Ensomhed familiens ansvar

Bør det ikke være familien, der har ansvaret for, at der ikke er nogen af familiens medlemmer der er overladt til ensomhed?
Familien er jo trods alt det nærmeste man har - det er her man er vokset op og det er her man kender hinanden bedst. Bør en familie ikke have så meget sammenhold, at man altid har lidt tjek på hvordan hinanden har det? Eller bør det i det mindste ikke være ideelt at have en sådan familie?

Venligst

Kim Sejr

ikke helt - personens skal squ også selv kunne finde venner selv og alt det - han kan jo ikke klæbe sig op af familien hele tiden

Jeg har en svigermor der føler sig ganske alene. Selvom hun er gift, har fast arbejde, flere venner osv. Hun mener at det er hendes eneste søns, altså min mand, pligt at sørge for at hun har det godt. Hun giver ham skyldfølelse ved at sige at hun kun har ham, hvilket er en stor fed løgn! Det bevirker så at min mand ofte må sidde og sige ja og ammen til hans mor fordi hun kører sit syge spil. Han har knap tid til mig og vores lille datter. Hún forventer at han kommer springende når hun siger til, og gør han ikke det, ja så sidder hun i røret og vræler i flere timer. Rimeligt? Nej fandme nej. Vi har vores eget liv, og hun har selv bragt sig i den situation hun er i. Hun blev skilt fra min svigerfar for flere år siden, hun var ham utro konstant og fortalte min mand alt om det. SKUMMELT! Hun lyver for hendes familie, og sviner mig til ved hver given lejlighed. Jeg har jo taget hendes søn fra hende. GROW UP! Man er sin egen lykke smed, og man vælger jo desværre ikke sin famile selv.
Mvh. og god sommer :0)

Somme tider, er det ikke familien man har lyst til og snakke med, når det drejer sig om ensomhed.
Måske, man gerne vil vise familien, at man her det godt, og at man trives med det hele som det er?
Ikke mange, er meget for og fortælle deres familie (mor/far) at de har problemer, som evt kan såre forælderne.
Hvis man sidder og er ensom, ville det være dejligt, med en god familie der så tog hånd om en, og var der og ligesom sørgede for at man i det mindste fik selvskab af dem, men jeg tror ikke dette er tilfældet i mange familier!
Man må også ligesom selv, opsøge et sted hvor der er andre, også selvom dette kan være meget svært.
Så det jeg mener er, at det ikke kun er familiens ansvar om man er ensom eller ej.
Man har også en del af ansvaret selv, også selvom det er svært, og hårdt, og være den ensomme der sidder tilbage!
Men ensomhed er jo mange ting, og er en ting der kan diskuterer på mange måder, men i bund og grund, må den ensomme også selv gøre noget, for og komme ud af sin ensomhed!
Også selvom det er svært! (ved det, har prøvet, så kender det)
Metalgirl

Hej.
Jeg ville ønske min familie havde været noget hen af det som du hentyder til.
Men fakta er at min far var alkoholiker (døde for 11 år siden af kræft), min mor hører under åndsvage forsorgen.
Den ene storesøster jeg har er alkoholiker og den anden storesøster er junkie.
Så hvor meget ansvar kan de lige leve op til.?!
OG skulle jeg så sidde og ynke mig selv og sige at det er familiens ansvar at jeg levede i ensomhed gennem nogle år.?!
Tja....jeg havde da de tanker på et tidspunkt, men det hjalp bare ikke på min ensomhed.
Det eneste jeg fandt ud af var at jeg helt og holdent selv har ansvar for mit eget liv.
Jeg måtte selv finde ud af at komme ud af den trælse følelse af at være forladt og ensom.
Det tog lidt tid da jeg ikke havde nogen balast med hjemmefra i den henseende.
Så min helt ærlige mening er flg: Familien har ansvar for at man får mad og tøj og bliver opdraget sådan nogenlunde fornuftigt. Det er det eneste ansvar jeg synes familie og forældre har.
Idag ser jeg alle mennesker som min familie. Vi er alle en stor familie og ikke begrænset til dem med den samme hudfarve og det samme efternavn.
Vi har alle et ansvar overfor hinanden og ikke mindst har det enkelte menneske et ansvar overfor sig selv.
De hjerteligste hilsner, Eyas.

for dig. Hvor lyder du som en stærk og klog person. Jeg synes det er meget flot det du har formået og vil bare endnu engang sige: hatten af for dig - du lyder også som et dejligt menneske.
Venlig hilsen
en der bare siger waw!!!