en kærlighed jeg ikke kan få!!!
hej jeg er en pige på 22 som har et problem.
nu skal jeg starte helt fra start af, for at gøre en lang historie til en kort...
altså det startede for ca 2.5 år siden... jeg har denne kammerat som jeg har det meget godt med, der har aldrig været noget imellem os, han invitere mig så med op til et par af hans kammerater. og vi har det hylende sjovt... hvor jeg så møder ham her som vi kan kalde for Y. vi snakker lidt sammen og synes om ham men der er så ikke nogen gnist der.
idet jeg ved han har barn og en kæreste eller hvad man nu kan kalde hende de har ikke noget forhold til hinanden de sover i hver deres værelse.. fordi hun var ham utro kort tid efter fødselen af deres søn, som idag er 4 år... men han bliver så hos hende fordi hun har truet med at hvis han flytter så vil hun sorger for at han ikke ser sin søn igen.. og han har så opgivet hans kærlighedsliv for hans søn hvilket jeg virkelig godt forstår.. og så er der så også andre ting, men gør historien kort...
men vi spillede så begge to et online spil, hvor hele verden spiller med, og vi startede med at flirte, og det ene blev til det andet og det endte med vi fik meget meget dybe følelser for hinanden, men han sagde så til mig en dag, at han ikke rigtig vidste om han kunne det her, for han ville såre mig på længere sigt i det, at han ikke ville kunne være sammen med mig pga hans søn... han bad mig finde en som kunne give mig alt hvad jeg fortjente... der gik nogle måneder hvor vi holdte kontakten men vi så ikke hinanden...
og så fandt jeg så en kæreste og det fortalte jeg ham, han blev selvfølgelig ked af det, men som han sagde jeg skulle være lykkelig og det kunne jeg ikke blive med ham lige nu..
men under mit forhold som varede lidt over et år, skrev vi stadig sammen godt nok sjældent og også kun vennebeskeder...
men efterhånden som min daværende kæreste og mit forhold begyndte at smuldre tænkte jeg mere og mere på ham altså Y.. jeg har aldrig været så forelsket i nogen som jeg er i ham har jeg fundet ud af...
men sagen er den at mig og min daværende kæreste gik fra hinanden.. og jeg begyndte at snakke mere med Y, men vi sås ikke... men vores følelser fløj rundt i luften som om vi ikke havde været adskilt i det år..
men vi blev så uvenner fordi vi igen stod i det der med at han ikke kunne forlade sin søn hvilket jeg stadig godt forstår men som jeg sagde til ham dengang han kunne da ikke bare være medskyldig i at fremme mine/vores følelser og så vippe mig af pinden igen??!! men vi snakkede så ikke sammen i et par måneder...
Og så her i fredag var jeg så sammen med min kammerat igen oppe det samme sted hvor Y og jeg mødte hinanden første gang og gæt hvem der var der? hmm det var Y.. vi snakkede ikke rigtig sammen men vores øjne mødte hinanden mange gange..
lidt senere på aften var min kammerat og nogle andre så taget hjem til mig.. hvor min kammerat så havde skrevet til Y om ikke han kom... hvor Y så skrev til mig, om at han ikke kom og så videre, og om hvor lækker jeg var og hvor meget han savnede mig osv. altså hele smøren.. og ja mine følelser er jo de samme så jeg var jo med på det..
og vi snakker så også sammen igen.. men han skriver hele tiden at han ikke ved hvad han skal gøre at han ikke vil udnytte mig, og at selvom jeg så siger at det er lige meget det er det her jeg vil lige nu, så siger han at det kan han ikke have på hans samvittighed, og at det er fordi han holder så meget af mig.. men han vil ikke kunne undvære hans søn hos ham hverdag nu hvor han ikke er ældre...
og af hensyn til at han ikke sover med hans barns mor, det ved jeg at han ikke gør, det siger alle og alle ved hvordan de har det... og nu har jeg også en veninde som kender hans barns mor og hun ved at de heller ikke sover sammen..
men sagen er den... hvad skal jeg dog gøre, jeg er så ked af det og alligevel lykkelig for han gør mig så lykkelig og ved jeg ikke er så gammel men jeg har været igennem mange ting trods min alder og jeg ved godt hvad rigtig kærlighed er..
men hvad skal jeg dog gøre, jeg vil bare gerne være sammen med ham, men det hele er så svært.. og jo jeg er villig til at vente på ham men det kræver jo selvfølgelig at han giver mig det han gør nu.. også selvom vi ikke er det man kalder kærester...
nogen der har nogle godt råd eller nogen som har været i denne lign. situation please hjælp!!
