Fede mennesker er selv skyld i overvægt

Langt hovedparten af de adspurgte i en ny måling mener, at overvægtige selv er skyld i deres fedme.
1010 personer har svaret på spørgsmål om overvægt, og 86 procent af dem lægger først og fremmest ansvaret på den overvægtige selv, skriver Politiken onsdag.
Blot fire procent peger på vennerne og familien som de ansvarlige.

Langt hovedparten af de adspurgte i en ny måling mener, at overvægtige selv er skyld i deres fedme.
1010 personer har svaret på spørgsmål om overvægt, og 86 procent af dem lægger først og fremmest ansvaret på den overvægtige selv, skriver Politiken onsdag.
Blot fire procent peger på vennerne og familien som de ansvarlige.

Det må da være de forretninger der sælger varene til de fede,der er skyld i,at de bliver overfede !

hvis de adspurgte ikke har kunne uddybe eller komme med hvis/såfremt osv, så kan det hurtigt give et forkert resultat.
Jeg tror godt de fleste er klar over, at nogle er selv skyld i deres egen overvægt, men at overvægt mange gange også skyldes andre årsager.
Evt. stofskifte, medicin etc.

Min tidligere kærestes mor tog noget ret kraftig astmamedicin og tog ret mange kg på at den. Og det er der mange der oplever. Desværre.

Jahhh, vi er alle nok selv "skyld" i alle mulige forskellige ting. Nu bryder jeg mig meget lidt om ordet skyld, for det kan i virkeligheden ikke bruges til så meget. De overspisere, og anoreksi mennesker jeg kender til, ja de er da selv "skyld" i de overspiser, eller ikke spiser overhovedet. MEN når det så er sagt er det i hovedparten af tilfælde psykiske problemer, der ligger til grund for. Det kan være alt fra mobning, til overgreb. Så i stedet for at rende rundt og sætte skyld hatten på andre mennesker, er det en ide at se MENNESKET bag facaden, for det rummer mange gange mere end hvad øjet ser.....

"i like" knap til dit indlæg. Så havde jeg fluks trykket på den.
Der er sgu så mange grunde til at folk ender hvor de ender.
Jeg selv var f.eks. sen om at blive færdiguddannet og alle punkede mig konstant med det, men der var faktisk en god grund til det. Man gider jo bare ikke lige dele sit privatliv med alle 🙂

jeg vil nok sige at for nogle mensker er det deres enge skyld, men det kan osse være et med født problem, jeg har selv gjort en hel del, for at tabe mig og holde vægten nede, men en person der trøsterspirser, skal jo først bearbejde det der får dem til at trøstespise, før de kan ændre deres livstil, det er min erfarning. Hilsen lone wolf.

"i like" knap til dit indlæg. Så havde jeg fluks trykket på den.
Der er sgu så mange grunde til at folk ender hvor de ender.
Jeg selv var f.eks. sen om at blive færdiguddannet og alle punkede mig konstant med det, men der var faktisk en god grund til det. Man gider jo bare ikke lige dele sit privatliv med alle 🙂

Nej forståligt at være påpasselig i et forum med at krænge sig selv helt ud. Især hvis der kommer ubehageligt svar, og det vi nu hver især sidder med, er følelsesladet for os. Vi bør som mennesker være mere rummelige, og næstekærlige ikke mindst. Folk er ofte dygtige til at fortælle andre folk hvordan de er, velvidende uden at ane hvad der ligger i gemmerne... Og selvfølgelig havde du en god grund til at gøre som du gjorde. Ellers havde du jo bare trallet lystigt afsted, med hatten fuld af 12 taller, nu er livet, og omstændigheder i de færeste tilfælde "bare" sådan. Få en dejlig dag [l]

At Lazermusen bliver den næste ugens solstråle, 😉 Med alle de blæverhumanistiske og ultra velmenende bedrevidende indlæg kan det [color=red]røde[/color] egern da ikke UNDGÅ at vinde.. 😃 [(:]

Og selvfølgelig er det ikke altid folks egen skyld at de er fede... 😉
Bare se på OS her i svinestien, vi bliver stopfodret 😃

det kan også blive kedeligt at hetze de samme igen og igen jo [l]
Desuden ER egern bare røde af natur. Det kan hverken du eller andre ændre på. Muligvis er de sorte eller grå, men de er aldrig blå.
Folk må jo have de meninger de har. Du blier jo også sur hvis folk kritiserer din side.
Jeg tror du er sådan én der, lige meget hvad man siger og gør, så er det forkert eller fordi et eller andet (indset dårligt argument). Jeg tror du er sådan en typisk dansk brokkemaskine der er kørt fast i en rille 🙂
Sorry, bare min mening/mit indtryk. Kender dig jo ikke

Kære ven, hvis jeg må kalde dig det..Lad mig dog bore lidt i den tilsyneladende glatte og pletfrie overflade mange debattører panser sig med her på sitet.. [(:] . ta´ det som det crap det er. It´s just for fun.. Det meste 😉
Jeg er sikker på at det ukuelige egern ikke tager sig særlig af det jeg skriver.. Mange af jer herinde tager desværre diverse indlæg ALT for alvorligt
Lidt underholdning skal man da også have i svinestien, ikke?? 😃 😉
JEG har da selv tænkt mig at stemme på egernet.. 😉 😃
Mvh. Svinet. 🙂

Jeg er her udelukkende for hyggens skyld,da jeg har en ret fyldt hverdag.

Når jeg er herinde er det kun for at slappe af og hygge mig. Men det er ikke ret tit at jeg har tid til at være herinde, hvorfor jeg heller ikke har skrevet ret mange indlæg.
Desuden synes jeg lidt du får det til at fremstå som, at hvis man skriver "gode ting" så er det fordi man er rød. Det modsatte af god er dårlig, så hvis man skriver dårligt er det fordi man er blå?
For det første kan jeg ikke forstå hvorfor det at være god, pludselig er blevet en negtiv ting.
For det andet synes jeg det er selvmål at skrive med de undertoner. Jeg synes både rød og blå fløj har ret gode pointer og jeg synes det er vigtigt at forholde sig konstruktivt til begge parter, hvis man vil have en nuanceret debat.
Ude i den virkelig verden oplever jeg ikke blå fløj skabe sig på sammen måde som mange gør herinde (gælder for den sags skyld også min egen fløj)

Du må gerne bruge mig som din nye sutteklud, du kan spille op af men det får mig ikke til at ændre min væremåde herinde.
Jeg er her for hyggens skyld og intet andet. Den politiske debat får jeg andre steder fra, hvor den foregår på et sagligt niveau.
ØF

Har svaret dig.
Du må huske på at selvom du sikkert at humoristisk og med glimt i øjet, så er det ikke noget man kan se på skrift. Og da vi er mange der ikke rigtig kender dig, så vil det ofte medføre misforståelser 🙂

Men jeg er glad for at vi er enige om, at det skal være sjovt herinde. Så tror jeg vi forstår hinanden bedre nu.
Hilsen laseregernet

Man burde sende noget tørfoder til de sultende, om ikke andet hvis de får bedre nødhjælp end tilsendt hunde, katte og hestetørfoder, kan de da kompostere det. Mllioner mennesker er truet af fattigdom, hungersnød og her i dk debatterer man fedme !

Så skal grissebasserne måske til at søge efter et ernæringsrigtigt supermarked at fouragere i ?

