En SANDFÆRDIG JULEFORTÆLLING...
Aldrig vil jeg glemme den sidste skoledag inden Juleferien i året 1949.
Jeg er født og opvokset i Nordsjælland, nærmere betegnet i Gilleleje.Dengang var der en Dyrpark, som hed "BJØRNS DYRPARK"som lå på hovedgaden ,tæt op af togskinnerne som hørte til Hornbæk-banen.
I Dyrparken var der en Dyrpasser som hed Karlsen.Karlsen var en gammel mand, lidt krumbøjet efter mange års hårdt arbejde. En dag Karlsen var inde i Abe-buret for at muge ud, så den store menneske-ABE sit snit til at stikke af.
Karlsen var meget fortrolig med "BONGO" og var ikke bange for at den skulle angribe ham.
Snart sad "BONGO" oppe i et højt Elmetræ og kiggede ned på Karlsen med sit drillende blik. Lige meget hvad Karlsen lokkede med af godbidder,så var "BONGO" som limet fast i træets krone.
Nu skete der noget uventet,bommen gik ned ved skinnerne på Gasværksvej og klokken bimlede som det var en fryd og Skinnebussen sneglede sig frem mod Trinbrættet "Østerport". Idet toget passerede
elmetræet fik "Bongo" fart på, nedad gik det og med et kæmpe spring landede aben på togets tag.
Ingen i toget anede at "Bongo" var blind passacer.
Snart var der fløjtet afgang fra trin-brættet og Karlsen havde tabt vejret inden han kunne nå at standse toget. Heldigvis stampede "BONGO" så højlydt at togføren standsede og aben sprang af og "BONGO" blev indfanget efter mange genvordigheder.
Siden den dag blev Karlsen Kaldt Monky-face af mine skolekammerater. Nogle sagde det stille og andre Råbte det når de så Karlsen.
Nu var det blevet sidste skoledag før Juleferien og også dengang hyggede vi os med vores klasselærer. Vores klasselærer var meget spinkel og derfor gik han under øgenavnet "TARZAN",han var nu igang med at læse en julehistorie fra Peters Jul. Vi gik dengang i 4.klasse.
Nu bankede det på døren og ind kom skoleinspektør Madsen. Han spurgte om han måtte forstyrre og bag ved ham ude på gangen stod Karlsen og hans lille buttede kone. Alle os drenge så ængstelig på hinanden, for der`nettop der stod vores offer, "MONKY FACE". Hvad var der i gærde. Sekunderne var lange.
Der var nu så stille i klassen-larmende stilhed.
Endelig sagde hr.Madsen: "Hans og Peter vil i komme herud. Peter rejste sig først og nu tog hans mod til sig og begge gik de med ud og døren blev lukket.
Der var pinlig tavshed og 5 minutter tilbage af sidste time.
TARZAN kigger ud af vinduet og udbryder "det sneer",vi fatter ikke rigtig hvad han siger,for spørgsmålet spøger i vores hoveder, hvem bliver de næste som bliver kaldt ud.
Nu ringer det ud og Tarzan ønsker os Glædelig Jul.
Da vi kommer ud på gangen sidder Hans og Peter på gulvet og ligner 2 små glade Julegrise. Karlsen og hans lille runde kone havde været hos skotøjshandler Idorn,hvor de havde købt nye forede Gummigstøvler til Hans og Peter.
Peter og hans var ud af en stor børneflok og boede i Kommunehuset.Forældrene var blandt de mest fattige på egnen.
Vores hjerter smeltede over hvad familien Karlsen havde givet drengene,som ellers havde været overladt til deres hullede sko og som altid havde våde fødder.
Ikke at Karlsens var rige,hans løn var 1kr og 50 øre i timen.Men de havde et motto: Det er bedre at give end at modtage.
Aldrig mere blev han kaldt "Monky face"
Aldrig vil jeg glemme Dyrpasser Karlsen fra Gilleleje Dyrpark.
