er dette racisme

eller skal den oprindelige befolkning bare smutte ?
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/artikel:aid=295213

og islamisterne er vel også en slags facister. De to ting går som regel hånd i hånd.
Islamisme er ihvertfald noget forbandet lort der må bekæmpes. Hvis landende i mellemøsten vi skal bekæmpe intolerancen over for muslimer, må man da som et minimum forvente at de selv bekæmper intolerance over for andre religioner i deres eget område. Ellers bliver det da en smule dobbeltmoralsk.
En hård islam må jo nok forvente at blive mødt med en hård modstand fra dem de er hårde overfor.
Skal forståelsen imellem islam og kristendommen øges må begge parter være med. Alternativet er at en af parterne må bøje sig for den anden og det tror jeg ærligt talt ikke at nogle af parterne har nogen som helst aktuelle planer om at gøre.

skulle have være landene.... :-/

I ordets egentlige forstand, da racsime handler om en races overlegenhed og medfødte ret til at herske, og det her handler om religion.
Det understreger imidlertid bare endnu engang hvad vi er nogle stykke, der har sagt længe, nemlig at Islam er en voldelig, totalitær, middelalderlig og intolerant ideologi, der dækker sig bag et figenblad, med navnet: Religion.
At der fortsat er nogle mennesker i dette land, der tror på at en fredelig sameksistens med muslimer er muligt, er mig fuldstændig ubegribeligt.

i hvertfald hvis vi spørger Lady-in-red om hendes mening!

Det er helt almindelig enfoldighed. Præcist som du kan se det i tanke og ord i Danmark.
V.H. Modild

Er det ikke sådan at begreberne blandes lidt vel meget for tiden? Forfølgelse af andre religioner er ligeså forkasteligt som racisme er. Men det er ikke det samme.
En religion kan dyrkes af mange racer. Ergo kan der aldrig være tale om racisme når man forfølges pga ens religion?
Mvh Lagermann

Racisme har intet med religin at gøre - Muslimerne i artiklen misbruger bare religion til politiske formål - altså sundfornuft hvis man har en agenda.
Hvordan definerer vi ordet racisme?
Vi kan begynde med at se på begrebet race. Lad os ikke blive alt for videnskabelige, men se på det fra en praktisk synsvinkel. Ordet ’menneskeracen’ er, selv om det er populært, i hvert ikke særlig anvendeligt.
I stedet for burde man betegne ’mennesket’ som art. Det latinske navn for mennesket er Homo Sapiens, mens alle domesticerede hunderacer hører til arten Canis Familiaris.

Chihuahua
vægt ca. 2 kg
Irsk ulvehund
vægt ca. 50 kg
Samme art forskellig race
I videnskabens terminologi er en race en slags underafdeling af en art. Der findes hunderacer, dueracer, katteracer og hønseracer. Forskellen mellem en art og en race er for vores praktiske formål følgende: dyr fra forskellige arter kan ikke parre sig med hinanden og få levedygtigt afkom ud af det, forskellige racer kan som regel godt.
Man kan ikke parre hunde og katte med hinanden, og man kan ikke parre heste og køer sammen.
Til gengæld kan man godt parre alle hunderacerne med hinanden, uanset at der er enorme ydre forskelle mellem dem. F.eks. kan en lille chihuahua og en kæmpe stor irsk ulvehund godt producere afkom, der oven i købet vil være frugtbar selv, og således i stand til at formere sig.
Nogle mennesker bryder sig måske ikke om ordet race som begreb og ville hellere bruge et ord som type. Men i det store hele ved de fleste jo godt hvad ordet race indeholder, især dér hvor de ydre kendetegn hos forskellige grupper af mennesker kan ses tydeligt.
Man kunne nævne den kaukasiske race (hvide), den negroide race (negre) og den mongoloide (gule) race, der alle tre, er temmelig forskellige fra hinanden. Der er dog nogle faldgruber; således er f.eks. tamiler (Sydindien og Sri Lanka) lige så kulsort som negre, (Afrika) uden dog at tilhøre den negroide race, mens deres ansigtstræk faktisk kan udvise slående ligheder med hvide mennesker. Australnegre hører vist heller ikke til den negroide race, på trods af farven.

