Er fortabt i en pige
Jeg er en fyr i 20'erne, som er blevet dybt forelsket i en pige. Det er i sig selv ikke noget problem, men problemet ligger i, at jeg er i et forhold. Jeg elsker min kæreste, og vi har været sammen i 7 år efterhånden.
Lidt baggrundshistorie:
Sidste år gik min kæreste og jeg fra hinanden i et halvt års tid, hvor jeg boede hos en studiekammerat. Det var hårdt i starten, men jeg vendte mig hurtigt til livet som single, og jeg fik lejlighed til at snakke med en masse venner og veninder, som jeg før hen ikke har haft ret meget tid til. Endvidere fik jeg anledning til at møde en masse søde piger.
Jeg begyndte at se min kæreste lidt løst igen efter den periode. Det var egentlig mest fordi jeg savnede det tætte forhold/venskab vi havde sammen, men havde egentlig stadig lyst til at bevare min frihed, som jeg jo havde vænnet mig til efterhånden.
Hun valgte dog at stille mig et ultimatum efter en periode, hvor hun gjorde det klart, at hvis jeg ønskede at se hende igen, skulle vi finde sammen igen, for hun ønskede, at vi skulle starte på en frisk. Jeg modargumenterede hende med, at jeg ikke var klar til at indgå i et forhold på daværende tidspunkt, men valgte dog til sidst at gå med på hendes ultimatum i frygt for at miste hende for altid. Tanken om, at hun var sammen med en anden, var for dyster en tanke til, at jeg kunne risikere det.
Samtidig har jeg et rigtig godt forhold til hendes forældre, som jeg ville være meget ked af at miste.
Tilbage til mit dilemma:
Jeg er for nylig startet på en uddannelse, hvor jeg har mødt den her pige.
I forbindelse med en felt-tur til udlandet, har pigen virkelig slået benene væk under mig. Vi har ikke været sammen på nogen måde, men har haft en meget flirtende karakter overfor hinanden.
En af aftenerne, hvor vi var i byen, kom hun hen til mig, og vi stod sammen alene og holdte om hinanden i et stykke tid - Det føltes i hvertfald som meget lang tid, uden det nødvendigvis havde været det, og jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte galoperede.
Efterfølgende, hvor vi er kommet tilbage til Danmark, og dagligdagen er gået i gang igen, skriver vi meget sammen. Hun sender mig f.eks. billeder af hvad hun laver på Snapchat og skriver til mig på facebook og sms. Jeg gør det samme med hende, for kan ikke få hende ud af mit hoved!
Jeg kan ikke koncentrerer mig om mit studie, mine gøremål eller mig selv! Selvom jeg gerne ville have min hjerne til at glemme hende, er det som om, at præcis det modsatte sker og tager til i styrke.
Det er en fuldstændig umulig situation jeg står i, for længes efter hende, selvom jeg ved, at det er forkert.
Spørgsmålet:
Skal jeg gøre noget ved min forelskelse, eller skal jeg glemme hende? (selvom jeg umiddelbart ikke ved hvordan, når min hjerne/hjerte konstant roder med mine tanker og principper)
Det skal nævnes, at hun tager et semester til udlandet efter jul, og måske har planer om at blive i udlandet, så allerede der, er det hele vel bare en drøm?
Hende og hendes veninde skal til en koncert i weekenden i den by jeg bor i, og selvom de kører 200 kilometer for at komme til koncerten, har hun fortalt mig, at hun ønsker at blive i byen for at feste med mig, og vil tage et morgentog hjem.
Hvad skal jeg tolke ud fra dette? Og skal jeg tage chancen og gå efter et kys fra hende, for at se, om det vil ændre mine følelser for hende/spændingen om idéen om hende?
Eller skal jeg lade som ingenting, og give det tid, så det forhåbentlig forsvinder af sig selv?
Jeg er i vildrede. 🙁
Lidt baggrundshistorie:
Sidste år gik min kæreste og jeg fra hinanden i et halvt års tid, hvor jeg boede hos en studiekammerat. Det var hårdt i starten, men jeg vendte mig hurtigt til livet som single, og jeg fik lejlighed til at snakke med en masse venner og veninder, som jeg før hen ikke har haft ret meget tid til. Endvidere fik jeg anledning til at møde en masse søde piger.
Jeg begyndte at se min kæreste lidt løst igen efter den periode. Det var egentlig mest fordi jeg savnede det tætte forhold/venskab vi havde sammen, men havde egentlig stadig lyst til at bevare min frihed, som jeg jo havde vænnet mig til efterhånden.
Hun valgte dog at stille mig et ultimatum efter en periode, hvor hun gjorde det klart, at hvis jeg ønskede at se hende igen, skulle vi finde sammen igen, for hun ønskede, at vi skulle starte på en frisk. Jeg modargumenterede hende med, at jeg ikke var klar til at indgå i et forhold på daværende tidspunkt, men valgte dog til sidst at gå med på hendes ultimatum i frygt for at miste hende for altid. Tanken om, at hun var sammen med en anden, var for dyster en tanke til, at jeg kunne risikere det.
Samtidig har jeg et rigtig godt forhold til hendes forældre, som jeg ville være meget ked af at miste.
Tilbage til mit dilemma:
Jeg er for nylig startet på en uddannelse, hvor jeg har mødt den her pige.
I forbindelse med en felt-tur til udlandet, har pigen virkelig slået benene væk under mig. Vi har ikke været sammen på nogen måde, men har haft en meget flirtende karakter overfor hinanden.
En af aftenerne, hvor vi var i byen, kom hun hen til mig, og vi stod sammen alene og holdte om hinanden i et stykke tid - Det føltes i hvertfald som meget lang tid, uden det nødvendigvis havde været det, og jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte galoperede.
Efterfølgende, hvor vi er kommet tilbage til Danmark, og dagligdagen er gået i gang igen, skriver vi meget sammen. Hun sender mig f.eks. billeder af hvad hun laver på Snapchat og skriver til mig på facebook og sms. Jeg gør det samme med hende, for kan ikke få hende ud af mit hoved!
Jeg kan ikke koncentrerer mig om mit studie, mine gøremål eller mig selv! Selvom jeg gerne ville have min hjerne til at glemme hende, er det som om, at præcis det modsatte sker og tager til i styrke.
Det er en fuldstændig umulig situation jeg står i, for længes efter hende, selvom jeg ved, at det er forkert.
Spørgsmålet:
Skal jeg gøre noget ved min forelskelse, eller skal jeg glemme hende? (selvom jeg umiddelbart ikke ved hvordan, når min hjerne/hjerte konstant roder med mine tanker og principper)
Det skal nævnes, at hun tager et semester til udlandet efter jul, og måske har planer om at blive i udlandet, så allerede der, er det hele vel bare en drøm?
Hende og hendes veninde skal til en koncert i weekenden i den by jeg bor i, og selvom de kører 200 kilometer for at komme til koncerten, har hun fortalt mig, at hun ønsker at blive i byen for at feste med mig, og vil tage et morgentog hjem.
Hvad skal jeg tolke ud fra dette? Og skal jeg tage chancen og gå efter et kys fra hende, for at se, om det vil ændre mine følelser for hende/spændingen om idéen om hende?
Eller skal jeg lade som ingenting, og give det tid, så det forhåbentlig forsvinder af sig selv?
Jeg er i vildrede. 🙁