hilsen frk. meget ked af det...
nu skal jeg starte helt fra start af, for at gøre en lang historie til en kort...
altså det startede for ca 2.5 år siden... jeg har denne kammerat som jeg har det meget godt med, der har aldrig været noget imellem os, han invitere mig så med op til et par af hans kammerater. og vi har det hylende sjovt... hvor jeg så møder ham her som vi kan kalde for Y. vi snakker lidt sammen og synes om ham men der er så ikke nogen gnist der.
idet jeg ved han har barn og en kæreste eller hvad man nu kan kalde hende de har ikke noget forhold til hinanden de sover i hver deres værelse.. fordi hun var ham utro kort tid efter fødselen af deres søn, som idag er 4 år... men han bliver så hos hende fordi hun har truet med at hvis han flytter så vil hun sorger for at han ikke ser sin søn igen.. og han har så opgivet hans kærlighedsliv for hans søn hvilket jeg virkelig godt forstår.. og så er der så også andre ting, men gør historien kort...
men vi spillede så begge to et online spil, hvor hele verden spiller med, og vi startede med at flirte, og det ene blev til det andet og det endte med vi fik meget meget dybe følelser for hinanden, men han sagde så til mig en dag, at han ikke rigtig vidste om han kunne det her, for han ville såre mig på længere sigt i det, at han ikke ville kunne være sammen med mig pga hans søn... han bad mig finde en som kunne give mig alt hvad jeg fortjente... der gik nogle måneder hvor vi holdte kontakten men vi så ikke hinanden...
og så fandt jeg så en kæreste og det fortalte jeg ham, han blev selvfølgelig ked af det, men som han sagde jeg skulle være lykkelig og det kunne jeg ikke blive med ham lige nu..
men under mit forhold som varede lidt over et år, skrev vi stadig sammen godt nok sjældent og også kun vennebeskeder...
men efterhånden som min daværende kæreste og mit forhold begyndte at smuldre tænkte jeg mere og mere på ham altså Y.. jeg har aldrig været så forelsket i nogen som jeg er i ham har jeg fundet ud af...
men sagen er den at mig og min daværende kæreste gik fra hinanden.. og jeg begyndte at snakke mere med Y, men vi sås ikke... men vores følelser fløj rundt i luften som om vi ikke havde været adskilt i det år..
men vi blev så uvenner fordi vi igen stod i det der med at han ikke kunne forlade sin søn hvilket jeg stadig godt forstår men som jeg sagde til ham dengang han kunne da ikke bare være medskyldig i at fremme mine/vores følelser og så vippe mig af pinden igen??!! men vi snakkede så ikke sammen i et par måneder...
Og så her i fredag var jeg så sammen med min kammerat igen oppe det samme sted hvor Y og jeg mødte hinanden første gang og gæt hvem der var der? hmm det var Y.. vi snakkede ikke rigtig sammen men vores øjne mødte hinanden mange gange..
lidt senere på aften var min kammerat og nogle andre så taget hjem til mig.. hvor min kammerat så havde skrevet til Y om ikke han kom... hvor Y så skrev til mig, om at han ikke kom og så videre, og om hvor lækker jeg var og hvor meget han savnede mig osv. altså hele smøren.. og ja mine følelser er jo de samme så jeg var jo med på det..
og vi snakker så også sammen igen.. men han skriver hele tiden at han ikke ved hvad han skal gøre at han ikke vil udnytte mig, og at selvom jeg så siger at det er lige meget det er det her jeg vil lige nu, så siger han at det kan han ikke have på hans samvittighed, og at det er fordi han holder så meget af mig.. men han vil ikke kunne undvære hans søn hos ham hverdag nu hvor han ikke er ældre...
og af hensyn til at han ikke sover med hans barns mor, det ved jeg at han ikke gør, det siger alle og alle ved hvordan de har det... og nu har jeg også en veninde som kender hans barns mor og hun ved at de heller ikke sover sammen..
men sagen er den... hvad skal jeg dog gøre, jeg er så ked af det og alligevel lykkelig for han gør mig så lykkelig og ved jeg ikke er så gammel men jeg har været igennem mange ting trods min alder og jeg ved godt hvad rigtig kærlighed er..
men hvad skal jeg dog gøre, jeg vil bare gerne være sammen med ham, men det hele er så svært.. og jo jeg er villig til at vente på ham men det kræver jo selvfølgelig at han giver mig det han gør nu.. også selvom vi ikke er det man kalder kærester...
nogen der har nogle godt råd eller nogen som har været i denne lign. situation please hjælp!!
hilsen frk. meget ked af det...