Er jeg blevet misbrugt??

Jeg har tænkt over dette her de sidste 17 år, men kan ikke finde svar.
Da jeg var 13 år gammel, var jeg på besøg hos en af mine skoleveninder, hvor jeg skulle overnatte. Hendes kæreste skulle også overnatte der. Om aftenen sad jeg med hendes mor, far, hendes kæreste og min veninde inde i ders stue.
Vi blev tilbudt at få lidt at drikke, dvs øl og der blev også sat rom mm på bordet. Jeg havde fået lov til at få en enkelt øl med dem af mine forældre. Jeg husker at jeg fik et par øl. Jeg blev ihvertfald fuld for første gang i mit liv, og husker kun ting i frekventser. Meget af aftenen husker jeg ikke. Husker dog at hendes far løfter mig ind i deres gæsteværelse og jeg var helt kvæstet og dårlig.
Til min forundren blev han inde på værelset og husker svagt hvad der skete dog nogle grimme frekventser derfra. Husker at han ligepludselig havde hans hånd inden under mine trusser. Jeg får en ubeskrivelig grim følelse indeni og bliver angst. Husker jeg forsøger at få hans hånd væk, men han siger det er ok, og noget med at han også har gjort det med A... (lillesøsteren)
Dernæst er det som jeg fik et blackout, ved ikke hvad der skete efterfølgende.
Ved bare, at da jeg vågnede på næste morgen, var det uden trusser og sengen var helt våd, som om jeg havde tisset i den og jeg havde brækket mig i den.
Jeg tog mit tøj på og ville hjem, men min veninde og hendes kæreste ville have mig til at blive til morgenmad. Moderen var ikke hjemme. Vi spiste morgenmad og hendes far kom ud. Husker jeg havde det så dårligt, at jeg ikke engang kunne kigge på ham.
Jeg tog afsted, og besøgte aldrig min veninde i hendes hjem igen. Et eller andet er jeg sikker på er sket, erinder bare ikke hvad. Hvordan kan jeg finde frem til sandheden??
Turde ikke fortælle mine forældre om det, da jeg var meget flov (ovr det jeg knne huske) og har aldrig talt om det med nogen. Hvad skal jeg gøre i min situation. Vil gerne finde frem til sandheden

aldrig.Jeg har læst dit indlæg og du var beruset, så derfor vil dit udsagn ikke vægte så meget. Personen som måske har udnyttet dig i den situation du befandt dig i, vil altid nægte, så du kan sikkert godt selv se, at det bliver svært at nå ind til kernen.
Noget her i livet skal man lægge bag sig, du lever jo og har forhåbentligt ikke traumatiske forhold i relation til episoden.
Så mit bedst bud er at du får det ud af kroppen..

for mig lyder det lidt som om, det godt kunne være, at du havde tisset i bukserne, og han ville ta' det våde af dig, men nu skal jeg ikke gøre mig klog, der kan jo ha' sket, hvad som helst.
Dog har jeg lidt svært ved at tro, at han ville gøre det, mens de andre sad derinde, men det kan jo godt være.
For mig lyder det som om, at hvis det er som du siger, så er du blive udnyttet, eller hvordan kan man sige det, udsat for pædofili.
Det er en skam, at du ikke har sagt noget til nogen, for det kunne ha' været anmeldt, selvom det er en venindes far, så det jo stadig ikke grund til at lade være, men det skal jeg ikke vade i nu.

havde jeg ikke tisset. Han rørte jo mig i skridtet og forsøgte at tage trussere af mig. Jeg var jo vildt flov og huskede ikke det hele.Har nogen gange overvejet og blive hyponiseret for at se om der kan komme noget frem. Tænker jo også på lillesøsteren og gjrde det ogdå den gang. Turde bare aldrig at spørge

Det kan være du skal overveje det, hvis du virkelig gerne vil ha' svar, eller finde en anden form for løsning, for mig lyder det helt sikkert som om, du er blevet udsat for noget, du ikke var helt tilpas med.

Du var så fuld du brækkede og tissede i sengen. Er du 100% sikker på du ikke tissede lidt og han så derfor fjernede dine trusser. Og i nattens løb tissede du så igen.
tænk over hvor meget du kan skade familien hvis du ikke har ret. og dig selv. I en tid hvor alt bliver forbundet med pædofili og misbrug for mange år siden skal man huske på at folk kan opleve to forskellige ting ved den samme handling.
Eks. en person står under bruseren og leger lidt med sig selv. En som ikke kan se ham fåber KOMMER DU? personen i badet føler sig truffet selvom spørgsmålet gjaldt om vedkommende snart var færdig med badet.

Jeg tror ikke kvinden vil anmelde manden 17 år efter, men mere selv finde ud af sandheden og få fred i sindet.
Den slags kan give traumer resten af livet, hvis man ikke får det bearbejdet.

