En at holde om

Hejsa..
Det er et halvt år siden at jeg kom ud af mit daværende forhold, som havde varet i 4 år. Og jeg syntes næsten det værste ved at være single igen er at jeg savner en at holde om, snakke med, nærvær. Jeg keder mig som en i ...... når jeg er alene hjemme, og så kommer den følelse af at man savner en at holde om. Jeg har masser af venner og interresser, så jeg får da min tid til at gå - men savner stadigvæk noget andet..
Er der andre der har det på samme måde?
Eller har prøvet noget lignende?
Nussemanden

så'n har jeg det også. jeg har været single i 2 år efterhånden.også efter nogle år i parforhold. der har været affærer bagefter, men intet seriøst. affærerne har nok mest også opstået pga behovet for nærhet. jeg keder mig ikke alene derhjemme men nogle gange om natten er det som om mit hjerte bliver spist af ensomhed. det er en meget dyb følelse, og det er ikke rettet mod nogen speciel person, bare basic eksistensiel ensomhedsfølelse. jeg kommer til at sove på mine arme fordi jeg inbildt omfavner nogen i søvne. har fundet min gamle bamse fra min barndom frem. ellers er jeg i meget godt humør og har ikke rigtig lyst til at dele mit liv med nogen, men jeg tror det er almindeligt at man har brug for nærhed. jeg tror ikke mennesker er singulære produktive enheder som der ellers lægges op til for tiden.. nå men bla bla. du er ikke den eneste der har det sådan. fat mod!

Det er også ved at være køligt om aftenen, så lad os varme hinandens tæer :-)))))

fat mod... efter 6 år alene har jeg det stadig sådan - det er som en rutsche bane tur.. op og ned. Efter hver nedtur kommer en op tur der giver kræfter til at håndtere den næste ned tur ;o).
knuzz fra Mamasan

Ja lad os varme hinanden :)

Jeg håber da ikke jeg skal gå så længe, men man ved jo aldrig - kunne bare forestille mig at jeg ville føle mig meget ensom efter seks år... øv..

...Uanset, om vi er i forhold elelr ej. Klart, er savnet størst, når man er alene. Især nu, hvor mange fandt deres elskede i løbet af sommeren, og man selv sidder uden én at være noget for, og blive nusset af.
Jeg har en tyrkertro på, at det nok skal lykkes - Nu er problemet bare, hvornår?
men fat mod, hun skal nok dukke op!
Held og lykke!
;o)

- det var nu ment som trøstende ord.. man lærer at leve med det - men nemt er det ikke. Og bare fordi jeg er lidt træg og sen i optrækket, behøver andre jo ikke at have det problem. JEg er sikker på at du finder en at holde om snart;-)

-med tid kommer råd.. ;o)
Lad det hele hvile lidt i sig selv, og du skal se, alt kommer til den der kan vente..
Du er "næste" lige kommet ud af et 4 årigt forhold, og dermed ikke sagt , at du ligeeee skal springe ud i noget nyt, fordi du savner, at nusse..
Jeg var i et over 20 årigt forhold, og nu næsten 1 år efter, har jeg tit og ofte de følelser du her beskriver..
Kan sidde en aften og blive helt melankolsk, og bare savne , at have en at nusse og blive nusset..
Man har været vandt til, at blive begæret.. Ja, der har været nogen, og selv om til det sidste , hvor det gik knapt så godt, så var der nogen, selv om det jo ikke var på samme måde..
Der er jo en årsag til, at det der var, lige pludseligt stoppede..
Tror når disse perioder med "nusselyst" kommer , så gælder det, at finde adspredelse i andet, og dermed komme lidt ud af de tanker, der kan gøre en helt desperat, og det er det værdste man kan virke som om..
Og det ser jeg både som quinde , men så sandeligt også fra mændenes side ..

Jeg har fundet ud af , at jeg ikke skal se kærligheds film... No way.. Det forværrer sku situationen lige pt.. ;o)
Nej noget action, humor og sjov, så smilet og latteren kommer i højsæde..
Men selv med venner og sunde interesser, så er man jo altså, også en del sig selv, og det er så der det er svært, men jeg tror, at ved at tænke lidt fornuft her, så kommer man igennem dette, som "nysingle"..
Måske man også kan starte ud i noget nyt på de forkerte forudsætninger, hvis det bare er "nusselysten" der skal udleves..
Jeg var selv lige ved det, men fandt min sunde fornuft, som jeg havde glemt et eller andet sted, i det her, at skulle vænne sig til, at være alene..
Men igen... Livet er også, at tage chancer, få oplevelser..

Kærlighed er nøgleordet, lige pludseligt, så siger det bang, og ham den lille hyggelige fætter, ved navn Amor, han aflægger dig et besøg.. ,o) ;o)
Rolig nu, det kommer, og du finder din nye nussepige..

MvH Mummi

*Det er ikke svært, at finde en at falde i søvn med..
Kunsten består i, at finde den man har lyst til, at vågne op med..

være trist. Jeg har været med samme i over 20 år, men til sidst tog det slut. Jeg tror ikke man skal have så travlt og man skal bestemt ikke have ondt af sig selv. Der kommer nogen til dig, når du mindst venter det, men at gå ud og lede efter nogen er nok nærmest håbløst. Du er nødt til at åbne dine øjne og se dig for om du skal finde den "rigtige" næste gang, men du er sikkert nødt til at tage dig sammen og ændre på dig selv, tænke til - hvad gjorde du selv for fejl? Drikker du? Er du mistænksom? Har du tillid? Har i de samme værdier eller er der måske noget som ikke stemmer? Se dig for, lykke til og bedre held næste gang.