SuperDebat.dk > Familie & Samliv > Tanker og livsglæde
7tilføjet af Svært!
Et tabt liv?
Jeg er 24. Kvinde. Er en pæn pige. Er intelligent og tiltalende på mange måder. Jeg burde leve et godt og sundt liv istedet lever jeg et liv jeg er flov over.
Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 18, og det virker som om jeg slet ikke kan bryde den onde cirkel der synes at omslutte mig konstant.
Uanset hvad jeg gør ender jeg i arbejdsløshed. aner ikke hvad jeg skal bruge mit liv på og der er ingen der kan hjælpe mig.
Mange ting er sket i min barndom. Voldtægter, vold, mistillid, tyverier, narkotika osv.
Jeg vil så gerne være gældfri, har en gæld på vel 100.000 kr, alt dette er i ribers. Pga min ligegyldighed overfor alt sidder jeg i det som jeg gør.
Hvordan kommer jeg ud af den her cirkel?
Jeg er træt af at sidde i min lille lejlighed og aldrig have penge til noget. Bor i møbler der er over 15 år gamle, med et tv der er over 10, har ikke fået et stykke nyt tøj i over 6 år. Spiser ikke regelmæssigt, det er der ikke råd til. Har aldrig været ude og rejse. Og har knapt råd til at købe julegaver til min familie.
Det er ikke fordi jeg ikke prøver. kæmper en kamp hver dag. Går til jobsamtaler og prøver altid på at holde mig udenfor kommunens "hjælp". Ender jeg på kontanthjælp kan jeg ligeså godt sætte mig ud i et hul. Det er ikke fordi jeg ikke vil, for det vil jeg virkelig! Jeg er langt fra doven, men aner bare ikke hvordan?
tilføjet af mmhh
hvad med..
..at gå i gang med en uddannelse, kære ven.. og husk det skal være noget du kan li og arbejde med.
tilføjet af Anonym
Ja den onde cirkel...
Ja den onde cirkel er OND, meget OND!! Jeg ved det, fordi jeg kender det, og er selv i den. Og det du skriver kunne havde været skrevet af mig, da det er akkuret samme situation jeg er havnet i. Så du er absolut ikke den eneste. Jeg er selv sidst i tyverne, har en meget lille lejlighed, gamle brugte møbler, gammelt lille fjernsyn som vel er 15 år, gammel VHS video, gammelt tøj, er blevet halvtyk, ensom, og er også arbejdsløs, har en dum dum gæld i banken, hvilket også gør at jeg heller ikke har råd til en skid!!!!!! (intet luksus mad, ingen klipning hos frisør, intet tøj, intet nyt til hjemmet, ingen togbilleter, ingen ferier... osv)
Med dette vil jeg bare sige at jeg føler med dig, og du er ikke alene om at stå i denne cirkel, som er så forbandede svær at komme ud af. Og tildels mister men mere og mere livslysten.
Håber du finder vejen til et bedre liv, og håber du er bedre til det jeg.
Alt vel til dig i fremtiden.
tilføjet af Bimmer
Lidt hjælp
Du skal ikke være flov over dit liv, for der er mange
i din situation.
Har du prøvet at lave en handlingsplan for dit liv?
1. hvad har du taget af uddannelser?
2. hvad interessere du dig for?
3. hvad er du god til, og hvad er du mindre god til?
4. hvordan har dit social liv det? venner, bekendte mv.
5. det er meget usundt at spise uregelmæssigt, for din krop
kan tage alvorlig skade pga. du er en kvinde.
6. hvorfor tager du ikke et kursus i jobsamtaler? Det kan kommunen tilbyde!
7. hvorfor er kontanthjælp et problem, hvis det
kun er noget du får i en kort overgangsperiode?
8. du får forhøjet kontanthjælp, når du fylder 25 år. Så du
behøver ikke sulte i overgangsperioden. Det er langt fra alle
på kontanthjælp, der er dovne. For de stiller krav
om, at du er til rådighed for arbejdsmarkedet!
9. det er ingen skam at erkende sine problemer, for ingen
komme igennem livet uden. *SS*
10. kommunen kan også hjælpe dig med en handlingsplan, så
du kan få styr på dit fremtidige liv!
Gælden er ikke noget større problem, hvis du får et job. Der
er nemlig mange danskere med en betydelig større gæld.
Når du får et job, så skal du lave en afdragsordning med
kreditorerne, så du kan komme ud af Ribers.
Det er dejligt at du har erkendt din ligegyldighed, så
kan du nemlig undgå økonomiske problemer i fremtiden.
tilføjet af Svært!
Tak for tankerne alle :)
Min gæld er fortrinsvist i banken og telefonregninger. Alt dette er blevet samlet op da jeg boede sammen med min eks. Jeg har ingen aftale med dem overhovedet, da jeg indtil videre lever af en deltidsløn.
Det jeg mente med kommunen er, når jeg henvender mig til dem får jeg en sur mine og et "Du skal møde der og der klokken det og det". Der er ingen hjælp at hente fra min kommune, de tror simpelthen ikke på at det er så svært for mig. Det er igen det med mit meget repræsentable ydre.
Heldigvis er min straffeattest helt ren! Så der er faktisk intet der stopper mig. Har idag meldt mig til HF enkeltsfag, og skal til en ny jobsamtale tirsdag.
Har skrevet til alle mine kreditorer idag også og bedt dem om at fortælle mig hvad jeg nu gør.
Den hjælp jeg ikke ønsker fra kommunen er primært kontanthjælp, jeg sætter stadig en ære i at forsørge mig selv.
Det kan vel ikke være så fandens svært det her vel?
tilføjet af T.L.M
Ja det kan være svært
Hej.
Jeg kan nikke genkendende til en hel del af det du skriver.
At møbler og andre ting, næsten er ligeså gamle som en selv eller meget ældre, og tøjet er noget fra det dengang smarte o.s.v.
Hva` med at du spurgte dig selv om hvad du er god til, og hvad du synes der kunne være sjovt og udfordrende for dig, iøjeblikket.
Eventuelt kunne du tage telefonbogen, og skrive nogle uopfordrede ansøgninger, der er rimelig ofte held med det. Så kan du i mellem tiden vurdere hvad du evt. kunne tænke dig at arbejde med senere i livet.
Det er aldrig forsent at uddanne sig eller forsøge sig frem her i livet.
Held og lykke.
Du sidder fast i dine rammer. Det er ikke en fejl, men et facit af dine valg i dit liv. Du er ikke alene om ikke at kunne se problemerne vokse dig over hovedet, men har måske ikke helt taget konsekvensen. Det er ikke for tidligt at flytte hjemmefra som 18-årig, men det sætter grænser, og de kan ikke flyttes. For mange er det et personligt krav, at man føler man kan være "sin egen herre" (elendig frase), men ikke desto mindre et betydeligt og ufravigeligt krav til selvstændigheden. Du må bare aldrig glemme hvorfor du valgte at give dig selv chancen for at klare dig selv... Du har uden tvivl været sikker på at kunne klare det, og derfor er der ikke andet at gøre end at bide i det sure æble, og om ikke andet, så bevis for dig selv, at du kan klare det. Selvværd er verdens bedste medicin. Og du behøver ikke en læge for at ordinere det. Sæt et mål ad gangen, og så kommer resten af sig selv.
Citat: Giv dig selv en chance, så gør andre det også. - NOT-EST