far er skrækslagen

Jeg er gravid, synes det er dejligt.
Faren derimod er i sit livs chok med fysiske symptomer.
Han er et dejligt kærligt menneske men han er gået helt i sort på det her punkt. Han aner ikke hvilket ben han skal stå på. Om han skal være far eller vende mig ryggen.
Jeg ved at det ikke er helt unormalt, og har da prøvet at finde noget debatsider på nettet for fædre. Det er bare ikke lykkedes mig. Men tror det ville være en god start for ham.
Er dere nogle der kan hjælpe? Også evt med andre råd?

Hej og tillykke med graviditeten:-)
Giv ham lidt tid til at sunde sig og til at snakke med familie og venner om det. Det er jo en kæmpe omvæltning! Er det en planlagt graviditet??

Hvordan har han fysiske symptomer?
Mener du ikke psykiske symptomer?
Hvis han har psykiske symptomer, så bør han besøge en
psykolog. Der kan nemlig være tale om en mindre psykose.
En artikel om efterfødselsreaktioner: http://www.sundhedsguiden.dk/article.aspx?categoryId=4&article=655

jeg ved lidt om det man skal bare tage det auslappet men jeg kan godt forstå at han er oprevet han skal bare have lidt tid til at over veje om det er en god ide at få det baren ellers syndes jeg selv at i skal finde nogen der vil adopter det barn men hvis i selv syndes i vil beholde barnet så er det heldt op til jer men faren der i mod syndes jeg i skal snakke om det som voksne mensker nu hvor i skal have barn det er ikke godt at blive forviret men at i skal tage det roligt mens det står på men det kan godt blive vanskligt med den føssel og det kan gøre skide ondt men det er dejligt når barnet bliver født så men det kan også være trattene at skulle op om natten og give den lille mad og pleje og det kan tage masser af tid men hald og lykke alle 3 og 2

Det er jo en glædelig begivenhed , med mange oplevelser.

Sandsynligvis det længste indlæg uden kommaer og punktummer jeg til dato har læst. Har du fået fat i en computer, hvor begge de to taster (og stavekontrollen) er gået i stykker?? -dit indlæg er temmelig svært at forstå. En skam, da det virker som om du har noget at sige..

Sven Henrik, har skrevet en bog der hedder
Hjælp - jeg skal være far
Han kan da måske læse den?
Held og lykke med familie forøgelsen

Hej. Da jeg gerne ville have børn, og han ikke ville, aftalte vi at han måtte stå for præventionen. Og det gik så ikke så godt *gms*...resultat første måned baseret på afbrudte samlejer (hvilket jeg advarede ham kraftigt imod)
Vi har dog kendt hinanden i tre år...det er bare en ny "aftale"...
Jeg tror også tid er en god ting. Og jeg tror da nok også han skal "komme sig"...vi snakker da pænt sammen og hygger godt :o)

...mavebøvl og kvalme da han hørte nyheden *gms*
Ja, det er jo sådan set alvorligt nok, men ikke mere end alle andre kan have det ved eksamen, bryllup etc...men det er da fysiske symptomer ikk'?

bortadoptere?
Jeg skal have et barn....og jeg ved alt om fødsler og søvnløse nætter da jeg har et par stykker i forvejen.
Det barn bliver her os mig...og det håber jeg da også farmand gør ,o)

Han havde jo fortalt dig at han ikke ønskede et barn. Troede du at han spillede kostbar fordi han er et fjols når det kommer til prævention? Ville du bebrejde en kvinde, der var blevet gravid ved et uheld at hun havde det dårligt med udsigten til at blive forældre?
Jeg håber ikke jeg gør dig ked af det, det er det sidste jeg ønsker. Jeg ved godt hvor følsom man er når man er gravid, men prøv at se situationen lidt fra hans side. Lige nu står han i en situation han ingen kontrol har over, han skal være far og der er ingenting han kan gøre ved det, giv ham lidt plads til at være rystet. Forhåbentlig bliver han glad for at du er gravid når han har vænnet sig til tanken.

her skal i virkelig passe på mia, jeg har selv prøvet noget ligene, da min kone fortalte mig at vi skulle have en lille, blev jeg først meget glad, da det faktisk var et ønske barn, men det hurtigt til fysisk ubehag, næsten som du selv beskriver at din mand har det, men for mig gik det langsomt over, og vi ligesom glemte det var sket, men da dagen kom og vi var på sygehuset, og barnet var født, var det som om jeg gled ind i en anden verden, jo jeg var da vildt lykkelig over dette barn som lagde i morens arme, men jeg kunne ikke holde ham, jeg kunne ikke endgang være alene med ham, uden næsten at gå i panik, det viste sig at jeg havde gået med en fødselsdeppersion som først viste sig da barnet blev født, jeg håber ikke at det vil ske for jer, for på den bekostning, mistede jeg det første år med vores søn, og havde også nær mistet min kone, men der er naturligvis en kur, og vi er da også en glad famille i dag, mit råd til jer er at i skal snakke sammen og være obs på jer alle tre, og husk i er vidner til et af livets største mirakler, held og lykke

Jeg har også ledt efter debatter, indlæg mv om mænd og uønsket graviditet. Jeg har ikke taget piller i et halvt år og er nu blevet gravid. Min kæreste har hele tiden vidst, at jeg ikke brugte noget. Jeg har fortalt venner, at vi havde lagt pillerne, har talt om det med familie osv.Jeg vidste godt, at han ikke var vild med at få børn, men tog det som angst. Jeg var overbevist om, at han da gerne ville have børn -ellers havde han vel sagt det lige ud og ikke dyrket ubeskyttet sex med i et halvt år. Sagde endda til ham dengang, at jeg (36)ville have beslutningen om børn-eller-ej ud af mit liv og hvis han (45) ikke ville have børn, skulle han sige det....Det gør han så nu.Kan sagtens se, vi skulle have talt mere, men det er for sent nu.Håber selvfølgelig han ombestemmer sig men...hvad pokker skal jeg gøre?Beslutningen er i sidste ende min..men måske I har et råd til mig..