Jeg er enig i at det ofte er den overvægtige der er skyld i sin situation, men man skal jo se på de underliggende problemer. Der er mange andre situationer hvor man også sagtens kan argumentere for at den enkelte er skyld i det selv:
Narkomaner
Rygere
Kvinder, der gentagne gange udsættes for vold fra kæreste/ægtemand
Man kunne sikkert finde mange andre grupper også, hvor den enkelte kunne forbedre sin situation ved selv aktivt at handle anderledes. Derfor kan det jo argumenteres at personen selv er skyld i sin situation.
Mvh.
Anders

Overvægt er en sjov størrelse.
Først og fremmest, bliver der oftere set ned på kvinder der er for store, end mænd. Ikke når vi er ude i det man kalder "grotesk overvægt" eller hvad der er af smarte udtryk for det.
Det har også meget med tøjet at gøre. F.eks. så jeg en af hunkøn i går... Jeg kan nok bedst beskrive hende som ulækker. Voldsom blævrende mave, gennemsigtig trøje der sad helt tæt. Til tider gør det jo ikke noget, at man lige tænker sig om en ekstra gang, når man tager tøj på om morgenen. Den type mennesker, der tilsyneladende er totalt ligeglade med deres udseende, er ofte også dem folk dømmer til at det selv er skyld i overvægten.
Nu definere trådstarter heller ikke hvad overvægt er i denne sammenhæng. Nogen mener man er overvægtig, så snart man ikke ligner en model, mens andre har et realistisk syn på tingene...
Jeg døjer selv med overvægt. Jeg havde aldrig troet det skulle ramme mig, men sådan er det når bivirkningerne fra medicin rammer.
Hvor mange der selv er skyld i tingene, er lidt svært at svare på.
Jeg tror en del selv er skyld i det, men der er også nogen der vitterligt ikke kan gøre for det, f.eks. på grund af stofskifte problemer.
Og hensyn er folk jo ikke gode til at tage, til folk der er på kur. Mange er totalt ligeglade med at sidde og æde søde sager lige op i hovedet på folk der har problemer med vægten. Det er nu engang de færreste der har viljestyrken til bare at stå imod sådan noget, hvis der ikke er en eller anden form for opbakning.

Ja, overvægtige er selv skyld i deres fedme og er selv ansvarlig for, hvad de putter i munden, gør med deres krop og helbred. Det er meget muligt, at mange flere overvægtge aldrig har kendt til andet siden de var små, fordi deres egne forældre selv har opfostret dem med usund mad og placeret dem foran fjernsynet. Men som en voksen fornuftig person, er man udemærket klar over, hvad der er sund og hvad der er usundt. Hvad der skal til for at holde vægten nede og hvad der får vægten til at stige igen, og man kan kun bebrejde sig selv for de ting, man putter i munden, for den manglende motion, som man udemærket godt ved er bedre end at smide sig på sofaen hver aften. Man kan ikke gør andre ansvarlige for at man spiser usundt bare fordi en anden, der godt kan tåle det, spiser søde sager foran een. Hvis man vil tabe sig, må man have så meget rygrad til at sige nej tak og spise noget andet, som er mindre usundt.
Det er ganske simpelt, hvis man vil tabe sig....men vejen er hård og somme tider lang og svær. Man skal simpelthen trække mere på kontoen, end der er at trække af...så skal kiloene nok ryge af og der findes ingen lette smutveje med pulverkur, tabletter, the og urter, der får dig til at smide kiloene hurtigt og de fremover så bliver væk. Det er simpelthen ren kostændring og motion (som skal fastholdes resten af livet).
Hvis det er pga trøstespisning, at man bliver tyk, så kan det aldrig være andres ansvar at sørge for at vedkommende går til psykolog og får hjælp. Vil man hjælpes, så vil man hjælpes og så må man selv rejse sig og opsøge hjælp til de psykiske problemer, der gør at man får lyst til at trøstespise. Det hjælper ikke noget at have ondt af sig selv....det ryger kiloene ingen steder af.
Det samme med rygere.....opstår der KOL og lungekræft samt diverse andre ryger-relaterede sygdomme, så kan man kun takke sig selv for at have pådraget sig selv den lidelse. I dagens Danmark er man udemærket klar over, at rygning er skide usundt og enten så vil man ud af det eller så vil man ikke, og hvis man ikke vil, så er det også ens egen beslutning og ens egen risiko, hvis man senere får en alvorlig sygdom. Du kan ikke ligge andre til skyld for at du stadig ryger, bare fordi det er svært at komme ud af, når naboen sidder og ryger på terassen. Man er ene og alene selv ansvarlig for sit eget helbred og sin egen lykke her i livet og man må selv gøre det der skal til for at komme ud af enten det ene eller det andet, og hvis man vil så kan man sgu også. Det samme kan man sige om alkoholikere....vi andre sidder heller ikke og fylder sprutten i kæften på dem, det styrer de ganske fint selv og de må selv tage ansvar for at komme ud af det i stedet for at bebrejde gud og hvermand for at vedkommende er endt som han er.....han kan selv gøre det der skal til for at stoppe drikkeriet.
Så er det meget muligt, at folk med stofskifte-sygdomme og ligeledes også kan risikere at lide at overvægt....men hvis de ved, at problemet er der, og de til trods for dette stadig fylder i sig af kager og slik og ikke orker at dyrke nogen for for motion...så er det deres egen skyld, at det ikke bliver bedre.

Og dumme mennesker er selv skyld i, at de er dumme - de kunne jo bare ha' fulgt med i skolen. Ja, hvad bliver det næste, vi skal hetze efter rygere og fedme? At tidligere eternitarbejdere selv er skyld i deres asbestose? De kunne jo bare ha' valgt et andet job. Kom med et gæt på næste syndebuks-objekt i DK.

Okay Lars....jeg kan udemærket fornemme, at du absolut ikke er enig i mit indlæg....men man bare ikke sidde og have ondt af en overvægtig, som klager sin nød over ikke at kunne passe diverse smarte sommerkjoler og kinky bikinier og og så samtidig sidde og fylde sig med chips og skumbananer. Så er man fandeme også selv skyld i, at kiloene ikke ryger af og man måske i stedet styrer mod endnu større størrelser i omklædningsrummet end str. X-small.
Det handler ikke om, at gøre nogen til syndebuk, men om hvorvidt de overvægtige selv at skyld i deres fedme. Meget muligt, at mange lider af stofskifte-problemer, får medicin osv. som gør, at de tager rigtig meget på....men hvis de ved, at vægtproblemet er der, så hjælper det virkelig ikke, at de fortsætter med at fylde sig med alt det usunde og smide sig på sofaen, når de kommer hjem fra arbejde i stedet for at hoppe på cyklen ned til træningscentret et par gange om ugen.
Det kan i hvert fald aldrig blive andres problem eller skyld, at en overvægtig har svært ved at gennemføre en slankekur, fordi en anden, der bedre tåler det, spise is og kage. Man må jo også selv have så meget ansvarsfølelse, at man holder sig til det sunde selvom andre spiser usundt.
Det kan godt være, at du ikke er enig, men man har i og for sig selv et ansvar for, hvad man putter i munden og om man vil gøre det der skal til for at tabe sig, på trods af at andre ikke er på slankekur.

Det syntes jeg ikke de er.
Jeg har været en lidt bredtbygget pige, men på ingen måde overvægtig..
Så kom jeg på noget medicin, og en af bivirkningerne var at jeg tog voldsomt på.
En af mine veninder havde en hjernetumor, hun blev også pludselig tyk.
og en anden af mine venner spiser mindre end jeg gør, men vejer 120, og det er nedarvet..
Så NEJ! det er ikke altid de overvægtiges skyld.. Det kan være, men er ikke altid.

