Er det håbløst?
Mødte denne her pige for en 3 mdrs tid siden. I starten var det bare platonisk i mellem os da vi arbejdede samme sted. Jeg fik dog nyt job og tænkte derfor at jeg da lige så godt kunne invitere hende ud engang (hun virkede jo så sød) - hvilket jeg gjorde efter en måneds tid.
Vi havde en rigtig god aften - som sluttede i tivoliet der var i byen i den periode. Vi var i noget Pariserhjul af en art, og det endte med at hun lænte sig ind mod mig så jeg kunne lægge armen om hende. Wee..
Et par dage senere tog vi ind til byen der havde åbent til midnat - bare sådan for at "nulre" lidt rundt går jeg ud fra, det var også hyggeligt. Hun fortalte mig at hun følte sig rigtig glad og tryg når hun var sammen med mig - noget hun åbenbart ikke har/havde let ved med sine venner/bekendte.
Herefter gik der så en 3 ugers tid hvor vi ikke var sammen, men "kun" talte over telefonen. Jeg må indrømme at jeg ikke er sikker på hvorfor der gik så lang tid - men det er jo heller ikke sikkert der er nogen speciel grund til det.
Og her kommer det vigtigte inden går videre: Hun har haft et utroligt dårligt forhold med én som har "låst" hende inde. F.eks. måtte hun ikke tale med nogen, han slog hende, var sygeligt jaloux o.m.a. Det endte med at hun kom på hospital da han havde forsøgt at kvæle hende gentagne gange. Det er nu 8 mdr. siden at det forhold sluttede.
I de sidste 5 uger har vi dog været sammen hvér weekend og et par hverdage. Vi har været i byen en gang, og så i biografen faktisk hver weekend siden. Og en enkelt gang til noget privat fest.
Det er tit sådan at når vi har lavet en aftale, så ringer hun 4-5 timer før og spørger om vi ikke bare skal mødes med det samme og lave noget indtil da. Så er hun - føler jeg - meget fortrolig om sin fortid, altså fortæller mig ting som jeg aldrig personligt ville afsløre til folk jeg ikke har kendt længere.
Hun har fornyligt inviteret mig med til Østrig i forbindelse med bryllup i hendes familie - noget jeg er forundret over da det ikke er "almindeligt" iflg. hendes kultur.
Jeg har det godt sammen med hende, og føler der er noget at bygge videre på. Jeg ved også hun har det godt sammen med mig - udover at hun selvfølgelig har sagt det, så vel også fordi man ikke bruger så meget tid med mennesker man ikke har lyst til. Det jeg er i tvivl om, er om hun også vil videre med mig?!
Det er lidt svært at forklare hvorfor jeg er i tvivl. Men nogle gange kan hun godt lægge armen om mig når vi f.eks. går - andre gange ikke. Da vi var i byen var hun meget "tætsiddende" - i mangel af bedre ord! Men man gør jo så meget når man har drukket lidt.
Hun har også - af en eller anden grund - fortalt mig hvilken type person hun leder efter som kæreste. En beskrivelse der passer rigtig godt på mig tilfældigvis.
Men i lys af hendes tidligere forhold (og hendes varierende "indstilling" overfor mig) er det bare svært for mig at vurdere om hun opfatter mig som en god ven eller om hun først vil være sikker på at hun kan stole på mig? Eller noget tredje..
Jeg er ret sikker på at jeg elsker hende - og jeg har også fortalt hende at jeg "holder af hende", men jeg ved ikke om det var dumt at sige det..
Såå.. Hvis der er nogen der kan hjælpe med at "dekryptere" min situation ville det virkelig være en stor hjælp. Ved godt at det tager tid at opbygge tillid, men jeg er desværre en smule utålmodigt anlagt.
Håber I kan hjælpe :-)
Mvh.
Rene
Vi havde en rigtig god aften - som sluttede i tivoliet der var i byen i den periode. Vi var i noget Pariserhjul af en art, og det endte med at hun lænte sig ind mod mig så jeg kunne lægge armen om hende. Wee..
Et par dage senere tog vi ind til byen der havde åbent til midnat - bare sådan for at "nulre" lidt rundt går jeg ud fra, det var også hyggeligt. Hun fortalte mig at hun følte sig rigtig glad og tryg når hun var sammen med mig - noget hun åbenbart ikke har/havde let ved med sine venner/bekendte.
Herefter gik der så en 3 ugers tid hvor vi ikke var sammen, men "kun" talte over telefonen. Jeg må indrømme at jeg ikke er sikker på hvorfor der gik så lang tid - men det er jo heller ikke sikkert der er nogen speciel grund til det.
Og her kommer det vigtigte inden går videre: Hun har haft et utroligt dårligt forhold med én som har "låst" hende inde. F.eks. måtte hun ikke tale med nogen, han slog hende, var sygeligt jaloux o.m.a. Det endte med at hun kom på hospital da han havde forsøgt at kvæle hende gentagne gange. Det er nu 8 mdr. siden at det forhold sluttede.
I de sidste 5 uger har vi dog været sammen hvér weekend og et par hverdage. Vi har været i byen en gang, og så i biografen faktisk hver weekend siden. Og en enkelt gang til noget privat fest.
Det er tit sådan at når vi har lavet en aftale, så ringer hun 4-5 timer før og spørger om vi ikke bare skal mødes med det samme og lave noget indtil da. Så er hun - føler jeg - meget fortrolig om sin fortid, altså fortæller mig ting som jeg aldrig personligt ville afsløre til folk jeg ikke har kendt længere.
Hun har fornyligt inviteret mig med til Østrig i forbindelse med bryllup i hendes familie - noget jeg er forundret over da det ikke er "almindeligt" iflg. hendes kultur.
Jeg har det godt sammen med hende, og føler der er noget at bygge videre på. Jeg ved også hun har det godt sammen med mig - udover at hun selvfølgelig har sagt det, så vel også fordi man ikke bruger så meget tid med mennesker man ikke har lyst til. Det jeg er i tvivl om, er om hun også vil videre med mig?!
Det er lidt svært at forklare hvorfor jeg er i tvivl. Men nogle gange kan hun godt lægge armen om mig når vi f.eks. går - andre gange ikke. Da vi var i byen var hun meget "tætsiddende" - i mangel af bedre ord! Men man gør jo så meget når man har drukket lidt.
Hun har også - af en eller anden grund - fortalt mig hvilken type person hun leder efter som kæreste. En beskrivelse der passer rigtig godt på mig tilfældigvis.
Men i lys af hendes tidligere forhold (og hendes varierende "indstilling" overfor mig) er det bare svært for mig at vurdere om hun opfatter mig som en god ven eller om hun først vil være sikker på at hun kan stole på mig? Eller noget tredje..
Jeg er ret sikker på at jeg elsker hende - og jeg har også fortalt hende at jeg "holder af hende", men jeg ved ikke om det var dumt at sige det..
Såå.. Hvis der er nogen der kan hjælpe med at "dekryptere" min situation ville det virkelig være en stor hjælp. Ved godt at det tager tid at opbygge tillid, men jeg er desværre en smule utålmodigt anlagt.
Håber I kan hjælpe :-)
Mvh.
Rene