0tilføjet af

Dansk Metal: Thornings akutpakke er pinlig

Pinligt. Uanstændigt.
Sådan lyder dommen fra Dansk Metal over regeringens akutjob-ordning. Den skulle hjælpe folk, som er på vej ud af dagpengesystemet – men har nærmest ingen målbar effekt.
Det viser en ny undersøgelse, som Metals A-kasse netop har foretaget blandt de medlemmer, som ved nytår stod til at miste dagpengene inden 1. juli.
– Vi dumper akutordningen. Den lever langtfra op til de forventninger, vi havde til den, siger Torben Poulsen, leder af Dansk Metals a-kasse til Ekstra Bladet onsdag.
Da statsminister Helle Thorning-Schmidt præsenterede akutpakken i slutningen af oktober sidste år, lovede hun at skaffe 12.500 rigtige job til dem, som stod til at miste dagpengene fra nytår.
Men nu viser undersøgelsen fra Metal, at under én procent af deres udfaldstruede medlemmer har fået et akutjob.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1931960.ece
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.