O
Det kan i hvert fald aldrig blive andres problem eller skyld, at en overvægtig har svært ved at gennemføre en slankekur, fordi en anden, der bedre tåler det, spise is og kage. Man må jo også selv have så meget ansvarsfølelse, at man holder sig til det sunde selvom andre spiser usundt.

Du misser jo fuldstændigt pointen.
Jeg sidder lidt med en følelse af, at du er et meget egocentrisk menneske, der ikke er opdraget til at sætte sig i andres sted, frem for altid at tro at det eneste rigtige er det man selv tænker og gør.
Det jeg snakkede om, var at man godt lige kan tage hensyn.
Jeg prøver f.eks. at tabe mig (med succes), men det kan være enormt svært, hvis folk man holder af og er meget sammen med, sidder og propper sig med alt muligt, lige foran snuden på en, helt uden at tage hensyn.
Det behøver man altså ikke gøre... Men det kræver jo en form for empati at kunne forstå hvad det er jeg snakker om her.
For et par uger siden, var der et forældrepar med i det der aften halløj på DR1 (mener jeg det var). De havde en svært overvægtig søn på 2 år eller sådan noget. Det var helt vildt så stor den knægt var. Men deres anden søn, der kun var 1-2 år ældre, så helt normal ud.
Der var ingen der kunne give dem svar på problemet, men alle var enige om at der var tale om et eller andet genetisk problem, der er meget sjældent.
Når de skulle ud til familie, var der nogle ting der bare ikke måtte komme frem, fordi det var synd for knægten, og han var på en stram diæt.
Ifølge din logik, så må folk bare æde løs foran sådan nogle, for de kan jo bare lade være med at give knægten mad overhovedet. Når han engang bliver voksen, kan han jo bare blive ved med ikke at spise, men folk må stadig gerne sidde og æde alt muligt foran ham, uden hensyn overhovedet - ja goddaw mand. Det lyder sq fedt.
Det jeg bedste kan sammenligne min pointe med er nok, nogle i min familie der har sukkersyge.
Når de er på besøg, f.eks. til fødselsdage, bliver der lavet sukkerfri kage eller is til dem. Rødkål mv. der serveres til jul, er også altid sukkerfri.
Der går ikke noget af nogen, og der er ingen der sidder helt op i hovedet på dem, og æder løs af ting de ikke må spise.
Med andre ord, der tages hensyn.
Lige præcis med mig, har jeg altid kunnet spise hvad jeg ville. Ikke at mit stofskifte er specielt højt, men min vægt har været stabil i forhold til hvad jeg har indtaget og hvor aktiv jeg har været. Når man så tager på grundet bivirkninger, skal man pludselig til at omlægge en helvedes masse ting. Jeg tror ikke du fatter hvor hårdt det er, når man egentlig aldrig har gjort noget galt...
PS - nej, du ramte ikke en nerve, jeg undres bare over at der findes mennesker, der er så blottet for empati.

PAS nu lige på!!!
Ja rigtig mange er selv medvirkende til at de er blevet så store som de er! det er der ikke nogen tvivl om.
Men så er der også dem der er arvelig betinget for overvægt og de har det meget svært. De kæmper kampen alene hele deres liv.
Og så har vi dem der har en stofskiftesygdom!
De bliver også store... Mennesker der hele deres liv har været slanke. Dyrket motion og spist sundt..Pludselig bliver de syge, OG nu skal der ikke mere end et glas vand til før de tager på
Medicin hjælper først efter, i mange tilfælde,efter flere år, indtil de er ind medicinere t korrekt. og i mellemtiden er der intet at gøre. vægten stiger støt.
Først når medicinen er på plads stopper vægten med at stige, men da kan mange ha taget både 40 og 50 kg på . Det er ikke sjovt når et menneske hele livet har været en spirrevip, og nu skal til at leve med elefant størrelse, som folk,- og systemet, ovenikøbet peger fingre af.
Så tænk jer om kære alle i fordømmende slanke og sunde mennesker.... Det kan blive jer selv en dag fedmen rammer! Trods sunde levevaner og kost.

fordi VKO sundhedsvæsenet skar nerverne til sultcentret over da jeg var inde at få foretaget det hvide snit i begge sider.

Jeg siger ikke, at alle er skyld i deres overvægt/fedme, der blandt andet folk med stofskifteproblemer, den lille dreng, der var på tv2 osv.
Nej, nogle kan ikke gøre for, at de er overvægtige, men de må gøre, hvad de kan for at undgå, det bliver værre og det mener jeg ikke kan være andre end deres egen ansvar.
Den lille drengs forældre gjorde hvad de kunne og de skal helt klart have hjælp. Folk med stofskifteproblemer får helt sikkert også hjælp til kost og de får sikkert også medicin. Men sidstnævnte mener jeg, at hvis man ved problemet er der og man alligevel vælger den usunde levevis fremfor den sunde, er man så ikke også selv skyld i det vedvarende problem eller er det naboens skyld?
Folk, der er tendens til overvægt fra mor og fars gener, jamen det hjælper da heller ikke noget, at de fylder sig med alt muligt, de må da også selv tage ansvar.
Jeg kunne aldrig finde på at servere noget usundt og smæske det foran en veninde, hvis hun var på slankekur og jeg ikke. Men hvis jeg invitere til fødselsdag, hvor der er flere end min veninde til stede, så serverer jeg både usundt og sundt, så må min veninde eller hvem det åtte være have så meget rygrad, at hun går udenom det usunde, da alle andre jo ikke behøver at undvære på bekostning af hendes slankekur. Og det er tit den tendens jeg ser ved overvægtige/fede/tykke som gerne vil tabe sig, at de synes det er så synd for dem selv, fordi alle andre godt kan og må spise usundt, men det må de ikke og så er det SÅ svært at tabe sig....alle andre behøver jo ikke undvære pga een persons egoisme? Så det er sådan set ikke mig, der er egocentreret.....i mine tidligere indlæg har jeg vist aldrig nævnt, at jeg sidder og smæsker mig foran en der er på slankekur....i øvrigt vil jeg gerne selv tabe mig nogle kilo og hvis jeg ikke selv gør noget ved min kost og motion....så er der kun mig selv, jeg kan bebrejde. Jeg kan ikke give naboen skylden, fordi hun gerne og bedre tåler en is om aftenen end jeg gør.

Selvfølgelig er det ikke al overvægt der er selvforskyldt men jeg vil mene at det kun er omkring 10 procent af de overvægtige der ikke kan gøre for det.
Jeg bliver personligt harm når jeg ser forældre tage deres allerede små til helfede børn med på diverse fast-food restauranter eller ser dem proppe sig med slik og sodavand. De stakkels børns vægtproblemer er jo allerede på det tidspunkt kommet for at blive. Tænker de forældre ikke på, at de er med til at ødelægge deres børns fremtid [???]

