En dum undskyldning

Her forleden var jeg ude i en helt godnat undskyldning, da jeg skulle melde afbud til en gammel bekendts fødselsdag. Jeg var selvfølgelig 100% nød til at blive hjemme, da jeg havde lovet min overbo, at hjælpe hende med at handle 😖 – ja jeg gik i panik, og vidste ikke hvad jeg skulle skrive, men GAD bare ikke!
Andre der har dummet sig lige så meget med langt ude undskyldninger? 🙂
Maria

.... svaret dig, men min computer virker desværre ikke lige for tiden... 😉
[sun] [f] [sun] [f] [sun]

Det er så plat med den slags undskyldninger, endnu værre er dem som bare helt lader være med at svare, sig det dog som det er, det gør jeg, og det ville jeg sgu foretrække hvis andre også gjorde til mig.

kan ikke komme på mandag,da jeg er arbejdesledige og har det bedst med at sove til kl.9,00.men hils de andre :)og god arbejdeslyst
kh.ham du ved nok:)

tit, det mest ireterende er at man er nød til det, for folk kan ikke acceptere hvis man bare siger det som det er.
Har prøvet hold da kæft hvor man så skal forklare hvorfor man ikke gider.
Må hellere stoppe nu min kærste siger jeg skal rydde op 😉

de allerfleste kan alligevel lugte langt væk, når man er ude i dårlige undskyldninger [!]
Hvis du kan stå ved dig selv og siger tingene som de er - uanset om det så bare er fordi du ikke gider eller ej - og står fast på dig selv, så viser du både autoritet og integritet, hvorved folk respekterer dig.
Men ja, "trenden" idag har desværre udviklet en hel generation konfliktsky mennesker med ryggrad som en regnorm.
Jeg kan ikke give andet end et stort ØV-HORN til den attitude [!] 😖

engang i mellem bliver man nød til at bøje sandheden lidt,og komme med en dum undskyldning, man kan godt lide dem man skal besøge eller hvad nu grunden er, men måske ikke lige den dag

men den behøver jo ikke være dum 😉
Den med overboen, var lidt tam.
Jeg gør det også. Men er nok lidt mere opfindsom. Grunden til at man gør det, og ikke bare siger man ikke "gidder", er jo i bund og grund, fordi man ikke vil såre nogen.
Omvendt giver jeg også mine medmennesker en chance for at komme med en god undskyldning. Idet jeg altid spørger folk pr. sms, så har de tid til at overveje, og komme med en undskyldning. Vil ikke ringe og spørge direkte, og sætte folk i forlejenhed.
Vi har vel lov til at have en off-dag. Må da være en menneskeret!

Du vender den om, og siger, at man skal give andre en udvej.
Godt set! 😃
Nemlig. Hvis vi alle var gode til det, ville det blive så småt med de lamme undskyldninger.
Det er sgu ok at have en off-dag eller 5, hvor man bare ikke gider se på andre.
Men at sige ligeud, at "jeg gider ikke se dig på lørdag" er måske ikke den bedste måde at give afslag på (i hvert fald ikke, hvis man har tænkt sig at se personen igen).
Derfor kære læsere: Ta' ved lære af Safir.
Når I inviterer, så lad muligheden for et yndefuldt afslag være til stede.
Modtageren vil væfe taknemmelig og vil måske give dig samme mulighed i fremtiden.

Vejen til helvede er brolagt med dumme undskyldninger, og fandens oldemor døde da hun løb tør for dumme undskyldninger, og sandheden er nu engang altid nemmere at huske, medmindre man har med det offentlige at gøre. [(:]

Vi har vel lov til at have en off-dag. Må da være en menneskeret!

Hvis jeg endelig har en off-day, så SIGER jeg til mine omgivelser, at jeg har en off-day. Det har jeg altså altid mødt FULD forståelse for.
Hvis man ikke kan sige ting ærligt uden at såre nogen, så må der være noget galt et andet sted.
Det med at rode sig ud i hvide løgne og bortforklaringer, det må da også give en hvis flovhed hos sig selv?
Noget af det værste, jeg kender til:
Situationen ved et middagsselskab - der sidder 2 par overfor hinanden og smiler og griner og taler venligt sammen, så der nærmest er blomster i taleboblerne. Og SÅ når de tager væk fra festen, så bagtaler de hinanden på det groveste og siger, at det er sidste gang de vil troppe op, hvis det andet par kommer. Og SÅ kommer de med alle verdens sygeste undskyldninger.
Det er dén holdning, der specielt pisser mig af og som jeg gerne vil til livs.
I bund og grund så skal man ikke frygte at være hudløst ærlig. Det er altså ekstremt sjældent, at det ligefrem sårer andre mennesker... [sun]

Vejen til helvede er brolagt med dumme undskyldninger, og fandens oldemor døde da hun løb tør for dumme undskyldninger, og sandheden er nu engang altid nemmere at huske, medmindre man har med det offentlige at gøre. [(:]

Så kort og godt kan det skrives 🙂 Chapeau! 🙂

Hvad er der blevet af "jeg kan desværre ikke komme"?
Det er vanvittigt uhøfligt at spørge hvorfor folk ikke kan komme.
Men læg da ud med at sige, at du desværre ikke kan komme. Hvis folk så vælger at være uhøflige, så kan du jo altid finde på et eller andet.

Hvad er der blevet af "jeg kan desværre ikke komme"?
Det er vanvittigt uhøfligt at spørge hvorfor folk ikke kan komme.
Men læg da ud med at sige, at du desværre ikke kan komme. Hvis folk så vælger at være uhøflige, så kan du jo altid finde på et eller andet.

Det er da ikke uhøfligt at interesserer sig for sine nærmeste!
Hvad er det dog for en kold og følelsesløs verden, du fremstiller der?
Hvis en ven/familiemedlem, etc. melte afbud til min 40-års fødselsdag, så ville jeg da sige "ej hvor ærgerligt - hvordan kan det være?". Det er da ikke uhøfligt. Tværtimod, når man så får talt sammen og det kommer frem at vennen/familiemedlemmet har problemer, så tager jeg mig gerne tid til at høre på det.
Det er det, der kaldes medmenneskelighed [l]
Modsat hvor man er "kold" og ikke siger hvad man har på hjerte, men gemmer sandheden væk i en sæk. Hvor modtageren agerer "ligeglad", det går også ud over afsenderen. Og ord og sætninger bare bliver til fraser, så man til sidst ikke tør betro sig til NOGEN. Det er som regel temmelig usundt.