Jeg synes du skulle prøve hypnose.
Jeg selv er vokset op i et hjem med en alkoholisk far, hvad i sig selv kan være et problem.
Men jeg havde som voksen angstanfald og en del fobier, som jeg ikke kunne blive kvit.
Jeg kunne mærke at der var noget der nagede mig og gav en konstant angst, jeg kunne bare ikke finde ud af hvad, selv om jeg har været hos psykiater, blevet medicineret osv..
Jeg kom hos en læge som også brugte hypnose.
Hun foreslog at jeg skulle prøve hypnose, for evt. at kunne huske noget jeg havde fortrængt.
Jeg var noget skeptisk, men indvilligede i at prøve.
Og heldigvis for det.
Under hypnosen, som jeg ikke selv husker noget af, men så på bånd bagefter, gik vi mine år igennem.
Da vi nåede til 6 års alderen, begyndte jeg at ryste og græde, og kunne huske min far komme fuld hjem og smække med døren, jeg vågnede dengang med et sæt, og blev meget forskrækket, deraf min nuværende angst med høje lyde.
Jeg gik ud i gangen og så min far slå min mor så det blødte og jeg mærkede angsten komme.
Der skete så også lidt mere, men alt dette her der skete da jeg var lille, kunne jeg ikke selv huske som voksen, men det har ligget og luret i underbevidstheden, uden jeg har kunnet få det frem.
Det gjorde hypnosen så muligt og jeg kunne begynde og bearbejde den angst der havde sat sig fast i mig.
Ubehagelige oplevelser i en tidlig alder, kan sætte sig til alle mulige fobier.
Så jeg synes du skulle prøve det og gerne hos en læge/psykiater, der efterfølgende kan hjælpe dig.

Først vil jeg lige spørge dig der blev hypnotiseret hvor du pludseligt huskede at din far havde slået din mor, hvem blev du hypnotiseret af... tror nemlig ikke der er så mange gode hypnotisører og jeg har også altid selv haft en ubeskrivelig angst siddende i mig som om der er noget jeg ikke kan huske...
Da jeg var 3 år gik jeg i en legestue, da jeg var ca. 10 år fortalte min mor mig pludseligt at en pædagog der havde pillet ved mig, men at hun nogle gange havde tænkt på at det måske i virkeligheden i stedet for var min far der havde gjort det.
Hun havde på det tidspunkt slæbt min far i retten fordi hun ville overtage forældremyndigheden og min mor har det med at være dramatisk så jeg aner ikke hvad der er sandt og om hun pludseligt trak min far ind i det fordi hun ville vinde retssagen???
Ikke særlig betænksomt. Det er jo min far.
Jeg husker intet.
Men min mor sagde at jeg ikke ville i legestuen mere og at jeg ikke ville have trusserne af mere, efter flere dage fik min mor dem så af??? og så at jeg var helt rød og lilla forneden???
Vi var hos lægen og lægen skulle havde sagt til min mor at det måske kunne være min far i stedet.
Jeg bliver gal når jeg tænker på det for min mor er virkelig dramatisk og husker i det hele taget ret dårligt, bytter rundt på ting osv nogle gange.
Men det jeg vil gøre er at kontakte min egen læge og finde frem til hvad der rent faktisk står i mine papirer eller i min mor's papirer fra dengang.
Min far er alkoholiker og min mor har været indlagt, er fra en Jehovas vidner familie som hun ikke har set siden hun var 17 så mine forældre er ikke helt så normale eller i hvert fald så tryg en base for mig...
Min barndom var meget dysfunktionel.
Men hvad jeg ville sige er at selvfølgeligt skal du prøve at finde frem til hvad der skete for du vil nok tænke på det resten af livet ellers.
Hypnose er vel en ok idé, men find den rette til det... Tal med din læge.
Du har intet at skamme dig over, det sker for en del børn desværre og det ødelægger jo meget.
Jeg tror ikke du selv behøver betale for at komme i en evt. behandling når det gælder om sådan noget her.
Jeg vil også sige til dig at du selvfølgeligt kan blive optaget af at tænke på det her, men at jeg ikke håber for dig at du lader det fylde alt for meget?
For du er jo i trygge omgivelser nu og det var ikke din skyld.
Hvis du husker at han tog hånden ned i dine underbukser - SÅ VAR DET SÅDAN.
Jeg tror at vi mennesker har det med at tænke over om vi mon husker rigtigt når det gælder ting der er sket som er uhyrlige og unormale, grænseoverskridende og uvirkelige.
Og vi bliver bange for hvad andre vil tænke.
Men det er jo ikke dig der er noget galt med!
Er ked af at høre at du aldrig har talt med nogen om det. Er sikker på at der er nogle anonyme steder for sexmisbrugte på fx nettet hvor du kan henvende dig hvis du googler efter det?
Og han der pillede ved dig eller hvad han gjorde... altså en voksen mand har ikke sine hænder der uanset om du havde tisset eller ej, ligegyldigt hvad så havde han's hænder intet at gøre der.
Han kunne havde fået konen til at ta' sig af det hvis det var.
Og det at han nævnte at det var ok pgs lillesøsteren, at han også havde gjort noget ved hende... det tyder da på at der er tale om noget helt forkert.
Hvis du ikke var helt rød eller øm eller noget forneden så har han nok ikke forsøgt samleje, men måske pillet med fingrene i stedet.
Det er grimt nok i sig selv, men bedre end hvis der var sket mere.
Men et overgreb er det. Når man er så lille så kan det ødelægge tilliden og trygheden.
Håber det bedste for dig, men gør noget ved det og tænk så på at dit liv i dag er det samme som altid, lad dig ikke opsluge af tankerne omkring dette spørgsmpl :-)