Brigitte Bardot
Allerede hulemanden foretrak blondiner
Desværre gælder dette vist ikke hulekvinden!
For at jeg ikke skal vikle os ind i en alt for lang historie, vil jeg definere begrebet race som værende afledt af medfødte (genetiske) ydre kendetegn, der adskiller forskellige menneskegrupper fra hinanden. Så kan det være op til den enkelte hvor han vil skelne. De fleste vil sikkert skelne mellem asiater og hvide, mellem hvide og negre og mellem asiater og negre. Forskellene er så store, at de fleste nok ville kunne blive enige om det.
Folk med et godt øje for det, vil dog kunne skelne selv mellem så tæt beslægtede folk som europæere indbyrdes. Selv er jeg temmelig sikker på, at jeg ved et statistisk eksperiment med et tilstrækkeligt stort antal forsøgspersoner, ville kunne skelne mellem f.eks. tyskere, englændere og danskere.
Disse forskelle ville blive ved med at være der, også selvom disse mennesker gennem flere generationer boede i det samme land, under de samme vilkår, i den samme kultur, så længe de ikke fik børn med hinanden. Dog ville visse træk, man har at gøre med i det givne samfunds herskende emotionelle udtryk, såsom mimik og den indflydelse som det at tale et bestemt sprog gennem hele livet har på ansigtstrækkene, med tiden mindske forskellene en smule. (Angående kulturbestemt mimik: Er der nogen der har bemærket amerikanernes asymmetriske mundbevægelser og grin? Se f.eks. CNNs nyhedslæsere.)
Foruden disse åbenlyse ydre kendetegn er der imidlertid også andre medfødte (genetiske) forskelle mellem racer, der er mindre åbenlyse.
Armand Leroi, udviklingsbiolog og forsker ved Imperial College:
».....race ikke er en social konstruktion, men derimod et reelt fænomen med en biologisk basis.«
Neil Risch populationsgenetiker fra University of California i San Francisco:
»Det er udslag af politisk korrekthed at benægte eksistensen af race som biologisk fænomen.«
fra artikel i Weekendavisen:
mere om forskerne og deres uenighed

Nogle racer kan bedre tåle stærkt sollys uden at få hudkræft, have en højere eller lavere risiko for at få bestemte sygdomme, være mere eller mindre modstandsdygtige over for kemiske stoffer som f.eks. alkohol osv. Nogle af disse forskelle kan være ret store og bevirke, at den ene race har behov for en hel anden dosering ved behandling med forskellige medicinske præparater, ligesom der er forskel på, hvor tidligt i livet menstruationen eller kønsmodenhed indtræder, samt have indflydelse på hvor god man fra naturen er udstyret til den ene eller den anden sportsgren osv. Dette er videnskabeligt beviste fakta, som de fleste lærde er enige om, og man kan tale om det, skrive bøger og komme med teorier uden, at ret mange, bortset fra meget uvidende eller ideologiske dogmatikere, ville tage anstød af det.
Når det kommer til psykiske forskelle begynder det at blive et følsomt emne, men det ser ud til, at der for det man kalder intelligensen vedkommende, (dog i sig selv et begreb, der er en del uenighed om) også er tydelige racemæssige forskelle. Det ville ikke være ulogisk, at antage, at den mulighed foreligger, at der også på andre mindre udforskede psykisk relaterede områder kunne være racemæssigt betingede forskelle; evnen til at fantasere, hvordan vrede manifesterer sig, hvor hurtig eller hvor stærk en seksuel impuls giver sig udslag i handling, og hvad man ellers kunne forestille sig eller tænke sig til. (Jeg vil med eftertryk fastslå, at dette kun er rent hypotetiske eksempler, der ikke er del af en bestemt overbevisning jeg har.)
Hvis man f.eks. ser på hunderacer, er det tydeligt, at disse kan være født med meget forskellige temperamenter; fra meget godmodige til meget aggressive, fra roligt til helt hysterisk. Naturligvis er hunderacer blevet opdrættet og avlet bevidst med bestemte formål for øje, og ligeledes spiller omgivelserne og opdragelse en rolle i hvor høj grad disse forskelle vil komme til udtryk, men det forekommer logisk, at også de naturlige vilkår og den dermed forbundne selektion hos mennesket, kan have forårsaget lignende psykiske forskelle, dog sandsynligvis i en langt mindre målestok.
Jeg vil her indskyde, at de intelligensforskelle, der af nogle forskere er blevet målt hos forskellige menneskeracer, så vidt mig bekendt kun er meget små statistiske udsving, der er i den praktiske virkelighed og ikke betyder noget særligt, når man sammenligner individuelle repræsentanter for racerne. Jeg har ikke styr på statistikkerne, men hvor meget ville det f.eks. betyde hvis jeg havde 0,02 % større chance for at være lidt mere intelligent end en tilfældigt udvalgt negroid forsøgsperson end hvis forsøgspersonen var hvid. Ikke ret meget for min selvopfattelse i forhold til negre, i hvert fald. Lige så lidt som det ville betyde noget for mig, at jeg ville have den samme chance for at være lidt mindre intelligent i forhold til en asiat.
Desuden kunne man argumentere for, at nogle racer muligvis gennemgående er fysisk stærkere og sundere, ved i længere tid, at have været udsat for ”den stærkeste overlever”- princippet, end de racer der har været hjulpet af fremskreden teknologi og medicin ved deres overlevelse. Derved ville den påståede negative indflydelse på intelligensen måske blive kompenseret så rigeligt ved nogle bedre gener i fysisk henseende.
Denne udredning var ment for nogenlunde, at komme frem til en vis definition af begreberne, inden jeg går videre til det næste: racismebegrebet, men inden da, vil jeg argumentere for, at de store linjer i denne afhandling om race og medfødte indre / ydre og muligvis også psykiske kendetegn vil have paralleller på andre områder, såsom kulturelle forskelle.