Der ER forskel på mennesker 🙂
For langt de flestes vedkommende, er det nok et spørgsmål om, at nogen har nemmere ved at tage på, end andre. Det skal der så kompenseres for, i den mad man spiser.
Det er umuligt selv at styre hvor meget, og hvad man indtager, da det vi spiser er stærkt forarbejde produkter. Derfor kan man kun regulerer på den mængde mad man spiser, og ikke på kvaliteten af selve maden.
Ligeledes er der også forskel på hvor nemt man har ved at omsætte fedt til energi, noget der har været foretaget studier af, for ikke så længe siden på Grønland, hvor det viste sig, at Grønlændere er langt bedre til at omsætte den energi der er lagret i kroppens fedt.
Ikke helt uvæsentligt, så er den tidligere hetz, der har været imod rygning, nødvendigvis skyld i en væsentlig vægtforøgelse.
Hvis man stopper med at ryge, tager man ca 10 % på i vægt, og derfor må alle dem der er holdt op med at ryge, blevet gennemsnitligt 10 % tungere.
I den forbindelse, skulle det angiveligt også være meget effektivt at indtage kokain, men det skal man nok spørge i den Kongelige ballet, hvor man angiveligt er helt opdateret, med sidste ny viden i den forbindelse.
Der findes i dag kun en fremgangsmåde, til at styre sin vægt på, og det er ved at spise i en mængde der modsvarer det man forbrænder.
Da vi ikke længere har kontrol over hvad vi indtager, er det ikke lægere en mulighed for den enkelte at foretage denne kontrol.
Kunne den enkelte gennemskue, hvad der er i de produkter vi spiser, var der ikke noget fedmeproblem.
Fedmeproblemet er et udtryk for dårlig styring af forarbejdningsproducenterne, hvor man fra politisk side, tillader alt for mange tilsætningsstoffer og forarbejdningsmetoder.
Regulerer man producenterne, således at der ikke fremstilles eller sælges fødevarer der er usunde, så forsvinder fedmeproblemet øjeblikkeligt.
Dette er IKKE et udtryk for at man skal begynde at hakke på landbruget. Det er ikke landbruget der er synderen, det er forarbejdningsproducenterne og distributørerne der uhæmmet fylder os med produkter, som dybest set er usunde.
Et eksempel:
Hærdet olie og fedt, er næsten umuligt at forbrænde, men alligevel tillader man at det er en væsentlig del af den mad vi indtager.
Dermed kan selv det simpleste "sunde" produkt, medfører en vægtforøgelse, som man ikke kan komme af med. Da indtagelse af kun denne produktgruppe, gentages igen og igen, i snart alt vi spiser, opbygger vi alle en "fedtreserve", uden at vi kan gøre noget som helst for at undgå det. !
Der kan opremses tykke bøger, af E-numre og andre tilsætningsstoffer, som intet har med fødevarer at gøre, som vi også indtager uden at kunne bestemme hvad det gør ved vores krop. Man ved hvad det gør ved selve fødevaren, hvor det forbedrer holdbarheden, forstærker eller bidrager med smag, konsistens, eller noget helt andet. Men man ved IKKE hvad det gør ved vores krop, og slet ikke, hvad det medfører af følger, når det indtages sammen med andre tilsætningsstoffer fra andre fødevarer.
At pådutte fede mennesker, at de selv er skyld i deres fedmeproblem, er simpelthen LØGN.
Det er et udtryk for en umenneskelig holdning fra politisk side, hvor man direkte er nedladende og ondskabsfuld over for en, hurtigt voksende, befolkningsgruppe. Udelukkende motiveret i, at man fra politisk side ikke har overblik over hvad der foregår, og derfor helt uhæmmet tillader en fremstillings- og distributionsindustri fylder befolkningen med stoffer som er direkte usunde, eller sundhedsskadelige.
Det skal her nævnes, at med DF i ryggen, har V K O regeringen tilladt en umenneskelig mængde af den slags forarbejdnings- og distributionsmetoder. Helt uden stort ståhej, er den slags sluppet igennem nåleøjet, og har fået det blå stempel fra Staten.
Dermed kan vi konstaterer, at det intet betyder for DF og V K O, om befolkningen dør i utide, hvis blot man kan fremme nogen interesser i fremstillings- og distributionsindustrien.

Godt indlæg, kan KUN give dig ret, 😉 😃 Men realiteten er at ALLE burde spise mere groft (meget mere fiberholdig mad) og undgå de mættede fedtsyrer. 😮
Der bliver også proppet sukker i alt, Bla. både i leverpostej (selv den grove) og makralsalat + mange andre salater, 😖 Salt ikke at forglemme, er også den store synder når det gælder fedme. 😮
Anna. [f] Som også kæmper med vægten. 😉

Der er flere faktorer, der spiller ind når det drejer sig om overvægt:
Individets gener, individets opvækst, individets sociale kreds og
individets psykiske tilstand.
Man ser overvægt forårsaget af medicin eller for lavt stofskifte i enkelte tilfælde, men dette gør sig gældende i under 5% af tilfældene.
Resten kan kategoriseres i enten sygdommen BED(binge eating disorder/over/tvangsspisning), eller vanespiserne(kulturmæssig overvægt, skyldet den danske madkultur med tre store måltider om dagen bestående af traditionel mad som leverpostej, frikadeller, medister og sovs).
De sidstnævnte er dem, hvor man kan bebrejde dem selv deres overvægt, da det ikke er en psykisk sygdom hvor man føler en uovervindelig trang til mad som tvangshandling ligesom BED'erne der kan sidestilles med alkoholikere eller andre afhængige. Derfor er vanespisernes eneste udfordring at sætte sig ind i den normale viden om sund kost og motion og løsrive sig fra traditioner om eftermiddagskage og morgenbrød og skifte slikskålen ud med frugt. Tage cyklen og melde sig til noget sport. Vi ved jo alle at hyggen er danskernes varetegn og med hygge følger mad(og alkohol)... Så det er jo ikke underligt hvis mange danskere får for meget mad.. Fordi de tror at de ikke kan undgå at spise(eller drikke) ved sociale lejligheder.
Til BED'erne bør man selvfølgelig stille psykologhjælp eller anden vejledning til rådighed. Men det koster jo alt sammen penge. Og de hænger jo ikke på træerne i krisetiderne...

"Du misser jo fuldstændigt pointen.
Jeg sidder lidt med en følelse af, at du er et meget egocentrisk menneske, der ikke er opdraget til at sætte sig i andres sted, frem for altid at tro at det eneste rigtige er det man selv tænker og gør."
Hvad er nu det for noget? Hvorfor er man et egocentrisk menneske, fordi man ikke er enig med dig? Uanset årsagen, skal vi så gå og have ondt af alle der er tykke? Har vi ondt af folk der ryger? Har vi ondt af alle der drikker og egentlig generer i offentligt fora? Det harvi nok allesammen et eller andet sted ikke! Det den anden debattør siger er IKKE at han/hun er skideligeglad og ikke fatter sympati med overvægtige, men at de UANSET HVAD delvist selv er skyld i overvægten. Hvad enten det omhandler stofskifte, medicinindtag eller andet så er man selv ansvarlig for at gøre noget aktivt ved det og dermed selv skyld i hvis man vedbliver at blive overvægtig! Dét var pointen.
Jeg har selv taget medicin grundet hjerteknas. Jeg tog på! Og da jeg følte at jeg havde gjort hvad jeg kunne få at tabe mig snakkede jeg med min læge og skiftede medicin.. Bum! Så gik det pludselig bedre.
Som en tidligere debattør skrev: vi kan ikke gå og samle alle op, der har det hårdt. Vi kan sagtens føle sympati med dem, men ændrer det noget? Har de brug for ynk? Nej egentlig ikke. Vi kan støtte dem og høre om de selv er opmærksomme på det som et evt. problem og så må der opsøges læge, psykolog, psykiater, hypnotisør eller hvad der skal til. Men i bund og grund er det den overvægtiges eget ansvar.

