Er Danmark en bananstat?
Opløsning og forfald, forråelse og fordummelse, uretfærdighed, propaganda og kriminalitet præger samfundet, og groteske og u-landsagtige tilstande breder sig på flere og flere områder.
Man kan stadig opleve Danmark som et dejligt land. Hvis man er ung, rask, rig og heldig og stadig har sin familie og sin ejendom mv., kan Danmark opleves som et herligt lille og yndigt flødeskumsland og som en ægte velfærdsstat.
Men hundredtusindvis af danskere oplever Danmark på en helt anden måde. De har måske mistet deres job eller familie. De har måske været udsat for kriminalitet, uretfærdighed eller skandaløse overgreb, der har ødelagt deres helbred eller økonomi.
De har måske været uheldige i trafikken. Eller er blevet ramt af sygdom. Eller er blevet pensionister. Og mødes nu af et velfærds-system som svigter, håner, nedværdiger, plager, udpiner og ydmyger dem på utallige raffinerede, afstumpede eller betonbureaukratiske måder.
Det er efterhånden nok over halvdelen af danskerne der har fået deres tilværelse og livsglæde kraftigt forringet pga. politiske, juridiske og sociale overgreb og udskejelser, der har deres udspring i rød og radikal betontænkning.
Og når selv såkaldt borgerlige politikere fører sig frem med anti-nationale, totalitære, samfundsnedbrydende og familie-fjendske idéer og tiltag, er det virkelig betænkeligt, for ikke at sige dybt deprimerende.
Dagens Danmark er en bananstat fordi: Vi er allerede kommet dertil, at millioner af danskere snydes, udplyndres, umyndiggøres, svigtes, ringeagtes og herses med. Påbud, forbud, regler, trusler, bøder og skjulte afgifter mv. hagler ned. På hospitalerne er hundredvis af unødige dødsfald allerede indtruffet på grund af svigt, slendrian, snavs og nedskæringer/lukninger.
Folkepensionister, psykisk syge, voldsofre og hjemløse må hutle sig igennem, mens VKO sender snesevis af milliarder til Afrika og bruger massevis af andre milliarder til idiotiske projekter som ikke gavner danskerne en døjt. Hertil kommer en mangedoblet kriminalitet, at infrastrukturen masakreres, at forrykte tilstande breder sig overalt, og at nationale værdier og selve folkestyret nedbrydes med salami-metoder.
Vi kan lige så godt indse, at hvis en ikke-marxistisk folkeoplysende demokrati-bevægelse ikke bliver sat i gang, vil vores demokrati, vores velstand, vores velfærd og vores danske folkehjem snart være fortid.
Man kan stadig opleve Danmark som et dejligt land. Hvis man er ung, rask, rig og heldig og stadig har sin familie og sin ejendom mv., kan Danmark opleves som et herligt lille og yndigt flødeskumsland og som en ægte velfærdsstat.
Men hundredtusindvis af danskere oplever Danmark på en helt anden måde. De har måske mistet deres job eller familie. De har måske været udsat for kriminalitet, uretfærdighed eller skandaløse overgreb, der har ødelagt deres helbred eller økonomi.
De har måske været uheldige i trafikken. Eller er blevet ramt af sygdom. Eller er blevet pensionister. Og mødes nu af et velfærds-system som svigter, håner, nedværdiger, plager, udpiner og ydmyger dem på utallige raffinerede, afstumpede eller betonbureaukratiske måder.
Det er efterhånden nok over halvdelen af danskerne der har fået deres tilværelse og livsglæde kraftigt forringet pga. politiske, juridiske og sociale overgreb og udskejelser, der har deres udspring i rød og radikal betontænkning.
Og når selv såkaldt borgerlige politikere fører sig frem med anti-nationale, totalitære, samfundsnedbrydende og familie-fjendske idéer og tiltag, er det virkelig betænkeligt, for ikke at sige dybt deprimerende.
Dagens Danmark er en bananstat fordi: Vi er allerede kommet dertil, at millioner af danskere snydes, udplyndres, umyndiggøres, svigtes, ringeagtes og herses med. Påbud, forbud, regler, trusler, bøder og skjulte afgifter mv. hagler ned. På hospitalerne er hundredvis af unødige dødsfald allerede indtruffet på grund af svigt, slendrian, snavs og nedskæringer/lukninger.
Folkepensionister, psykisk syge, voldsofre og hjemløse må hutle sig igennem, mens VKO sender snesevis af milliarder til Afrika og bruger massevis af andre milliarder til idiotiske projekter som ikke gavner danskerne en døjt. Hertil kommer en mangedoblet kriminalitet, at infrastrukturen masakreres, at forrykte tilstande breder sig overalt, og at nationale værdier og selve folkestyret nedbrydes med salami-metoder.
Vi kan lige så godt indse, at hvis en ikke-marxistisk folkeoplysende demokrati-bevægelse ikke bliver sat i gang, vil vores demokrati, vores velstand, vores velfærd og vores danske folkehjem snart være fortid.