Hej
Ked af at høre om din beskrivelse.
Jeg er selv en mand og ked af de ting som nogle af mine "kønskolleger" desværre indimellem udøver. Der er heldigvis også mange rare mænd, som kan "styre sig".
Årsagen til at jeg som mand reflekterer på dit indlæg er at jeg engang havde en kæreste som havde (flere gange) været ude for lignende fra en mand som i en periode var hendes mors kæreste.
Det fyldte SÅ MEGET i den dejlige kvinde. Efter vistnok ca. 22 år kom det endelig ud af hende. Hun blev indlagt på en psykiatrisk afdeling og fik hjælp. Manden blev aldrig retsforfulgt. MEN HUN FIK HJÆLP.
Hvad der er sket i dit tilfælde kan jeg naturligvis ikke bedømme, men jeg har via denne pige/kvinde erfaret hvor voldsom en "kortvarig oplevelse" kan have for et andet menneske. Hvor meget tanker herom kan fylde. Kontakt din læge eller anden og få råd.
Manden kan afhøres og sagen undersøges - måske har andre piger oplevet noget lignende med den pågældende.
Som nævnt er jeg selv mand - er bla.- far til 3 døtre som har passeret den alder hvor man gør sig erfaringer med alkohol mv. - også sammen med veninder. Jeg ville - hvis jeg stod med en pige i den situation du beskriver ALDRIG være alene med hende - jeg ville sørge for at have mindst en fra selskabet eller om muligt en anden voksen person (helst kvinde) med.
Når det er vigtigt at sager som denne kommer frem er det ikke blot for at straffe ham der gjorde det, det vil der næppe være beviser til, men for at få mænd til at tænke sig om i sådanne situationer.
OG UNDGÅ AT KVINDER KOMMER TIL AT GÅ MED DEN TVIVL DU BESKRIVER.
Mit forhold til pigen stoppede. Inden sagen kom "frem i lyset" tror jeg aldrig at hun fik noget længerevarende forhold til at fungere. Ejheller vores.
Jeg håber du får "et svar på dit spørgsmål" og kommer godt videre i dit liv - de kræfter du bruger på denne hændelse bør bruges til noget mere behageligt.

... alt kommer til alt har du en oplevelse af en situation. Der er INGEN her i verden der kan tolke på om det du har oplevet er rigtigt eller forkert!! INGEN!!!
Vi mennesker fortrænger med tiden ting.. specielt ubehagelige oplevelser, men denne er du ikke i stand til at fortrænge!?
Hvis det er noget der påvirker dit liv og forhold til partnere så syntes jeg du skal tale med en pyskolog og få det bearbejdet..!
Jeg har selv oplevet at en fra min familie( dreng på 16) da jeg var mindre (5 år) tog hans hånd ned i mine bukser hver gang han skulle løfte mig, eller jeg sad på hans skød (ikke i offenlig skue). Mange andre ting kan jeg ikke huske.. Men DET står så klart for mig. Jeg troede det var normalt dengang, selvom det ikke var rart for mig. Men i dag husker jeg det stadig og ved det er forkert.
Jeg snakkede med han om det for kort tid siden og han ku huske det. Han havde det skidt med det og vi fik snakket om det.
Jeg kan stadig huske alt fra den dag..
Min point er bare at det der har været så forkert KAN være noget af det man ikke fortrænger.

... så jeg skal ikke gentage det, der er sagt i forhold til betragtninger om hvor vidt der er foregået noget upassende eller ej...
Men jeg tænker lidt, at hvis det var mig, ville jeg opsøger manden og konfrontere ham . spørge ham: hvad skete der lige den aften?
Jeg tror ikke, han vil fortælle dig omfanget af, hvad han har gjort, men jeg tror, du ville kunne afkode, om han har gjort noget eller ej... Du ville sikkert kunne mærke, om han føler sig afsløret....
Men det kommer selvfølgelig helt an på, hvor stærkt et menneske du er i dag, og når oplevelsen ikke er bearbejdet i dig, er jeg nok heller ikke helt sikker på, om det er en god løsning.....
Men jeg tror et langt stykke af vejen på, at det fungerer at konfrontere "forbryder/offer" med hinanden. Offeret kan få lejlighed til at "sige fra" - forbryderen konfronteres med sin ødelæggelse.