Er for anderledes

Jeg er en kvinde, der bare er for anderledes på en meget anderledes måde.
Jeg kommer fra et godt hjem, men blev udsat for mobning af de voksne og af de børn, der var ældre end mig både i børnehaven, skolen og fritidshjemmet. Jeg havde dog nogle "venner" i min klasse, men jeg fik altid hele skylden hvis nogle lavede ballade -også hvis jeg kun havde grinet med. Ingen stod frem og sagde "det var mig" eller bare "at det var urimeligt at jeg altid skulle straffes". Jeg blev altid sendt udenfor døren og selvom jeg var godt begavet har det alligevel sat spor og jeg kan bare ikke fungere nogle steder i dag.
Da jeg var ung søgte jeg det anderledes selskab, men dem havde jeg ikke meget tilfælles med, da de jo f.eks. kom fra misbrugerhjem og bare var ude på, at tage røven på andre.
Blandt "almindelige" mennesker kan jeg ikke fungere rigtigt socialt. Hvis jeg prøver at være snakkesaglig, bliver jeg fordømt som højrøvet og får derfor negativ særbehandling -f.eks. er jeg flere forskellige steder blevet beskyldt for at stjæle, selvom jeg aldrig har stjålet noget -typisk påstår en person at have set det var mig.
Prøver jeg at være tilbageholdende bliver jeg også bare den udenforstående.
Jeg kan faktisk ikke engang passe et arbejde.

kender det godt, det du beskriver. og tror at mange ting kunne være anderledes hvis ikke lige vi havde den der jantelovs politik her i landet. du skal være stolt af at du ikke er ligesom alle de andre! prøv at se det positive i ikke at ligne ganske almindelige mennesker, men udfordr dig selv til at være positivt eksempel på at man godt kan være anderledes og glad.
jeg har også prøvet at tilpasse mig de andre andreledes, og også her kom jeg til at være udenfor også. tror også at der kan være lidt med at man føler sig tiltrukket af andre outsidere, fordi man har været udsat for lidt af hvert af dårligt i ens barndom. at man søger andre "offer"typer. det kan der komme mange gode snakke ud af og pillen sig selv i navlen, men man kan også havne der forlænge og ikke rigtig komme videre med ens liv.
det er derfor rigtig positivt synes jeg, at du skriver her i sol.
det du skriver til sidst med at du ikek kan passe et arbejde, lyder ikke så godt. hva med frivilligt arbejde? nogle gange er der mere frihed i et frivilligt job, og man kan nemmere passe ind i græsrodsorganisationer mv.
men det giver selvfølgelig sjældent mange penge, men så kan man måske gå på kommunen og få hjælp? måske de kan hjælpe dig på anden måde at få penge på...
håber at mine ord kan hjælpe dig! og husk Kun døde fisk flyder med strømmen! fat mod og vær glad og anderledes! der er brug for mange flere som dig!
mange kram anonym

i det med jantelovssamfundet. Jeg synes det er så slemt i Danmark at der ikke er plads til forskellighed nogle steder. Nu har jeg endelig fundet en mand efter at have boet alene i over 10 år, men hans familie kan kun acceptere mig, når jeg giver dem ret i alt hvad de siger, men somme tider kommer jeg til at sige dem imod og så er der familiekrise, da de mener at jeg skal indordne mig. Jeg respektere deres holdninger, men de respekterer ikke mine, hvis jeg mener noget andet end dem -de vil ikke engang høre på argumenter. Hvorfor er folk så respektløse?
Tja jeg har også tænkt på noget frivilligt arbejde som f.eks. noget projekt for enlige mødre.
Jeg ville ønske vi levede i et mere tolerent samfund.

Jamen du skal da have gjort noget ved, at du har det sådan! Måske lider du af socialangst - en typisk følgevirkning af mobning. Prøv at læse noget om socialangst/socialfobi. Genkender du dig selv i denne diagnose, så søg psykologhjælp! Hvis du synes det er for dyrt, så få en henvisning til psykiater, hvilket er gratis, men der kan være lang ventetid.
Du skal ikke forvente at andre accepterer dig, før du accepterer og står ved dig selv. Det lyder da lidt som om du engang imellem giver mandens familie ret.(?) Hvis du svajer som vinden blæser, så bliver du nem at manipulere med - og du bliver offer. Gider du være offer? Hvis ikke, og de mennesker virkelig ikke gider høre på dig og ikke kan acceptere dig, så lad være med at omgås dem.
Jeg håber du finder ud af det.

Tro mig, jeg bliver også betraktet som anderledes...
og mine bedste venner er også for anderledes, til at indpasse sig dette samfund..
- selvom de er meget aktive, og laver meget frivilligt arbejde..
Der er ikke nogen skam i at være anderledes, tværtimod.. Det er jo fra de anderledes, de normale, får deres indspiration, og det er oftes dem, der flytter grænserne..
Så fat mod, min ven, og vær tryg i at du også er et unikt menneske..
Venligst Klaus

hvorfor du bliver behandlet sådan..?? Stråler det bare ud af dig hvordan du er, eller giver du folk lov til at træde på dig?? Nogle gange kan ens opdragelse smitte meget af på en. Jeg er også selv anderledes, skiller mig ud fra mængden men det ser jeg kun som et godt tegn.
Syntes det er direkte plat og uretfærdigt at folk er sådan. Måske er det janteloven, måske noget andet.. Kender også en som har det lidt ligesom dig, bare på en anden måde.
Måske skulle du stå mere ved din mening og handlinger? syntes det er svinsk at være sådan overfor andre. May god bless u..

Jeg har det sådan at ret skal være ret. Jeg er mild, men hvis folk træder mig over tæerne bliver jeg sur og det vil folk bare ikke accepterer. I stedet for at få talt om tingene bliver jeg typisk bagtalt -også selvom jeg selv lægger op til at tale om hvad det var der gjorde mig sur. Jeg bliver kun sur, når folk ikke respekterer mig og mine holdninger. Jeg er en person der gerne vil indgå kompromier osv., men først og fremmest mener jeg man skal acceptere hinandens holdninger og dernæst tale om tingene og indgå kompromier osv. Men jeg oplever gang på gang at danskere ikke kan tåle uenighed. De vil hellere bagtale mig og behandle mig dårligt end at finde et sted at mødes.

det var ikke ment som et angreb på alle danskere. Jeg er selv dansker.