Et digt om min mor

Mor du bragte mig til verden.
Og lærte mig, at jeg ikke kunne undgå smerten.
Du lærte mig at gå
selv, hvor jeg havde svært ved at stå.
Du lærte mig at le
selv hvor jeg knap kunne se.
Du lærte mig at snak
fik jeg nogensinde sagt tak.
Du lærte mig, at alt liv er noget værd
og, at jeg ikke skulle græde ,for du ville altid være der.
I mit hjerte, hvor du bor
som en blomst du gror
Kan ikke tro, at jeg står her og begraver dig med jord
jeg mangler ord.
Nu du langt væk fra mig
En sted op i himmelen, hvor jeg altid kan kig op og sige jeg elsker dig[l]

og tak for det dejlige digt. forældre er Guds engler på denne jord!

og rørende digt, tak fordi du vil dele det med os [s]

Tak og R.I.P. til hende..

HejKhaled
Jeg syntes lige jeg vil sige hvor smukt digt du der har lavet,det gav en klump i halsen så lige dine ord ramte mig plet, da jeg selv har stået i denne sted da jeg var 13 år. og har det stdig svært med hun ikke er her idag
smukt skrevet 🙂
hilsen sonja

det var et rørene digt. hvis jeg var din mor ville jeg havedt blivet rørt og det ville din mor også. tak fordi du gad og dele det md os alle [l]

Nuuurh hvor er det sødt!
Hvis du virkelig har mistet din mor er det godt nok syndt for dig[:*(]
Vi føler med dig...[l]
Ellers ville vi bare lige sige at det er et rigtig sødt og flot digt du har skrevet til din mor!
Bare husk at solen stadig er der[s]