige havde forklaret hende. Så jeg forsøgte, at forklare hende den store sammenhæng det hele skulle ses i. Prøvede at vise hende det store billede hun ikke kunne se.
Men hun var ligeglad. Hun sagde: "Vil det sige, at hvis det du har forklaret mig er forkert, falder hele dit verdensbillede fra hinanden"? Jeg måbede - sådan havde jeg aldrig tænkt på det før. Hun indrømmede, at hun ikke var så viis som jeg, men hun kunne i hvert fald se, at fordi alting gav mening i mit verdensbillede var det frygteligt skrøbeligt.
"Ville du bryde dig om, at hele dit hus væltede sammen, bare fordi der røg en sten ind gennem vinduet", spurgte hun? Hvorfor finder du dig så i et verdensbillede der er så skrøbeligt?
Men jeg holdt fast i mit - kunne hun da ikke se, hvordan det hele passede så smukt sammen? Jo, men hun var egentligt ligeglad - hun ville hellere opleve at tage fejl engang imellem, end at glemme virkeligheden for at forsvare et smukt verdensbillede.
Fundamentalister har altid et verdensbillede, hvor tingene passer smukt sammen. De tror alle deres retning er de eneste der har regnet det hele ud, men de tager fejl - intet er lettere end at opfinde et verdensbillede, hvor alt hænger sammen. Prisen er, at man ikke kan slække selv det mindste på kravene: giver man afkald på selv den mindste "sandhed" falder det hele sammen som et korthus.
Kender du en sekt, som ikke har en masse gode årsager til, at folk ikke bør kigge deres sandheder grundigt efter i sømmene? Opdager de, at de ikke kan svare på det man spørger om, trøster de sig med, at det er fordi man ikke ser det store billede. "Du trænger til et bibelstudium" resignerer de måske. Prisen for at leve i en sekt, hvor det hele hænger sammen er nemlig, at det anses for at være nyttesløst at stille spørgsmål, som sekten ikke har svaret på.
Snart begyndte jeg at opdage, at hans visdom rakte dybere end jeg først havde regnet med. Jeg begyndte at forstå, at alting hænger sammen her i livet. Jeg begyndte at se, hvor han havde sin visdom fra - han kunne ganske enkelt se, hvordan de ting han oplevede skulle forstås, fordi han allerede havde regnet ud, hvordan verden hænger sammen.
Så jeg begyndte også at forstå det hele. Hvordan alting hænger sammen. Og jeg blev selv meget viis. Men en dag spurgte en lille pige mig, om jeg ikke tog fejl i noget jeg lige havde forklaret hende. Så jeg forsøgte, at forklare hende den store sammenhæng det hele skulle ses i. Prøvede at vise hende det store billede hun ikke kunne se.
Men hun var ligeglad. Hun sagde: "Vil det sige, at hvis det du har forklaret mig er forkert, falder hele dit verdensbillede fra hinanden"? Jeg måbede - sådan havde jeg aldrig tænkt på det før. Hun indrømmede, at hun ikke var så viis som jeg, men hun kunne i hvert fald se, at fordi alting gav mening i mit verdensbillede var det frygteligt skrøbeligt.
"Ville du bryde dig om, at hele dit hus væltede sammen, bare fordi der røg en sten ind gennem vinduet", spurgte hun? Hvorfor finder du dig så i et verdensbillede der er så skrøbeligt?
Men jeg holdt fast i mit - kunne hun da ikke se, hvordan det hele passede så smukt sammen? Jo, men hun var egentligt ligeglad - hun ville hellere opleve at tage fejl engang imellem, end at glemme virkeligheden for at forsvare et smukt verdensbillede.
Fundamentalister har altid et verdensbillede, hvor tingene passer smukt sammen. De tror alle deres retning er de eneste der har regnet det hele ud, men de tager fejl - intet er lettere end at opfinde et verdensbillede, hvor alt hænger sammen. Prisen er, at man ikke kan slække selv det mindste på kravene: giver man afkald på selv den mindste "sandhed" falder det hele sammen som et korthus.
Kender du en sekt, som ikke har en masse gode årsager til, at folk ikke bør kigge deres sandheder grundigt efter i sømmene? Opdager de, at de ikke kan svare på det man spørger om, trøster de sig med, at det er fordi man ikke ser det store billede. "Du trænger til et bibelstudium" resignerer de måske. Prisen for at leve i en sekt, hvor det hele hænger sammen er nemlig, at det anses for at være nyttesløst at stille spørgsmål, som sekten ikke har svaret på.