Glædelig Jul.
Jeg er født og opvokset i Nordsjælland, nærmere betegnet i Gilleleje.Dengang var der en Dyrpark, som hed "BJØRNS DYRPARK"som lå på hovedgaden ,tæt op af togskinnerne som hørte til Hornbæk-banen.
I Dyrparken var der en Dyrpasser som hed Karlsen.Karlsen var en gammel mand, lidt krumbøjet efter mange års hårdt arbejde. En dag Karlsen var inde i Abe-buret for at muge ud, så den store menneske-ABE sit snit til at stikke af.
Karlsen var meget fortrolig med "BONGO" og var ikke bange for at den skulle angribe ham.
Snart sad "BONGO" oppe i et højt Elmetræ og kiggede ned på Karlsen med sit drillende blik. Lige meget hvad Karlsen lokkede med af godbidder,så var "BONGO" som limet fast i træets krone.
Nu skete der noget uventet,bommen gik ned ved skinnerne på Gasværksvej og klokken bimlede som det var en fryd og Skinnebussen sneglede sig frem mod Trinbrættet "Østerport". Idet toget passerede
elmetræet fik "Bongo" fart på, nedad gik det og med et kæmpe spring landede aben på togets tag.
Ingen i toget anede at "Bongo" var blind passacer.
Snart var der fløjtet afgang fra trin-brættet og Karlsen havde tabt vejret inden han kunne nå at standse toget. Heldigvis stampede "BONGO" så højlydt at togføren standsede og aben sprang af og "BONGO" blev indfanget efter mange genvordigheder.
Siden den dag blev Karlsen Kaldt Monky-face af mine skolekammerater. Nogle sagde det stille og andre Råbte det når de så Karlsen.
Nu var det blevet sidste skoledag før Juleferien og også dengang hyggede vi os med vores klasselærer. Vores klasselærer var meget spinkel og derfor gik han under øgenavnet "TARZAN",han var nu igang med at læse en julehistorie fra Peters Jul. Vi gik dengang i 4.klasse.
Nu bankede det på døren og ind kom skoleinspektør Madsen. Han spurgte om han måtte forstyrre og bag ved ham ude på gangen stod Karlsen og hans lille buttede kone. Alle os drenge så ængstelig på hinanden, for der`nettop der stod vores offer, "MONKY FACE". Hvad var der i gærde. Sekunderne var lange.
Der var nu så stille i klassen-larmende stilhed.
Endelig sagde hr.Madsen: "Hans og Peter vil i komme herud. Peter rejste sig først og nu tog hans mod til sig og begge gik de med ud og døren blev lukket.
Der var pinlig tavshed og 5 minutter tilbage af sidste time.
TARZAN kigger ud af vinduet og udbryder "det sneer",vi fatter ikke rigtig hvad han siger,for spørgsmålet spøger i vores hoveder, hvem bliver de næste som bliver kaldt ud.
Nu ringer det ud og Tarzan ønsker os Glædelig Jul.
Da vi kommer ud på gangen sidder Hans og Peter på gulvet og ligner 2 små glade Julegrise. Karlsen og hans lille runde kone havde været hos skotøjshandler Idorn,hvor de havde købt nye forede Gummigstøvler til Hans og Peter.
Peter og hans var ud af en stor børneflok og boede i Kommunehuset.Forældrene var blandt de mest fattige på egnen.
Vores hjerter smeltede over hvad familien Karlsen havde givet drengene,som ellers havde været overladt til deres hullede sko og som altid havde våde fødder.
Ikke at Karlsens var rige,hans løn var 1kr og 50 øre i timen.Men de havde et motto: Det er bedre at give end at modtage.
Aldrig mere blev han kaldt "Monky face"
Aldrig vil jeg glemme Dyrpasser Karlsen fra Gilleleje Dyrpark.
Glædelig Jul.