er det urimeligt eller hvad syns i?
hej jeg er ung kvinde på de 20 er forlovet med min dejlige mand, vi har været sammen i snart 1½ år.
siden folkeskolen har jeg ikke været heldig, ingen ville mig, jeg var enespænder fordi ingen inviteret mig med til at være med i socialt gruppe, jeg blev kun inviteret med til fødselsdage, men aldrig i byen af min "venner" jeg var rent ud sagt bunden af bunden, og mega upopulær, på efterskolen blev det da bedre, men efter jeg stoppede der røg kontakten til dem. der fik jeg dog lov til at komme med en af gangende hvor vi i fællesskab havde lejet os ind på et Diskotek.
nu det ikke fordi jeg har lyst til at feste hver weekend, tvært imod. jeg ikke så meget for at drikke alkohol så tit, har også en sport at tænke på.
men en gang imellem har jeg virkelig lyst til at få lov til at festen en enkel weekend, og jeg har virkelig lyst til at komme ud på diskotek, og jeg vil gerne havde min mand med.
men han nægter at tage afsted, han vil kun venne fester, og dem bliver vi ikke ligefrem inviteret serlig meget til.
og jeg har rigtig meget lyst til at komme på diskotek.
i starten sagde han ja ja på et tidspunkt.
så blev det til nej det ville han ikke fordi, de 2 gange han her været det med en gruppe fra sin gamle klasse inklusiv en vi ikke er på talefod mere (en narko tøs) hun skabte problemer fordi alle fyre ville havde hende også blev der slås kamp også blev han begge gange blandet ind i det selvom han ellers havde holdt sig i baggrunden.
og nu siger han ja hvis jeg kan samle en gruppe, hvilket jeg syns er lidt åndfair, jeg flirter jo ikke til højre og venstre, og de få gange jeg har været i byen har jeg aldrig skabt ballade. og de eneste 2 venner der vil med er jo mine 2 veninder og den ene kan jo så tager sin kæreste med, de to drenge kan godt snakke sammen, det har de gjort tidligere.
men det jo ikke stor nok gruppe. og de andre vil slet ikke med ind på diskotek så det jo udelukket.
jeg har bare ønsket mig i over 1 år at kommer der ind med min mand, og stadig er vi ikke kommet afsted. jeg har ikke spurgt ham så tit, netop for ikke at det skulle blive for meget plagen.
men hvad syns i der ude????
er det fair nok at en simpel aften jeg ønsker mig, eller er det urimeligt at ønske sig????
siden folkeskolen har jeg ikke været heldig, ingen ville mig, jeg var enespænder fordi ingen inviteret mig med til at være med i socialt gruppe, jeg blev kun inviteret med til fødselsdage, men aldrig i byen af min "venner" jeg var rent ud sagt bunden af bunden, og mega upopulær, på efterskolen blev det da bedre, men efter jeg stoppede der røg kontakten til dem. der fik jeg dog lov til at komme med en af gangende hvor vi i fællesskab havde lejet os ind på et Diskotek.
nu det ikke fordi jeg har lyst til at feste hver weekend, tvært imod. jeg ikke så meget for at drikke alkohol så tit, har også en sport at tænke på.
men en gang imellem har jeg virkelig lyst til at få lov til at festen en enkel weekend, og jeg har virkelig lyst til at komme ud på diskotek, og jeg vil gerne havde min mand med.
men han nægter at tage afsted, han vil kun venne fester, og dem bliver vi ikke ligefrem inviteret serlig meget til.
og jeg har rigtig meget lyst til at komme på diskotek.
i starten sagde han ja ja på et tidspunkt.
så blev det til nej det ville han ikke fordi, de 2 gange han her været det med en gruppe fra sin gamle klasse inklusiv en vi ikke er på talefod mere (en narko tøs) hun skabte problemer fordi alle fyre ville havde hende også blev der slås kamp også blev han begge gange blandet ind i det selvom han ellers havde holdt sig i baggrunden.
og nu siger han ja hvis jeg kan samle en gruppe, hvilket jeg syns er lidt åndfair, jeg flirter jo ikke til højre og venstre, og de få gange jeg har været i byen har jeg aldrig skabt ballade. og de eneste 2 venner der vil med er jo mine 2 veninder og den ene kan jo så tager sin kæreste med, de to drenge kan godt snakke sammen, det har de gjort tidligere.
men det jo ikke stor nok gruppe. og de andre vil slet ikke med ind på diskotek så det jo udelukket.
jeg har bare ønsket mig i over 1 år at kommer der ind med min mand, og stadig er vi ikke kommet afsted. jeg har ikke spurgt ham så tit, netop for ikke at det skulle blive for meget plagen.
men hvad syns i der ude????
er det fair nok at en simpel aften jeg ønsker mig, eller er det urimeligt at ønske sig????