Jeg har et alvorligt problem med denne debat.
Problemet ligger i, at der sidder en stor gruppe mennesker i Danmark som har et alvorligt problem med empati. Mennesker som ikke vil anerkende at næsten halvdelen af befolkningen er overvægtige og en stor procentdel også er fede - og at det umuligt kun kan være deres egen skyld.
Der er tale om mennesker som må være utroligt overfladiske når de ikke kan se at deres egne negative bidrag til debatten i alt fald ikke gavner kampen mod overvægt og fedme, men at man i sidste ende bare vil opleve at flere og flere gemmer sig væk og bliver større og større af skam og skyld. De får jo hele tiden at vide, selv fra politisk hold, at de er en belastning, ja der er nærmest en forbrydelse- og straf-stemning omkring det.
Hvis vi ser bort fra egentlige sygdomme i stofskifte (som der ses flere og flere tilfælde af, bl.a. insulinresistens) eller medicinsk behandling som inducerer overvægt og fedme - og der er en del af begge dele, ja så bør man vel under alle omstændigheder huske at vi alle er mennesker.
Det er så nemt for de der lever op til tidens ydre idealer at punke og brokke sig og formode sig bedre end de der ikke gør, velvidende at de måske ikke selv lever alt for sundt.
Jeg oplever forbavsende mange "naturligt" tynde mennesker der spiser, ryger og drikker som det passer dem, for det kan jo ikke ses i form af ydre ophobninger af fedt. Men faktum er jo at de er nøjagtig lige så usunde og nøjagtig lige så stor en samfundsbelastning (om man vil se det fra den vinkel) som alle andre der måtte leve sådan. På nogen måder tror jeg faktisk at de overvægtige er mere villige til at forsøge at gøre en indsats for deres livsstil kan ses fysisk, det gør det lidt svært at lade som om man er særligt meget bedre end alle andre. Det er til gengæld let når man ikke kan se på det ydre at man lever usundt.
Derudover er jeg utrolig træt af de belærende stemmer der vil vide, at alle overvægtige og fede hele tiden brokker sig over deres vægt, hele tiden fylder sig med usunde madvarer mv. Det oplever jeg ikke.
Jeg oplever at NOGEN gør det og at nogen ikke kan se skoven for bare træer. Men jeg oplever også en hel del som selv bemærker overvægten hvis de spiser noget usundt, for at komme ondskabsfulde "gode råd" i forkøbet. For hvor er der dog mange selvfrelste der kan lide at komme med stikpiller og belærende "råd" selvom de ikke bliver bedt om det.
Faktum er at en så stor del af befolkningen nu er stærkt overvægtig og at hele den vestlige verden er ramt af en fedmeepidemi, så man måske er nødt til at anerkende at bl.a. hormonforstyrrende stoffer kan have en betydning. Det virker virkelig påfaldende at en hel verdensdel i løbet af 15 år skulle falde for en sådan epidemi hvis det udelukkende handler om livsstil. Jeg køber den simpelthen ikke. Slet ikke set i lyset af at mange flere diagnosticeres med stofskiftesygdomme og at de hormonforstyrrende stoffer f.eks. er under mistanke for at forstyrre mange andre hormonelle funktioner i kroppen. Vort sultcenter, fedtstofskifte mv., styres jo hormonelt og hvis der er rod i dén funktioner er det altså ret svært at styre vægten.
Men vi kan jo også se på nogle af de andre faktorer; kultur, samfundsstruktur og dårlige fødevarer.
Jeg forsøger f.eks. at leve sundt og fornuftigt. Træner 3-4 gange om ugen, spiser groft og fedtfattigt, drikker kun sjældent alkohol, ryger ikke mv. Jeg lever egentlig på en diabetes-diæt, bare for en sikkerheds skyld. Men jeg er af blandet herkomst og ligner ikke en skandinav. Jeg bliver jævnligt placeret i rubrikken "erotisk buttet" = overvægtig, selvom min træner kan konstatere ved vejning at jeg ikke er det. Sådan er jeg bare bygget, med barm, talje og hofter, men det er da nok til at jeg også indimellem kan få de "velmenende" råd fra andre. Det pisser mig ærlig talt af. Jeg er IKKE overvægtig på nuværende tidspunkt. Jeg er til gengæld meget muskuløs OG som sagt bygget anderledes end den gennemsnitlige skandinav. Jeg er helt normal og sund og gider faktisk ikke at havne i rubrikken med erotisk buttet fordi jeg ikke ligner gennemsnittet.
Debatten burde handle om sundhed og IKKE som det er nu, om at leve op til et konformt ideal om en hvis størrelse der accepteres som mest "rigtig".
Det interessante er, at når jeg er ude hos andre så oplever jeg at blive set skævt til fordi jeg ikke spiser deres kage eller hvide brød. Jeg er ikke vandt til det, ikke udpræget begejstret for smagen af nogen af delene - og jeg ved at jeg får forstoppelse af det. Ydermere er jeg vokset op i en familie med arvelig diabetes 1 og har, da det løber gennem 3 generationer, altid været bevidst om at passe på hvad jeg stoppede i hovedet og er vokset op med en diabetes-diæt.
Hvis man kun tager én gang af nogens aftensmad, ja så bliver man da budt igen og igen for man skal ikke gå sulten fra bordet, selvom man faktisk er propmæt at det man allerede har fyldt i skuffen. Danskerne HAR en hamrende usund social kultur der involverer masser af druk og mad - og uanset om man kan lide det eller ej har man også et medansvar for at skabe et miljø der gør det nemmere for ens medmennesker at holde en sund livsstil. Og så er det lige meget om man er tyk eller tynd; den slanke del af befolkningen skal også holde en sund livsstil.
Men man ryger ligesom udenfor selskabet, man bliver let "den frelste" hvis man ønsker at leve sådan en livsstil og f.eks. ikke, som undertegnede, drikker sodavand til alt. Jeg har aldrig fået det i mit barndomshjem og bryder mig stadig ikke om det, men folk glor jo som om jeg er dybt unormal fordi jeg ikke bryder mig om sukkervand og siger nejtak! Vi har en sygelig kultur hvad angår mad og drikke - så længe det er usundt er det social acceptabelt, så snart det er bare lidt sundt, er det jo nærmest et social fau pas at sige jatak. Det gør det utrolig svært for mange overvægtige at tabe sig, fordi de både gør noget forkert når de spiser usundt, men så sandelig også gør noget forkert når de spiser sundt!
Dernæst er der hele træningssituationen; de fleste mennesker har det godt når de har dyrket motion og kan egentlig godt lide det når de kommer i gang. Men jeg ved da også at dem jeg kender som er overvægtige synes det er svært at komme i gang, fordi de skal ind i et miljø hvor de er et mindretal, hvor de føler sig kigget på og fordømt, fordi de fleste der render rundt i træningscentrene ikke selv er overvægtige. Det kan være utrolig skræmmende og nedværdigende for en overvægtig at starte i et træningscenter hvor de hver gang føler sig flove over at vise sig og det gør jo at mange slet ikke får det gjort. Selvfølgelig handler det om viljestyrke, men jeg synes i høj grad også det handler om at tonen omkring overvægtig er utrolig skinger. Der er en hadefuld og fordomsfuld tone omkring dette hos rigtig mange og jeg synes det er beskæmmende at man på den ene side vil lægge al skyld hos den overvægtige selv, men samtidig også fordømme dem når de forsøger at gøre noget. Der finder rigtig meget mobning sted og det gør det altså ikke specielt nemt for den enkelte at gøre noget. Det er igen et kulturelt spørgsmål; hvorfor skal det gøres SÅ utrolig svært rent socialt at fungere eller ændre på sin situation? Hvorfor har vi en kultur der accepterer at vi gør livet trist for dem der ikke ligner idealet???
Det er jo ikke et spørgsmål om overvægt vs. normal eller undervægt. Det er et spørgsmål om ordentlig dannelse - om ikke at blande sig i andre menneskers private anliggende og i øvrigt behandle hinanden ordentligt. Noget danskerne er blevet utrolig dårlige til som enhed.
Endelig synes jeg det er tiden at de mest arge vægt-hadere forstår at overvægt også kan være en spiseforstyrrelse, hvilket det er for en stor procentdels vedkommende.
Så snart der er tale om bulimi eller anoreksi så accepteres det med det samme at her er tale om en sygdom, for det er jo farligt. Der tilbydes psykiatrisk behandling, både ambulant og under indlæggelse og man gør alverdens krumspring for at tilpasse sig til de syges behov så de ikke dør af det.
I modsætning dertil ser man at overvægtige overlades til sig selv. Hvis de overspiser og er bevidst om det kan de selv få lov at betale en psykolog ved kasse 1. Noget der koster en formue og tager lang tid. Men når det er overvægt vil man ikke anerkende at det også kan være en livsfarlig tilstand og derfor lader man dem selv betale for alle former for behandling eller livsstilsvejledning, selvom det for den enkelte kan betyde at de ikke har råd til det. For nogens vedkommende ér det ikke en mulighed selv at betale for en dyr psykolog, diætist eller privat træner og så sker der altså ikke noget. Udover at de altså med tiden bliver så store at de måske får tilbudt en fedmeoperation - inden de når at dø.
Jeg tror denne mangel på indsigt og behandlingstilbud fødes af fordommene og fordømmelsen; det ér bare nemmere for politikere og behandlere at lukke øjnene når flertallet ikke kan lide "de andre" alligevel.
Sidst men ikke mindst skal man måske se på hvad vi byder hinanden i hverdagen; vi skal allesammen præstere. Vi skal arbejde fuldtids og præsentere resultater hver dag. Vore jobs er fortrinsvis stillesiddende og når vi har fri har vi en familie, ofte med prestige-projekter, i form af børn der skal gå til alverdens ting osv. Mon man på nogen planer, blandt de fordomsfulde, blandt politikere eller behandlere har overvejet at en del af problemet skyldes den samfundsstruktur? Èr det virkelig så underligt at mor ikke orker at træne kl. 8 om aftenen når hun har serviceret familie og arbejdsplads i én uendelighed siden kl. 5 om morgenen??? Er det noget under at far dovner på sofaen når han har præsteret på arbejde fra kl. 8 om morgenen til at han træder ind af døren kl. 8 om aftenen??? Jeg synes det faktisk ikke.
Min hovedpointe er vel dybest set, at nej, man kan ikke ensidigt sige at det KUN er den overvægtiges egen skyld. Selvfølgelig er man selv nødt til at søge hjælp hvis man vil tabe sig, men vi burde altså også alle gøre mere for at gøre vores samfunds indstilling på området mere positiv. Først og fremmest ved at fremme en accept af forskellighed; ved at lære vores barn at man ikke er et dårligere eller mindre værdifuldt menneske fordi man har en større krop. At man stadig kan være en værdifuld medarbejder, kæreste og forældre selvom man har en større krop. Som det er nu er der jo masser af mennesker der føler at de skal kæmpe en evig kamp med kiloene. Ikke nødvendigvis fordi de personligt mistrives med at veje 10kg for meget, men fordi de hele tiden møder fordomme, frygter ikke at kunne få job eller finde en partner. Hvorfor skal vi som samfund lære folk den slags? hvorfor tillader vi at vores børn mobber andre børn eller hvorfor tillader vi at andre voksne er belærende, nedladende og fordømmende overfor andre, bare fordi den ene krop er større end den anden?
Hvorfor findes der mænd der tænder på store kvinder, som ikke vil vise sig på gaden med dem, af frygt for at blive til grin eller fordømt af deres venner?
Jeg synes de spørgsmål er væsentligt vigtigere end spørgsmålet om hvorvidt den overvægtige selv er "skyld" i sin tilstand. Hvorfor skal han eller hun overhovedet føle SKYLD pga. sin størrelse? De slår trods alt ikke andre ihjel med deres overvægt. Det gør drukmåse bag rettet og rygere til gengæld. Og begge dele er en indgroet del af vores kultur, en hellig ko som er mindst lige så usund som overvægt, men som vi endelig ikke må røre ved. Så hellere lægge skyld over på overvægtige, så vi slipper for at tage ansvar for os selv.

