Er religiøse mennesker dopamin-junkier?
Religion er en psykologisk mekanisme, udviklet til at udløse belønningshormonet dopamin.
Så enkelt er det vel faktisk?
Baggrund:
Vores menneskerace – Homo Sapiens eller det moderne menneske – er som bekendt udstyret med nogle ekstra hjernefunktioner; hjernebark, frontallapper osv.
Disse hjernefunktioner giver os nogle anderledes måder at tænke på end (andre) dyr med færre hjernefunktioner.
Vi har f.eks. udviklet en ”bevidsthed” som er meget mere omfattende end andre levende væsener.
Vores bevidsthed er så dominerende i vores tankebillede, at nogen fristes til at betragte den som en selvstændig funktion som er uafhængig af vores fysiske krop. Sjælen er der nogen som kalder vores bevidsthed.
Vi har også fået hjernekapacitet til at håndtere flere tidsbilleder. Fortid, nutid og fremtid kan vi jonglere rundt med som det passer os. Indtil videre mener vi at vi også er alene om at have disse tanker.
Kreativitet – evnen til forestille os ting – er endnu en stærk feature ved vores hjerneopbygning.
Denne evne synes også at indeholde ”evnen til at undres”. Vi starter vel med at undres, derefter forestiller vi os mulige løsninger og til sidst kan vi bruge vores sanser, vores matematiske tænkeevne, og vores fantastiske hænder til at producere vores løsninger.
Vi mennesker ELSKER at løse problemer – for det udløser belønningshormoner i hjernen. Vi kan nogen gange blive helt høje af disse hormoner.
Hvordan opstod religion så?
Jo, Når vores tidlige forfædre kom til skelsår og alder, begyndte de at undres over livet og døden og verden omkring dem – det var jo en evne som allerede lå latent i deres hjerne.
De havde dog ingen videnskabelige erfaringer som de kunne bruge til at forestille sig planeter og sole og atomer osv.
De måtte tage udgangspunkt i det de kendte – deres egen familie. Som børn havde alle været vant til at deres forældre havde sørget for deres omgivelser, hus, hytte, hule osv. Forældrene sørgede også for mad, tøj og alt andet som de skulle bruge i deres barndom. Faderen var den centrale person som jagede og kom hjem med byttet og som forsvarede bopladsen overfor vilde dyr og andre mennesker.
Det var sikkert også faderen som tilretteviste og straffede børnene når der var behov for dette.
Det faldt derfor naturligt at indtænke en ”over-fader” skikkelse som kunne være årsag til alt det de kunne se omkring dem. Jorden, himlen, stjernerne osv.
Selv for 40.000 år siden kunne en uvidende homo sapiens sikkert sagtens se at mennesket var noget helt specielt, sammenlignet med dyrene, og det at tillægge den nyopfundne over-fader en særlig grund til at ”skabe” menneskeslægten lå derfor lige for.
Hermed var grundridset til alle verdens senere religioner skabt. Ikke af én enkelt person, men af ALLE – hver for sig på sin måde. Det var nok det man virkelig kunne kalde ”en personlig tro”.
Det var måske nærmest en løs forestilling. Det er ikke sikkert at de kunne sætte ord på disse tanker – og så kunne de jo heller ikke danne religiøse grupper med samme meninger.
Hvad skete der så senere?
Efterhånden som antallet af mennesker voksede og grupperne af mennesker som levede sammen blev større, voksede også den sproglige interaktion – urbanisering kalder vi det i dag.
Med større grupper måtte der styring til. Gruppernes ledere fik et behov for at værktøj til at styre med – og det lå derfor lige for at true med at få over-faderen til at straffe hvis folk ikke makkede ret.
.
Efterhånden som grupperne blev større og flere, blev det nødvendigt at tilrette de forskellige over-fader forestillinger så alle indenfor samme styringsgruppe kunne styres via den samme religiøse forestilling. Dem som har læst Mackiavelli’s Fyrsten ved hvad jeg taler om her.
Religion betyder vist noget med at samle – samle en gruppe under den samme religiøse hat
Nu har vi så balladen.
I dag, hvor HELE verden snart er urbaniseret og alle kan kontakte alle døgnet rundt, har vi så balladen med at de forskellige religioner – som jo er helt naturlige tankemønstre fra en svunden tid – IKKE i tide er blevet sammenkørt til ét verdensbillede. De afspejler jo, hver især, de samfundssystemer hvori de er opfundet og udviklet. Islam er opfundet af beduiner, kristendom af agerdyrkere osv. I Asien fandt de på noget med reinkarnation – og det kan de europæiske religioner slet ikke forlige sig med osv, osv.
Hvad gør vi så fremover?
Tja, der er vel et par forskellige muligheder:
- gøre religionerne private og sikre at ingen bliver forulempet af andres religion,
– skabe én fælles verdensreligion,
- opgive hele lortet,
- ?? (fyld gerne gode ideer på)
politikeren
Så enkelt er det vel faktisk?