Vidste du at en (gennemsnits) hjerner fra afrikanske negre vejer lige under 1000, europæere 1240, og øst asiater 1300 gram, og at intelligensen mellem disse grupper fordeler sig nogenlunde tilsvarende?
Ligesom racemæssige forskelle (kropsbygning / højde) gør at kinesere gennemgående egner sig bedre til gymnastisk, akrobatik, bordtennis og badminton end til basketball, er det logisk, at antage, at kulturelle forskelle har en (statistisk og ikke absolut) betydning på en lang række af livets områder, såsom evnen til at gennemføre et universitetsstudie, til at synge og danse og hvad man ellers kunne finde på. At kulturelle forskelle af denne art kan spille en stor rolle, selv indenfor grupper af medlemmer af samme race, kultur, nation og samfund er der vel heller ingen, der vil bestride.
I vores samfund kaldes dette ofte for den sociale og kulturelle arv. Således er japanere generelt set yderst disciplinerede, og har gennemsnitligt lettere ved at følge krævende studier end medlemmer af et samfund hvor værdier som disciplin og lydighed står mindre i højsædet. Alt har dog sit for og imod, og det har i hvert fald været påstået længe, at japanere - på trods af disse veludviklede studie-evner og gode resultater ved intelligensprøver - er mindre kreative på det tekniske område og mindre selvstændige end f.eks. amerikanere, der er mindre disciplinerede, men har lettere ved at udvikle nye ideer og er i stand til at lege med tingene uden at have et meget fast og foruddefineret mål. Således er japanere langt fremme i disciplinen klassisk violin, men så vidt jeg ved, er de mindre fremtrædende som komponister. Inden for vestlig popmusik er de endda vist helt ikke-eksisterende, men det kan være jeg ikke har fulgt godt nok med på denne front.
Alt i alt står vi med en meget kompleks blanding af genetisk arv, kultur og miljø, og der mangler sikkert endnu flere faktorer end disse tre nævnte.

Arv og miljø - tendensen i nyere forskning

DNA Livets dobbelte spiral
Artikel fra Stanford University: Racial groupings match genetic profiles
I den nyere forskning findes en tendens der indikerer, at arvelige faktorer er af en langt større betydning end man har ment i de foregående årtier, der har været præget af en ideologisk kulturkamp. Dominerende strømninger indenfor sociologien, antropologien og psykologien har haft en ideologisk og ofte venstreorienteret idealistisk og humanistisk præget interesse i at udviske forskelle mellem racer, kulturer, befolkningsgrupper, og selv mellem mænd og kvinder.
Det har længe ikke været velset at præsentere videnskabelige resultater, der var i modstrid med disse ideologiske holdninger. Ja, det har endda været mistænkeligt blot at forske i forskelle; forfattere til bøger som 'The Bell Curve' har været genstand for mistænkeliggørelse, og forfatteren og videnskabsmænd som herhjemme Helmuth Nyborg er kommet under heftig beskydning. Senest fik vi genetisk betingede intelligensforskelle mellem danske og indvandrere fra mindre udviklede lande demonstreret i en undersøgelse af Forsvarsakademiet, der fik mange til at gå amok i deres forsøg på at komme med politisk korrekte forklaringer. Spørgsmål og forslag til Helmuth Nyborg og andre - Læserbrev.
At denne tid endnu ikke helt er forbi fremgår af den nylige episode hvor den finske forsker (og far til den finske præsident Matti Vanhanen) Tatu Vanhanen er faldet i unåde og er genstand for en virtuel forfølgelse på grund af nogle teorier eller konklusioner han er kommet med. Jeg tror dog at det videnskabelige paradigme har ændret sig grundlæggende indenfor de faglige kredse de steder hvor den har undgået rampelyset og konfrontationerne med ideologiske trendsættere og kulturpaver. (Tatu Vanhanen - Richard Lynn - IQ and the Wealth of Nations)
I den politiske debat finder disse førstnævnte kulturradikale pseudovidenskabelige men politisk korrekte argumenter dog stadigvæk gehør og er stadigvæk dominerende i samfundet som helhed.
Racisme
Efter alle disse indledende manøvrer er vi kommet vi til ordet racisme.
Igen vil jeg antage et pragmatisk udgangspunkt.
I vores moderne tidsalder har dette ord stort set haft følgende betydning:
At man anser andre racer end den man selv er medlem af som mindreværdige i forhold til ens egen.

Houssam Daabas
'Danske piger 50 øre'
Dømt for voldtægt, men hvorfor ikke også for racisme?
I praksis har det dog hovedsageligt fundet anvendelse i tilfælde hvor det har været hvide mennesker, der havde denne opfattelse, selvom denne form for racisme findes hos mange forskellige ikke-hvide folkeslag; f.eks. har japanere en klar overlegenhedsfølelse overfor andre racer. I de tilfælde hvor man har været tvunget af omstændighederne til, at beskrive ikke-hvide menneskers overlegenhedsfølelse overfor andre racer, har man benyttet sig af begreber som ’omvendt racisme’, ’sort racisme’, eller lignende. racisme hos andre folkeslag

omhandler jo specifikt tro


http://www.cfje.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB01542346?OpenDocument

Eller i tyskland i tredvierne