En historie fra landet...
Bonden fik problemet, da gården blev ramt af stormen. Den gamle grisestald kunne ikke mere og måtte give sig for de kraftige vinde som blæste over landet.
Nu var vores bonde en snarrådig mand, så han lavede plads til sin so i hans nyere hestestald.
Snart fik soen sine smågrise, faringen gik efter planen og den lille familie trivedes flot. Så en dag kom der en københavner forbi og i hendes uvidenhed, eller måske misforståede og lidt Disney-agtige syn på tingene, spørger hun bonden:
Sikke flotte føl som du har fået der og så endda så mange, er det normalt?
Bonden kikker mistroisk på hende og fortæller at det faktisk er pattegrise, bare født i en hestestald, men at det derudover er helt normalt at soen får så mange pattegrise.
"Du er gammeldags og konservativ" udbryder kvinden. Enhver ved da at er man født i en hestestald, så bliver man automatisk en hest!
Bonden kikker med endnu større betænkelighed på kvinden.
Nej, du tager fejl, uanset hvor mange gange at de formerer sig, så bliver de ved med at være grise, siger bonden. Forskellen er åbenlys og hvis du kikker godt efter, så vil du finde ud af at hesten drikker af vandkop og grisene af truget.
Bagateller, siger kvinden. Nu skal du bare se, så skal jeg nok løse de problemer.
Hun tager en pattegris og lyfter den til hestens kop. Drik så, lille gris, nu skal du blive en hest.
Grisen drikker af uvisse grunde ikke, men den objektive vil påstå at den ikke er tørstig, ihvertfald ikke hvis den skal være hest!
Kvinden giver ikke op. Hun klør den på maven, giver den god mad og nyt hø at sove i.
Grisen er glad. Den elsker at blive kløet på maven, maden er dejlig og nyt hø kan den altid bruge, men det bliver stadig ikke hest af.
Bonden ryster på hovedet og siger.
Grisen vil tage imod dine gaver i morgen som den gjorde det idag og formodentlig ville have gjort igår, men det er ikke det samme som at den vil være hest. En gris som er født i en hestestald bliver aldrig en hest uanset hvor længe at den opholder sig her.
Kvinden fnyser fornærmet og går.
Hun lover sig selv at hun aldrig mere vil lytte til bønder, da de er fordomsfulde og ikke kan se at det kun er et spørgsmål om vilje!
Historiens morale?
Måske ingen, og dog.
Nu var vores bonde en snarrådig mand, så han lavede plads til sin so i hans nyere hestestald.
Snart fik soen sine smågrise, faringen gik efter planen og den lille familie trivedes flot. Så en dag kom der en københavner forbi og i hendes uvidenhed, eller måske misforståede og lidt Disney-agtige syn på tingene, spørger hun bonden:
Sikke flotte føl som du har fået der og så endda så mange, er det normalt?
Bonden kikker mistroisk på hende og fortæller at det faktisk er pattegrise, bare født i en hestestald, men at det derudover er helt normalt at soen får så mange pattegrise.
"Du er gammeldags og konservativ" udbryder kvinden. Enhver ved da at er man født i en hestestald, så bliver man automatisk en hest!
Bonden kikker med endnu større betænkelighed på kvinden.
Nej, du tager fejl, uanset hvor mange gange at de formerer sig, så bliver de ved med at være grise, siger bonden. Forskellen er åbenlys og hvis du kikker godt efter, så vil du finde ud af at hesten drikker af vandkop og grisene af truget.
Bagateller, siger kvinden. Nu skal du bare se, så skal jeg nok løse de problemer.
Hun tager en pattegris og lyfter den til hestens kop. Drik så, lille gris, nu skal du blive en hest.
Grisen drikker af uvisse grunde ikke, men den objektive vil påstå at den ikke er tørstig, ihvertfald ikke hvis den skal være hest!
Kvinden giver ikke op. Hun klør den på maven, giver den god mad og nyt hø at sove i.
Grisen er glad. Den elsker at blive kløet på maven, maden er dejlig og nyt hø kan den altid bruge, men det bliver stadig ikke hest af.
Bonden ryster på hovedet og siger.
Grisen vil tage imod dine gaver i morgen som den gjorde det idag og formodentlig ville have gjort igår, men det er ikke det samme som at den vil være hest. En gris som er født i en hestestald bliver aldrig en hest uanset hvor længe at den opholder sig her.
Kvinden fnyser fornærmet og går.
Hun lover sig selv at hun aldrig mere vil lytte til bønder, da de er fordomsfulde og ikke kan se at det kun er et spørgsmål om vilje!
Historiens morale?
Måske ingen, og dog.