Europasproget
Europasproget
Snart skal vi til at tale et helt andet sprog i EU.
Udsagnsord ender på -i.
I navnemåde sættes -um- foran: ke rumi = at være.
I nutid sættes -ar- foran: ma rari = jeg er, da bari = du er, osv.
I datid sættes -id- foran: ma ridi = jeg var.
I fremtid sættes -ol- foran: ma roli = jeg vil være.
I førtids tillægsmåde sættes -et- foran: ma hari veti = jeg har været.
I nutids tillægsmåde sættes -end- foran: ma rari drajendi = jeg er kørende.
I fremtids tillægsmåde sættes -yv- foran: ma vari drajyvi = jeg er på nippet til at køre.
Bydemåde: ri! = vær!
Modalverber:
Handlemåde: hari bajeti = har købt.
Udsatsmåde: rari bajeti = er købt.
Lidemåde: bari bajeti = bliver købt.
Hjælpemåde: fari bajeti = får købt.
Viljemåde: vari bajumi = vil købe. (Må ikke forveksles med fremtid).
Evnemåde: pari bajumi = kan købe. (Har pengene dertil).
Har tiden: kari bajumi = kan købe. (Har tid til det).
Tilladelsesmåde: mari bajumi = må købe.
Pligtmåde: sari bajumi = skal købe.
Lystmåde: gari bajumi = vil gerne købe.
Opfordremåde: dari bajumi = bør købe.
Modmåde: tari bajumi = tør købe.
Tillademåde: lari bajumi = lade købe.
Bemærk: Som normal verbum hedder ’at være’: ke estumi.
kasam estari bello = huset er smukt.
Og i betydningen ’at eksistere’: ke eksistumi.
På europisk kan hvert ord kun have en betydning, men synonymer er derimod muligt.
Stedord i nominativ
ma = jeg
da = du
la = den / det
lina = hun
loka = han
mas = vi
das = I
las = de
Flertal skabes med s. For hunkøn sættes -in- foran a og for hankøn -ok-.
Genitiv:
mia, dia, lia, linia, lokia, mias, dias, lias
Akkusativ:
moa, doa, loa, linoa, lokoa, moas, doas, loas
Dativ:
mua, dua, lua, linua, lokua, muas, duas, luas
Ablativ:
mea, dea, lea, linea, lokea, meas, deas, leas
Samme princip gælder for navneord, der alle ender på a i ubestemt ental:
elefanta = en elefant
elefantam = elefanten
elefantas = flere elefanter
elefantams = alle elefanterne
elefantuams = for elefanterne
Stedord ender på o:
kasa bello = et smukt hus
kasa bellugo = et smukkere hus
kasa bellisto = det smukkeste hus
kasas bellos = smukke huse
kasas bellugos = nogle smukkere huse
kasas bellistos = de smukkeste huse
bellajo = smukkere end
Talord:
sira = nul
vora = en/et
dura = to
tera = tre
fyra = fire
kira = fem
gora = seks
hura = syv
jera = otte
nyra = ni
vosira = ti
vovora = elleve
nynyra = ni og halvfems
vosisira = hundred
tefykira = 345
pura = tusind
kipura nyjehura = 5.987
mira = million
byra = billion (1.000.000.000.000)
Ordenstal:
sigo = nulte
vogo = første
dugo = anden
nynynygo = den 999.
Navneord:
sida = et nul
sidam = nullet
Brøktal:
dura teba = to tredjedele
Fordholdsord:
in = i (omsluttet af)
on = på (i berøring af)
an = ved (tæt ved)
un = borte fra
en = neutralt
På dansk siger vi: i skole, på arbejde, i køkkenet, på værelset, i skoven, på stranden, osv. I alle tilfælde er forholdsordet ikke særlig relevant i almindelig sammenhæng. I sådanne tilfælde benyttes ’en’ på europisk.
jon = af (hvorfra noget stammer)
fon = fra (hvorfra noget kommer)
pon = til (hvortil noget skal hen)
kon = mod (i retning af hvor noget bevæger sig)
don = via (hvor igennem noget bevæger sig)
saltumi jon kabaljam = hoppe af hesten.
fon Skagen don Fredericia pon Gedser.
devant = foran
behajn = bagved
sopren = oven over
unter = under
neben = ved siden af
avant = indeni
dehor = udenfor
over = ovre
hint = henne
hont = omme
tvin = mellem
mong = blandt
durk = gennem
part = forbi
runt = rundt om
Ved at tilføje placeringsordet et –em, får man placeringen i fortælleren/handlingen: devantem = fremme, soprenem = oppe, osv.
