SuperDebat.dk > Familie & Samliv > Fri debat: Familie & Samliv
14tilføjet af Løvemor
En ældgammel Lortemor......
Nej det var ikke Løveungen der udtalte sig, men en pige på ca. 20 år.
Vi stod i køen hos McDonalds i Gentofte, efter et vellykket indkøb af et nyt kaninbur. (Det gamle som Løvefar havde "skaffet" var gået i spåner!)Og nu var vi altså sultne.
Skønt køen var lang, var der rigelig underholdning, for 3 unge piger stod og filosoferede højlydt om deres fremtidige drømme om børn. Den ene pige kom så med denne interessante udtalelse.
"Jeg mener at man skal få børn, når man er 25, det er der man har al energien!" Rigtigt nok tænkte jeg først, men hendes næste bemærkning fik mig frem i skoene.
"Tænk at få børn når man er 34, så har man jo slet ikke den samme energi, som når man er ung. Og tænk sig når man som barn fylder 20, så er ens mor 55 og hvem gider have sådan en ældgammel Lortemor?"
Løveungen og jeg brød sammen i latter og den unge dame blev højrød i ansigtet og måtte undskylde og bortforklare.😃
Det viste sig efterhånden som vi kom frem i køen, at den "vise pige" havde en mor på min alder, at hun endnu ikke var flyttet hjemmefra og at hendes veninder vist langt overgik hende i modenhed.😖
Men er det rigtigt? Er der mere energi til barnet når man er i tyverne, eller er det en skrøne?
Kom med nogle eksempler fra det virkelige liv.....[s]
Venligst
Løvemor
tilføjet af nightnurse
Det er sikkert meget
individuelt hvornår "man er gammel" og hvornår ens energiniveau topper.
Jeg fik mit barn som 39-årig og er glad for at jeg ikke var 25. På det tidspunkt, hvor jeg var 25 havde jeg en hel anden opfattelse af tilværelsen, jeg havde meget travlt med tusinde gøremål, som ikke var forenelige med rollen som mor.
Jeg sad og klukkede for mig selv, når jeg hørte de andre nybagte mødre med beklagelse i stemmen tale om at nu kunne de ikke det, eller det, eller noget andet.
"Have been there, have done that, bought that T-shirt", tænkte jeg blot og nød visheden om at det, som de yngre årgange stadig eftertragtede, var ikke længere interessant for mig.
Jeg havde og har fortsat masser af energi til mit barn og ville for mit eget vedkommende egentlig ikke ønske det anderledes.
tilføjet af Løvemor
Sådan......
har jeg det jo også, alle de rejser og oplevelser og så tror jeg at man hviler mere i sig selv, når man har ro på til at være der for barnet.
Løvemor
tilføjet af Ham selv
Det er svært at tale med om ting man ingenting ved om!
Det lyder som den unge pige alene taler ud fra egne erfaringer - eller slet ingen!. Det er vel ganske naturligt, at hun alene resonerer ud fra hendes begrænsede erfaringer - idet hun jo ikke rigtigt har prøvet nogle af livets store oplevelser og prøvelser.
Alt i alt et halv-dårligt forsøg på at virke bedre vidende og lidt klog.
Alder er kun et tal! resten er op til dig selv!.
:)
tilføjet af dulkis
Er det ikke mest energiniveauet på den lange bane?
- Jeg fik mit første barn, da jeg var 21 - tænkte ikke engang ordet energi.
- Den første gang jeg overhovedet i mit liv oplevede "ufrivillig" træthed, var da jeg havde fået nr. 2 - Jeg var så bekymret over den pludselige træthed umiddelbart efter fødslen at jeg spurgte den læge, der skulle udskrive mig fra barselsgangen om han troede jeg fejlede noget. Jeg fik den besked at det var helt naturligt, når man var en "gammel 2.gangs-fødende"!!! Jeg var ved at slå flik-flak! Men han fastholdt. 19 måneder senere var jeg til udskrivning igen, hos samme. Da spurgte han grinende om jeg skulle køres ud denne gang, men jeg havde det slet ikke på samme måde.