Den er miljøcertificeret og på slankekur.

ja og dumme mennesker har heller ikke genetiske fejl , det er deres egen skyld de er dumme som et bræt ,og deres syn på fede mennesker bekræfter deres dumhed, synd for deres mor og far de har fået sådan nogle ugidelige dumme unger

Synes jeg

http://politiken.dk/indland/ECE1338315/tykke-boern-meldes-til-kommunen/

Jeg er her udelukkende for hyggens skyld,da jeg har en ret fyldt hverdag.

Når jeg er herinde er det kun for at slappe af og hygge mig. Men det er ikke ret tit at jeg har tid til at være herinde, hvorfor jeg heller ikke har skrevet ret mange indlæg.
Desuden synes jeg lidt du får det til at fremstå som, at hvis man skriver "gode ting" så er det fordi man er rød. Det modsatte af god er dårlig, så hvis man skriver dårligt er det fordi man er blå?
For det første kan jeg ikke forstå hvorfor det at være god, pludselig er blevet en negtiv ting.
For det andet synes jeg det er selvmål at skrive med de undertoner. Jeg synes både rød og blå fløj har ret gode pointer og jeg synes det er vigtigt at forholde sig konstruktivt til begge parter, hvis man vil have en nuanceret debat.
Ude i den virkelig verden oplever jeg ikke blå fløj skabe sig på sammen måde som mange gør herinde (gælder for den sags skyld også min egen fløj)

Du må gerne bruge mig som din nye sutteklud, du kan spille op af men det får mig ikke til at ændre min væremåde herinde.
Jeg er her for hyggens skyld og intet andet. Den politiske debat får jeg andre steder fra, hvor den foregår på et sagligt niveau.
ØF

Hvad er det for en sutteklud fy føj selvforherligende radigal. 😃

Jeg vil gætte på det bliver de rødhårede, eller dem der går med briller.
De skal kanøfles næste gang tror jeg.

Og dumme mennesker er selv skyld i, at de er dumme - de kunne jo bare ha' fulgt med i skolen. Ja, hvad bliver det næste, vi skal hetze efter rygere og fedme? At tidligere eternitarbejdere selv er skyld i deres asbestose? De kunne jo bare ha' valgt et andet job. Kom med et gæt på næste syndebuks-objekt i DK.

Jeg er da også kun på debatten for hyggens skyld. Sådan er der da mange der det?
Da jeg arbejder i servicebranchen får jeg rigeligt med tomhjernede bemækrninger og tåbelig opførsel i forvejen. Herinde hygger jeg mig bare og slapper af, det er der da ikke noget i vejen med, eller....??
Hvis der står i reglementet at man ikke må hygge sig her men kun opføre sig som en komplet idiot, så må du lige vise os det, for så tror jeg vi er flere der har overset det. 😃

[quote="Anonym DF." post=2409760]Langt hovedparten af de adspurgte i en ny måling mener, at overvægtige selv er skyld i deres fedme.
1010 personer har svaret på spørgsmål om overvægt, og 86 procent af dem lægger først og fremmest ansvaret på den overvægtige selv, skriver Politiken onsdag.
Blot fire procent peger på vennerne og familien som de ansvarlige.[/quote]
Det må da være de forretninger der sælger varene til de fede,der er skyld i,at de bliver overfede !