Ved at tilføje udgangsordet er –os, fås en retning: devantos = frem, behajnos = bagud, osv.
Med –is fås en bevægelse: devantis = fremad, behajnis = baglæns.
along = langs
tran = på tværs
aslop = på skrå
akros = på kryds og tværs
hir = her
dar = der
mit = med
sin = uden
eksept = undtagen
Modsat dansk kan man ikke sætte flere forholdsord sammen. Står flere forholdsord efter hinanden, bliver det første til et biord og skal have tilføjet et e: avanteme in = inden i, aslope durk = skråt gennem, osv.
Dækker forholdsordet over noget tidsmæssigt, tilføjes et y:
iny = datidigt
any = nutidigt
ony = fremtidigt
iny jesta = i går
any deja = i dag
ony manjana = i morgen
iny semana pasado = i sidste uge
ony anja proksimo = til næste år
kira minuta iny jera = 5 minutter i otte
any fyra = klokken 4
Benyttes forholdsordet sammen med begreber, tilføjes –il: inil pisa = i fred, mitil hassa = med had.
"Du kan stole på mig" = "You can trust in me" = "Dika pari konfumi enil mika". Igen et tilfælde, hvor forholdsordet er uden betydning, og derfor skal man benytte det neutrale ord.
Bindeord ender på u:
u = og
oru = eller
abu = men
Biord ender på e:
perra grando nike = en ikke stor hund
Alfabetet:
Vokaler: a, e, i, o, u og y
Konsonanter: b, d, f, g, h, j, k, l, m, n, p, r, s, t og v
Snart skal vi til at tale et helt andet sprog i EU.
Udsagnsord ender på -i.
I navnemåde sættes -um- foran: ke rumi = at være.
I nutid sættes -ar- foran: ma rari = jeg er, da bari = du er, osv.
I datid sættes -id- foran: ma ridi = jeg var.
I fremtid sættes -ol- foran: ma roli = jeg vil være.
I førtids tillægsmåde sættes -et- foran: ma hari veti = jeg har været.
I nutids tillægsmåde sættes -end- foran: ma rari drajendi = jeg er kørende.
I fremtids tillægsmåde sættes -yv- foran: ma vari drajyvi = jeg er på nippet til at køre.
Bydemåde: ri! = vær!
Modalverber:
Handlemåde: hari bajeti = har købt.
Udsatsmåde: rari bajeti = er købt.
Lidemåde: bari bajeti = bliver købt.
Hjælpemåde: fari bajeti = får købt.
Viljemåde: vari bajumi = vil købe. (Må ikke forveksles med fremtid).
Evnemåde: pari bajumi = kan købe. (Har pengene dertil).
Har tiden: kari bajumi = kan købe. (Har tid til det).
Tilladelsesmåde: mari bajumi = må købe.
Pligtmåde: sari bajumi = skal købe.
Lystmåde: gari bajumi = vil gerne købe.
Opfordremåde: dari bajumi = bør købe.
Modmåde: tari bajumi = tør købe.
Tillademåde: lari bajumi = lade købe.
Bemærk: Som normal verbum hedder ’at være’: ke estumi.
kasam estari bello = huset er smukt.
Og i betydningen ’at eksistere’: ke eksistumi.
På europisk kan hvert ord kun have en betydning, men synonymer er derimod muligt.
Stedord i nominativ
ma = jeg
da = du
la = den / det
lina = hun
loka = han
mas = vi
das = I
las = de
Flertal skabes med s. For hunkøn sættes -in- foran a og for hankøn -ok-.