- Vinden var allerede ved at vende dengang, så jeg blev i mine børns skoletid betragtet som en af de "unge mødre" - og det var ungerne nu vældig tilfredse med, men jeg syntes ærligt talt ofte jeg blev mødt med "du er jo også meget yngre, så du kan meget mere", når opgaver osv skulle fordeles i forbindelse med forældre arrangementer, f.eks
- Da syntes jeg godt nok, at mange af de "mere voksne" mødre, havde travlt med at forklare, hvor hårdt alting var og hoppe dobbelt eller kravle på toppen af klatreborgen, var de bestemt "for voksne til". Jeg synes, det virker som om at de "ældre" mødre idag er bedre til at vedligeholde deres fysiske form og det er vel den det kommer an på, for jeg kan da se (og især mærke) at taget klatretårnet kan børnebørne godt have for dem selv og jeg skal heller ikke på en 250 km cykelferie med dem. Det går stadig okay med at lære dem at "hoppe dobbelt". - også når det er dem der svinger! 😃😃😃
tilføjet af studt
Umuligt at sige
Jeg fik min første som 22-årig og sluttede med nr. tre som 27-årig - det er nu knap 10 år siden. Tanken om et spædbarn nu kan godt gøre mig træt, men jeg kan jo ikke vide, om jeg ville være en mere energisk 37-årig i dag, end tilfældet er, hvis jeg ikke allerede havde været igennem "møllen" med tre unger.
Jeg synes, det er vanvittigt hårdt at være mor til en knap 15-årig datter, og jeg ville nødigt stå med en teenager som 50-årig, men igen: Det er jo baseret på rene gæt fra min side, hvordan dét ville være.
Personligt tror jeg ikke på facitlister for, hvornår det er bedst at få børn - folk er forskellige og har forskellige behov. Jeg har ikke et sekund fortrudt, at jeg fik børn relativt tidligt, og jeg er ikke gået glip af noget, jeg "burde" have dyrket mere.
Og så ER 55 altså en sindssygt høj alder i teenageres øjne - i går forklarede min 8. klasse mig, at man var ung indtil de 25, derefter "yngre" i et par år, midaldrende fra de 30, gammel fra 50 - og herefter følger etiketten "pensionist", som er synonym med tudsegammel. Så simpelt er det!
Pigerne i dag kan forvente at blive 100 år gamle - mon ikke, de vil ændre syn på ovenstående rubricering undervejs? Det må i hvert fald være trist at være gammel i op til 50 år!!!
tilføjet af Løvemor
Den unge mor......
Holder jo nok længere, det kan der vist ikke herske tvivl om.
Men jeg har nu på fornemmelsen at energiniveauet ikke falder med årene. jeg tror energien kommer når man får børn.
I hvert fald, tror jeg at Løveungen ville glæde sig over, hvis jeg en dag ville skrue lidt ned for energien og ikke multitaske helt så meget.
God weekend Dulkis
Løvemor
tilføjet af Løvemor
Jeg betegner.....
Nu også min mor som ældre, skønt hun er 80. Det ligger måske til familien at man får børn i en senere alder.
Hver ting til sin tid. Jeg er lykkelig for de ting jeg har oplevet mens jeg var ung og studerede. Alle de rejser og oplevelser. Ja engang imellem stopper jeg op og tænker, "Hvor har du egentlig oplevet mange fantastiske ting!"
Men jeg føler mig ikke specielt gammel i forhold til min datter. Men måske er det hende der holder mig ung og får mig til at glemme at jeg skulle opføre mig som en på 45 og ikke piske afsted over markerne når vi er ude at ride, mens jeg hyler og skriger som en cowboy? 😃
Løvemor
tilføjet af Anonym
Har du det bedre nu?
Når du har fået slettet de indlæg der kritiserer DIN holdning?
Du er og bliver vammel i din adfærd overfor andre!
tilføjet af Holgers datter
Men du er til gengæld
dybt charmerende, ikke?
tilføjet af Løvemor
Forsinket reaktion.......
Nu er jeg slet ikke med, hvad mener du dog?
Løvemor
tilføjet af Løvemor
Min rideveninde.....
på 39, har netop sagt sin part op, fordi hun er i 3 måned. Se det kalder energi!
Løvemor
tilføjet af Løvernes Konge
Måske var
Det bare en løvehader 🙂[l]
tilføjet af Anonym
Nu er Nattesygeplejersken
Sikkert også særlig god.
tilføjet af Løvemor
Ja mon ikke......
Had er der nok af jeg glæder mig over at nogen kan se det humoristiske i livets mange vinkler.
Tak [l]
Løvemor under [s]