4tilføjet af

Et par spørgsmål om navne

Det er interessant at følge navnedebatten her på Sol, men da jeg hverken har lært græsk, aramæisk eller hebraisk, kan det være lidt svært at tage kvalificeret stilling til meget af det, der bliver skrevet.
Når det drejer sig om udtalen af YHVH/JHVH, så hævdes det, at det ikke kunne udtales, fordi det oldhebraiske sprog ikke havde vokaler, eller har jeg misforstået noget?
Er der nogen her på debatten, der ved, om nyhebraisk har vokaler, og i hvilket omfang de bliver brugt. Hvis ja, hvilke vokaler vil man så nu i moderne tid sætte ind i YHVH/JHVH?
Det hævdes endvidere, at nogle for ca. 350 år siden gjorde det muligt at udtale YHVE/JHVH ved at indsætte vokalerne fra ADONAI = Herren.
Andre har indføjet vokalerne 'a' og 'e' og får så navnet JAHVE ud af det. Er det også fra ADONAI, man har bare sprunget o'et over ?
Ja, men så må man jo have haft vokaler alligevel, hvis jeg ellers har forstået det rigtigt.
Det samme må gøre sig gældende med ELOHIM.
Altså, svar mig, har der eksisteret vokaler i det oldhebraiske skriftsystem? Ja eller nej?
Hvis svaret er nej, hvor stammer så vokalerne i ADINAJ og ELOHIM fra?
Et sidste spørgsmål, som presser sig på i denne sammenhæng er, hvis forklaringen på de manglende vokaler i YHVH/JHVH skyldes, at navnet var så helligt, at det ikke måtte udtales af mennesker (Helliget vorde dit navn), hvornår og ved hvilken lejlighed (skriftsted ønskes)er det så blevet tilladt for dødelige mennesker at udtale det?
(Jeg er selv en troende kristen, og på grund af navnets (YHVH(JHVH) hellighed afholder jeg mig i al ydmyghed fra at udtale det).
Er der noget her, jeg har misforstået?
tilføjet af

en af mine venner kan hebraisk.

han har læst teologi, så jeg vil lige spørge ham ad.
Det kunne jo være jeg blev klogere:)
tilføjet af

Og så kunne vi alle

måske få lidt mere konkret indsigt i et faktisk meget interessant område.
tilføjet af

Hej hankat494 Jeg finder mine

.............oplysninger på Dansk her:

http://www.religion.dk/
http://www.tagryggen.dk/index.php
Jeg synes, på trods af mit manglende religiøse tilhørsforhold, at begge disse sider er utrolig spændende at læse.

Med venlig hilsen
jalmar
tilføjet af

Det er lidt teknisk

Det er altså ikke noget helt enkelt spørgsmål du stiller der. Sagen er, at en del forskere mener de fire bogstaver i gudsnavnet faktisk er vokaler (den jødiske historiker Josefus påstod i det første århundrede at det var fire vokaler).
Sagen er, at nogle bogstaver på hebraisk både kan være konsonanter og vokaler. Nogle tekster har små tegn der antyder vokalerne mellem konsonanterne - men langtfra alle. Men de tekster der har, synes at udelukke, at alle 4 bogstaver er blevet opfattet som vokaler.
Hebraisk har (som så mange andre sprog) udviklet sig gennem tiden, og lokale traditioner er opstået. Derfor diskuterer forskerne stadig, hvad der er den korrekte udtale af gudsnavnet. De fleste hælder dog til noget i retning af "Jahve" , især af følgende årsager:
1) Mange græske tekster gengiver gudsnavnet med græske bogstaver der støtter en sådan udtale
2) Der findes en del rim (især fra samaria) på gudsnavnet, som virker bedst, hvis gudsnavnet blev udtalt noget i retning af "Jahve".
Hebraisk har vokaler - også i skriftsproget. Men især i gamle dokumenter blev de tit udeladt. Desuden gengives mange vokaler ved tegnsætning over/under konsonanterne. Det man skal huske var, at datidens skriftsprog var for en lille elite, som udfra erfaringen alligevel kunne vurdere, hvad der egentligt skulle stå, og så kunne man jo ligeså spare sig besværet med de besværlige vokaler. Det var besværligt at skrive dengang.
Kan man læse en tekst uden vokaler? Ja, som regel, men kun med besvær. Især hvis man allerede har en ide om, hvad der skal stå. For at vise det gengiver jeg her dette uddrag af mit indlæg uden vokaler:
"Det man skal huske var, at datidens skriftsprog var for en lille elite, som udfra erfaringen alligevel kunne vurdere, hvad der egentligt skulle stå, og så kunne man jo ligeså spare sig besværet med de besværlige vokaler"
bliver til:
Dt mn skl hsk vr, t dtdns skrftsprg vr fr n lll lt, sm dfr rfrngn llgvl knn vrdr, hvd dr gntlgt sklle st, g s knn mn j lgs spr sg bsvrt md d bsvrlge vklr
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.