Og hvis man går over vejen og bliver kørt ned, så er det dem der har solgt bilen's skyld?

Det er i hvert fald ikke samfundets skyld 😃

Det med at det er de fede menneskers egen skyld i overvægt de er jo lige så meget deres forældre, for de kan jo have givet dem for meget mad som børn eller at børnene har set forældrene spise så meget mad og selv er begyndt på det 🙂

Ingen - jeg gentager - INGEN tager på udelukkende af medecin. der er overhovedet ingen kalorier i medecin.men....Ok - Forskellig medecin kan fremme fedme. men vægtforøgelsen kan kun stamme fra de kalorier man stopper ind i munden. men det er jo så nemt at give alt andet skylden. men det er et faktum at man kun tager så meget på som der stoppes ind i munden. Ingen tager jo på blot af at trække vejret? - Eller vil det bliver den næste påstand?

Jeg tror langt de fleste er helt ansvarlige for deres egen overvægt, men det er klart det ikke er tilfældet for alle.
Jeg tror ikke at det for det meste handler om overspisning, men mere dovenskab.
Jeg har kendt mange svært overvægtige, og jeg har set et mønster der gik igen for dem alle, og det var ganske enkelt dovenskab.
De gad ingenting som havde med bevægelse at gøre. Nu taler jeg altså kun om dem jeg har kendt.
Jeg husker en pige der ikke gad løbe efter bussen selvom hun meget snilt kunne nå den hvis hun gad at trave lidt. Jeg kender en anden der ALDRIG rør sig. Jeg har kendt mange der kort har prøvet motion, men hurtigt smækket benene på sofaen igen fordi motion var hårdt og kedeligt.
Jeg kendte i min barndom en pige der ikke gad gå mere end to kilometer uden hun lige skulle sætte sig og holde pause fordi hun bare følte det blev lidt hårdt. Der blev jeg en dag utålmodig og spurgte hva fanden problemet var, og om hun havde smerter. Hun havde ingen smerter nogen steder, men var bare blevet lidt træt i benene.
Jeg har mange af den slags historier, men det kan tage ´lang tid at skrive om.
Bare nogle eksempler.

Tja at så mange mener at de selv er skyld i det taler vel for sig selv; ligsom at uvidende mennesker også selv er skyld i det 😉