Baggrund:
Vores menneskerace – Homo Sapiens eller det moderne menneske – er som bekendt udstyret med nogle ekstra hjernefunktioner; hjernebark, frontallapper osv.
Disse hjernefunktioner giver os nogle anderledes måder at tænke på end (andre) dyr med færre hjernefunktioner.
Vi har f.eks. udviklet en ”bevidsthed” som er meget mere omfattende end andre levende væsener.
Vores bevidsthed er så dominerende i vores tankebillede, at nogen fristes til at betragte den som en selvstændig funktion som er uafhængig af vores fysiske krop. Sjælen er der nogen som kalder vores bevidsthed.
Vi har også fået hjernekapacitet til at håndtere flere tidsbilleder. Fortid, nutid og fremtid kan vi jonglere rundt med som det passer os. Indtil videre mener vi at vi også er alene om at have disse tanker.
Kreativitet – evnen til forestille os ting – er endnu en stærk feature ved vores hjerneopbygning.
Denne evne synes også at indeholde ”evnen til at undres”. Vi starter vel med at undres, derefter forestiller vi os mulige løsninger og til sidst kan vi bruge vores sanser, vores matematiske tænkeevne, og vores fantastiske hænder til at producere vores løsninger.
Vi mennesker ELSKER at løse problemer – for det udløser belønningshormoner i hjernen. Vi kan nogen gange blive helt høje af disse hormoner.
Hvordan opstod religion så?
Jo, Når vores tidlige forfædre kom til skelsår og alder, begyndte de at undres over livet og døden og verden omkring dem – det var jo en evne som allerede lå latent i deres hjerne.
De havde dog ingen videnskabelige erfaringer som de kunne bruge til at forestille sig planeter og sole og atomer osv.
De måtte tage udgangspunkt i det de kendte – deres egen familie. Som børn havde alle været vant til at deres forældre havde sørget for deres omgivelser, hus, hytte, hule osv. Forældrene sørgede også for mad, tøj og alt andet som de skulle bruge i deres barndom. Faderen var den centrale person som jagede og kom hjem med byttet og som forsvarede bopladsen overfor vilde dyr og andre mennesker.
Det var sikkert også faderen som tilretteviste og straffede børnene når der var behov for dette.
Det faldt derfor naturligt at indtænke en ”over-fader” skikkelse som kunne være årsag til alt det de kunne se omkring dem. Jorden, himlen, stjernerne osv.
Selv for 40.000 år siden kunne en uvidende homo sapiens sikkert sagtens se at mennesket var noget helt specielt, sammenlignet med dyrene, og det at tillægge den nyopfundne over-fader en særlig grund til at ”skabe” menneskeslægten lå derfor lige for.
Hermed var grundridset til alle verdens senere religioner skabt. Ikke af én enkelt person, men af ALLE – hver for sig på sin måde. Det var nok det man virkelig kunne kalde ”en personlig tro”.
Det var måske nærmest en løs forestilling. Det er ikke sikkert at de kunne sætte ord på disse tanker – og så kunne de jo heller ikke danne religiøse grupper med samme meninger.
Hvad skete der så senere?
Efterhånden som antallet af mennesker voksede og grupperne af mennesker som levede sammen blev større, voksede også den sproglige interaktion – urbanisering kalder vi det i dag.
Med større grupper måtte der styring til. Gruppernes ledere fik et behov for at værktøj til at styre med – og det lå derfor lige for at true med at få over-faderen til at straffe hvis folk ikke makkede ret.
.
Efterhånden som grupperne blev større og flere, blev det nødvendigt at tilrette de forskellige over-fader forestillinger så alle indenfor samme styringsgruppe kunne styres via den samme religiøse forestilling. Dem som har læst Mackiavelli’s Fyrsten ved hvad jeg taler om her.
Religion betyder vist noget med at samle – samle en gruppe under den samme religiøse hat
Nu har vi så balladen.
I dag, hvor HELE verden snart er urbaniseret og alle kan kontakte alle døgnet rundt, har vi så balladen med at de forskellige religioner – som jo er helt naturlige tankemønstre fra en svunden tid – IKKE i tide er blevet sammenkørt til ét verdensbillede. De afspejler jo, hver især, de samfundssystemer hvori de er opfundet og udviklet. Islam er opfundet af beduiner, kristendom af agerdyrkere osv. I Asien fandt de på noget med reinkarnation – og det kan de europæiske religioner slet ikke forlige sig med osv, osv.
Hvad gør vi så fremover?
Tja, der er vel et par forskellige muligheder:
- gøre religionerne private og sikre at ingen bliver forulempet af andres religion,
– skabe én fælles verdensreligion,
- opgive hele lortet,
- ?? (fyld gerne gode ideer på)
politikeren