Genitiv:
mia, dia, lia, linia, lokia, mias, dias, lias
Akkusativ:
moa, doa, loa, linoa, lokoa, moas, doas, loas
Dativ:
mua, dua, lua, linua, lokua, muas, duas, luas
Ablativ:
mea, dea, lea, linea, lokea, meas, deas, leas
Samme princip gælder for navneord, der alle ender på a i ubestemt ental:
elefanta = en elefant
elefantam = elefanten
elefantas = flere elefanter
elefantams = alle elefanterne
elefantuams = for elefanterne
Stedord ender på o:
kasa bello = et smukt hus
kasa bellugo = et smukkere hus
kasa bellisto = det smukkeste hus
kasas bellos = smukke huse
kasas bellugos = nogle smukkere huse
kasas bellistos = de smukkeste huse
bellajo = smukkere end
Talord:
sira = nul
vora = en/et
dura = to
tera = tre
fyra = fire
kira = fem
gora = seks
hura = syv
jera = otte
nyra = ni
vosira = ti
vovora = elleve
nynyra = ni og halvfems
vosisira = hundred
tefykira = 345
pura = tusind
kipura nyjehura = 5.987
mira = million
byra = billion (1.000.000.000.000)
Ordenstal:
sigo = nulte
vogo = første
dugo = anden
nynynygo = den 999.
Navneord:
sida = et nul
sidam = nullet
Brøktal:
dura teba = to tredjedele
Fordholdsord:
in = i (omsluttet af)
on = på (i berøring af)
an = ved (tæt ved)
un = borte fra
en = neutralt
På dansk siger vi: i skole, på arbejde, i køkkenet, på værelset, i skoven, på stranden, osv. I alle tilfælde er forholdsordet ikke særlig relevant i almindelig sammenhæng. I sådanne tilfælde benyttes ’en’ på europisk.
jon = af (hvorfra noget stammer)
fon = fra (hvorfra noget kommer)
pon = til (hvortil noget skal hen)
kon = mod (i retning af hvor noget bevæger sig)
don = via (hvor igennem noget bevæger sig)
saltumi jon kabaljam = hoppe af hesten.
fon Skagen don Fredericia pon Gedser.
devant = foran
behajn = bagved
sopren = oven over
unter = under
neben = ved siden af
avant = indeni
dehor = udenfor
over = ovre
hint = henne
hont = omme
tvin = mellem
mong = blandt
durk = gennem
part = forbi
runt = rundt om
Ved at tilføje placeringsordet et –em, får man placeringen i fortælleren/handlingen: devantem = fremme, soprenem = oppe, osv.
Ved at tilføje udgangsordet er –os, fås en retning: devantos = frem, behajnos = bagud, osv.
Med –is fås en bevægelse: devantis = fremad, behajnis = baglæns.
along = langs
tran = på tværs
aslop = på skrå
akros = på kryds og tværs
hir = her
dar = der
mit = med
sin = uden
eksept = undtagen
Modsat dansk kan man ikke sætte flere forholdsord sammen. Står flere forholdsord efter hinanden, bliver det første til et biord og skal have tilføjet et e: avanteme in = inden i, aslope durk = skråt gennem, osv.
Dækker forholdsordet over noget tidsmæssigt, tilføjes et y:
iny = datidigt
any = nutidigt
ony = fremtidigt
iny jesta = i går
any deja = i dag
ony manjana = i morgen
iny semana pasado = i sidste uge
ony anja proksimo = til næste år
kira minuta iny jera = 5 minutter i otte
any fyra = klokken 4
Benyttes forholdsordet sammen med begreber, tilføjes –il: inil pisa = i fred, mitil hassa = med had.
"Du kan stole på mig" = "You can trust in me" = "Dika pari konfumi enil mika". Igen et tilfælde, hvor forholdsordet er uden betydning, og derfor skal man benytte det neutrale ord.
Bindeord ender på u:
u = og
oru = eller
abu = men
Biord ender på e:
perra grando nike = en ikke stor hund
Alfabetet:
Vokaler: a, e, i, o, u og y
Konsonanter: b, d, f, g, h, j, k, l, m, n, p, r, s, t og v