Jeg har et alvorligt problem med denne debat.
Problemet ligger i, at der sidder en stor gruppe mennesker i Danmark som har et alvorligt problem med empati. Mennesker som ikke vil anerkende at næsten halvdelen af befolkningen er overvægtige og en stor procentdel også er fede - og at det umuligt kun kan være deres egen skyld.
Der er tale om mennesker som må være utroligt overfladiske når de ikke kan se at deres egne negative bidrag til debatten i alt fald ikke gavner kampen mod overvægt og fedme, men at man i sidste ende bare vil opleve at flere og flere gemmer sig væk og bliver større og større af skam og skyld. De får jo hele tiden at vide, selv fra politisk hold, at de er en belastning, ja der er nærmest en forbrydelse- og straf-stemning omkring det.
Hvis vi ser bort fra egentlige sygdomme i stofskifte (som der ses flere og flere tilfælde af, bl.a. insulinresistens) eller medicinsk behandling som inducerer overvægt og fedme - og der er en del af begge dele, ja så bør man vel under alle omstændigheder huske at vi alle er mennesker.
Det er så nemt for de der lever op til tidens ydre idealer at punke og brokke sig og formode sig bedre end de der ikke gør, velvidende at de måske ikke selv lever alt for sundt.
Jeg oplever forbavsende mange "naturligt" tynde mennesker der spiser, ryger og drikker som det passer dem, for det kan jo ikke ses i form af ydre ophobninger af fedt. Men faktum er jo at de er nøjagtig lige så usunde og nøjagtig lige så stor en samfundsbelastning (om man vil se det fra den vinkel) som alle andre der måtte leve sådan. På nogen måder tror jeg faktisk at de overvægtige er mere villige til at forsøge at gøre en indsats for deres livsstil kan ses fysisk, det gør det lidt svært at lade som om man er særligt meget bedre end alle andre. Det er til gengæld let når man ikke kan se på det ydre at man lever usundt.
Derudover er jeg utrolig træt af de belærende stemmer der vil vide, at alle overvægtige og fede hele tiden brokker sig over deres vægt, hele tiden fylder sig med usunde madvarer mv. Det oplever jeg ikke.
Jeg oplever at NOGEN gør det og at nogen ikke kan se skoven for bare træer. Men jeg oplever også en hel del som selv bemærker overvægten hvis de spiser noget usundt, for at komme ondskabsfulde "gode råd" i forkøbet. For hvor er der dog mange selvfrelste der kan lide at komme med stikpiller og belærende "råd" selvom de ikke bliver bedt om det.
Faktum er at en så stor del af befolkningen nu er stærkt overvægtig og at hele den vestlige verden er ramt af en fedmeepidemi, så man måske er nødt til at anerkende at bl.a. hormonforstyrrende stoffer kan have en betydning. Det virker virkelig påfaldende at en hel verdensdel i løbet af 15 år skulle falde for en sådan epidemi hvis det udelukkende handler om livsstil. Jeg køber den simpelthen ikke. Slet ikke set i lyset af at mange flere diagnosticeres med stofskiftesygdomme og at de hormonforstyrrende stoffer f.eks. er under mistanke for at forstyrre mange andre hormonelle funktioner i kroppen. Vort sultcenter, fedtstofskifte mv., styres jo hormonelt og hvis der er rod i dén funktioner er det altså ret svært at styre vægten.
Men vi kan jo også se på nogle af de andre faktorer; kultur, samfundsstruktur og dårlige fødevarer.
Jeg forsøger f.eks. at leve sundt og fornuftigt. Træner 3-4 gange om ugen, spiser groft og fedtfattigt, drikker kun sjældent alkohol, ryger ikke mv. Jeg lever egentlig på en diabetes-diæt, bare for en sikkerheds skyld. Men jeg er af blandet herkomst og ligner ikke en skandinav. Jeg bliver jævnligt placeret i rubrikken "erotisk buttet" = overvægtig, selvom min træner kan konstatere ved vejning at jeg ikke er det. Sådan er jeg bare bygget, med barm, talje og hofter, men det er da nok til at jeg også indimellem kan få de "velmenende" råd fra andre. Det pisser mig ærlig talt af. Jeg er IKKE overvægtig på nuværende tidspunkt. Jeg er til gengæld meget muskuløs OG som sagt bygget anderledes end den gennemsnitlige skandinav. Jeg er helt normal og sund og gider faktisk ikke at havne i rubrikken med erotisk buttet fordi jeg ikke ligner gennemsnittet.
Debatten burde handle om sundhed og IKKE som det er nu, om at leve op til et konformt ideal om en hvis størrelse der accepteres som mest "rigtig".
Det interessante er, at når jeg er ude hos andre så oplever jeg at blive set skævt til fordi jeg ikke spiser deres kage eller hvide brød. Jeg er ikke vandt til det, ikke udpræget begejstret for smagen af nogen af delene - og jeg ved at jeg får forstoppelse af det. Ydermere er jeg vokset op i en familie med arvelig diabetes 1 og har, da det løber gennem 3 generationer, altid været bevidst om at passe på hvad jeg stoppede i hovedet og er vokset op med en diabetes-diæt.
Hvis man kun tager én gang af nogens aftensmad, ja så bliver man da budt igen og igen for man skal ikke gå sulten fra bordet, selvom man faktisk er propmæt at det man allerede har fyldt i skuffen. Danskerne HAR en hamrende usund social kultur der involverer masser af druk og mad - og uanset om man kan lide det eller ej har man også et medansvar for at skabe et miljø der gør det nemmere for ens medmennesker at holde en sund livsstil. Og så er det lige meget om man er tyk eller tynd; den slanke del af befolkningen skal også holde en sund livsstil.
Men man ryger ligesom udenfor selskabet, man bliver let "den frelste" hvis man ønsker at leve sådan en livsstil og f.eks. ikke, som undertegnede, drikker sodavand til alt. Jeg har aldrig fået det i mit barndomshjem og bryder mig stadig ikke om det, men folk glor jo som om jeg er dybt unormal fordi jeg ikke bryder mig om sukkervand og siger nejtak! Vi har en sygelig kultur hvad angår mad og drikke - så længe det er usundt er det social acceptabelt, så snart det er bare lidt sundt, er det jo nærmest et social fau pas at sige jatak. Det gør det utrolig svært for mange overvægtige at tabe sig, fordi de både gør noget forkert når de spiser usundt, men så sandelig også gør noget forkert når de spiser sundt!
Dernæst er der hele træningssituationen; de fleste mennesker har det godt når de har dyrket motion og kan egentlig godt lide det når de kommer i gang. Men jeg ved da også at dem jeg kender som er overvægtige synes det er svært at komme i gang, fordi de skal ind i et miljø hvor de er et mindretal, hvor de føler sig kigget på og fordømt, fordi de fleste der render rundt i træningscentrene ikke selv er overvægtige. Det kan være utrolig skræmmende og nedværdigende for en overvægtig at starte i et træningscenter hvor de hver gang føler sig flove over at vise sig og det gør jo at mange slet ikke får det gjort. Selvfølgelig handler det om viljestyrke, men jeg synes i høj grad også det handler om at tonen omkring overvægtig er utrolig skinger. Der er en hadefuld og fordomsfuld tone omkring dette hos rigtig mange og jeg synes det er beskæmmende at man på den ene side vil lægge al skyld hos den overvægtige selv, men samtidig også fordømme dem når de forsøger at gøre noget. Der finder rigtig meget mobning sted og det gør det altså ikke specielt nemt for den enkelte at gøre noget. Det er igen et kulturelt spørgsmål; hvorfor skal det gøres SÅ utrolig svært rent socialt at fungere eller ændre på sin situation? Hvorfor har vi en kultur der accepterer at vi gør livet trist for dem der ikke ligner idealet???
Det er jo ikke et spørgsmål om overvægt vs. normal eller undervægt. Det er et spørgsmål om ordentlig dannelse - om ikke at blande sig i andre menneskers private anliggende og i øvrigt behandle hinanden ordentligt. Noget danskerne er blevet utrolig dårlige til som enhed.
Endelig synes jeg det er tiden at de mest arge vægt-hadere forstår at overvægt også kan være en spiseforstyrrelse, hvilket det er for en stor procentdels vedkommende.
Så snart der er tale om bulimi eller anoreksi så accepteres det med det samme at her er tale om en sygdom, for det er jo farligt. Der tilbydes psykiatrisk behandling, både ambulant og under indlæggelse og man gør alverdens krumspring for at tilpasse sig til de syges behov så de ikke dør af det.
I modsætning dertil ser man at overvægtige overlades til sig selv. Hvis de overspiser og er bevidst om det kan de selv få lov at betale en psykolog ved kasse 1. Noget der koster en formue og tager lang tid. Men når det er overvægt vil man ikke anerkende at det også kan være en livsfarlig tilstand og derfor lader man dem selv betale for alle former for behandling eller livsstilsvejledning, selvom det for den enkelte kan betyde at de ikke har råd til det. For nogens vedkommende ér det ikke en mulighed selv at betale for en dyr psykolog, diætist eller privat træner og så sker der altså ikke noget. Udover at de altså med tiden bliver så store at de måske får tilbudt en fedmeoperation - inden de når at dø.
Jeg tror denne mangel på indsigt og behandlingstilbud fødes af fordommene og fordømmelsen; det ér bare nemmere for politikere og behandlere at lukke øjnene når flertallet ikke kan lide "de andre" alligevel.
Sidst men ikke mindst skal man måske se på hvad vi byder hinanden i hverdagen; vi skal allesammen præstere. Vi skal arbejde fuldtids og præsentere resultater hver dag. Vore jobs er fortrinsvis stillesiddende og når vi har fri har vi en familie, ofte med prestige-projekter, i form af børn der skal gå til alverdens ting osv. Mon man på nogen planer, blandt de fordomsfulde, blandt politikere eller behandlere har overvejet at en del af problemet skyldes den samfundsstruktur? Èr det virkelig så underligt at mor ikke orker at træne kl. 8 om aftenen når hun har serviceret familie og arbejdsplads i én uendelighed siden kl. 5 om morgenen??? Er det noget under at far dovner på sofaen når han har præsteret på arbejde fra kl. 8 om morgenen til at han træder ind af døren kl. 8 om aftenen??? Jeg synes det faktisk ikke.
Min hovedpointe er vel dybest set, at nej, man kan ikke ensidigt sige at det KUN er den overvægtiges egen skyld. Selvfølgelig er man selv nødt til at søge hjælp hvis man vil tabe sig, men vi burde altså også alle gøre mere for at gøre vores samfunds indstilling på området mere positiv. Først og fremmest ved at fremme en accept af forskellighed; ved at lære vores barn at man ikke er et dårligere eller mindre værdifuldt menneske fordi man har en større krop. At man stadig kan være en værdifuld medarbejder, kæreste og forældre selvom man har en større krop. Som det er nu er der jo masser af mennesker der føler at de skal kæmpe en evig kamp med kiloene. Ikke nødvendigvis fordi de personligt mistrives med at veje 10kg for meget, men fordi de hele tiden møder fordomme, frygter ikke at kunne få job eller finde en partner. Hvorfor skal vi som samfund lære folk den slags? hvorfor tillader vi at vores børn mobber andre børn eller hvorfor tillader vi at andre voksne er belærende, nedladende og fordømmende overfor andre, bare fordi den ene krop er større end den anden?
Hvorfor findes der mænd der tænder på store kvinder, som ikke vil vise sig på gaden med dem, af frygt for at blive til grin eller fordømt af deres venner?
Jeg synes de spørgsmål er væsentligt vigtigere end spørgsmålet om hvorvidt den overvægtige selv er "skyld" i sin tilstand. Hvorfor skal han eller hun overhovedet føle SKYLD pga. sin størrelse? De slår trods alt ikke andre ihjel med deres overvægt. Det gør drukmåse bag rettet og rygere til gengæld. Og begge dele er en indgroet del af vores kultur, en hellig ko som er mindst lige så usund som overvægt, men som vi endelig ikke må røre ved. Så hellere lægge skyld over på overvægtige, så vi slipper for at tage ansvar for os selv.

Flot indlæg, rigtig flot - dejligt at vide at jeg bor i et land hvor der findes mennesker som dig [sun] [l] [f]