folkelærer vs selvstændig
Nu skal jeg slet ikke dømme folkeskolelærernes arbejde. Jeg prøver bare at skabe en debat og se hvad andre folks mening er, eller erfaring.
Jeg har i en periode på en folkeskole oplevet at lærerne møder ind kl 8, sidder til kl 8.15 på lærerværelset da der er morgensang for skolen, har 30 min pause kl 10 og har 30 min pause kl 12 og dagen slutter ofte derefter, måske kortere måske længere, måske først møde ind kl 10 osv.
En time vare 45 min, og hvis en dag gennemsnitligt er på 5 timers undervisning, er undervisningstiden ugentligt på under 19 timer. Dertil skal der så lægges forberedelse, printtid og rettelse af opgaver, det skal fylde godt det samme, så vi oppe på 37 timer.
Spørgsmålet er: Kommer folkeskolelærerne i praksis i nærheden af 37 arbejdstimer ugen?
Jeg prøver slet ikke at skyde på måls efter nogle, men jeg ved ikke hvordan det hænger sammen og hvis nogle kan fortælle mig det, bliver jeg glad.
Sammenlign det med en selvstændig forretningsmand. Folkeskolelæreren har lang sommerferie, fantastiske pensionsaftaler, tidligt fri og frihed under ansvar (hvilket også er en vigtig faktor). Den selvstændige har ingen pensionsaftaler, alt økonomisk ansvar, konstante krav og ændringer på afgifter samt regler fra staten. Et helt konkret eksempel kan være en grillbar og en selvstændig der skal tjene 25.000 måneden.
Da avancen på madvarer er godt og vel 50% når de er gode (benefits of the doubt), så skal er altså godt og vel 50.000 kr i kassen. Så der husleje på måske 8.0000 plus aconto halløjsa på 1.500. Der er desuden 1 ansat om dagen så man kan nøjes med 8 timers arbejde selv, lad os sige 5 timer dagligt (vi nøjes med 4) ansat med en løn på 120kr (over 18 år, billigt).
Der er åbent 6 dage ugen, så lønudgifter bliver 11520 kr måneden.
Tilsammen 71020 kr skal der lægges i grillbarens kasse. 1 burger koster 40 kr, og der skal derfor sælges 1775,5 burgere måneden.
Alt i alt skal denne grillbar producere 1 burger hvert tiende minut nonstop med lørdagsåbent.
Oveni i alt dette, lægges så timerne for afhentning af varer, regnskab, aftaler, kontroller, ændringer, ingen pensionsaftale, alt ansvar, rengøring, bøder for ikke at vaske gulv, tid til at lave den nu pålagte fødevarekontrol, betale for de ansattes fødevarebevis (ny lov). Og der er ikke engang påregnet inventar. En softicemaskine koster 50.000kr en friture koster vel 40.000 kr osv.
Det er mig intet under at griller og kiosker, juice osv salg af fødevarer er skrappe over for deres ansatte. Nu tillægges der så både fedt og sukkerafgifter samt joe and the juice får en bøde for at kalde deres juice for "strong bones"
http://www.business.dk/media/juicekaede-risikerer-kaemperegning-efter-kontrolbesoeg
Hvorfor en bøde overhovedet? Hvorfor ikke bare en irettesættelse? Og hvem bestemmer størrelsen på bøden?
Mine "thougts" omkring dagens danmark.
Jeg har i en periode på en folkeskole oplevet at lærerne møder ind kl 8, sidder til kl 8.15 på lærerværelset da der er morgensang for skolen, har 30 min pause kl 10 og har 30 min pause kl 12 og dagen slutter ofte derefter, måske kortere måske længere, måske først møde ind kl 10 osv.
En time vare 45 min, og hvis en dag gennemsnitligt er på 5 timers undervisning, er undervisningstiden ugentligt på under 19 timer. Dertil skal der så lægges forberedelse, printtid og rettelse af opgaver, det skal fylde godt det samme, så vi oppe på 37 timer.
Spørgsmålet er: Kommer folkeskolelærerne i praksis i nærheden af 37 arbejdstimer ugen?
Jeg prøver slet ikke at skyde på måls efter nogle, men jeg ved ikke hvordan det hænger sammen og hvis nogle kan fortælle mig det, bliver jeg glad.
Sammenlign det med en selvstændig forretningsmand. Folkeskolelæreren har lang sommerferie, fantastiske pensionsaftaler, tidligt fri og frihed under ansvar (hvilket også er en vigtig faktor). Den selvstændige har ingen pensionsaftaler, alt økonomisk ansvar, konstante krav og ændringer på afgifter samt regler fra staten. Et helt konkret eksempel kan være en grillbar og en selvstændig der skal tjene 25.000 måneden.
Da avancen på madvarer er godt og vel 50% når de er gode (benefits of the doubt), så skal er altså godt og vel 50.000 kr i kassen. Så der husleje på måske 8.0000 plus aconto halløjsa på 1.500. Der er desuden 1 ansat om dagen så man kan nøjes med 8 timers arbejde selv, lad os sige 5 timer dagligt (vi nøjes med 4) ansat med en løn på 120kr (over 18 år, billigt).
Der er åbent 6 dage ugen, så lønudgifter bliver 11520 kr måneden.
Tilsammen 71020 kr skal der lægges i grillbarens kasse. 1 burger koster 40 kr, og der skal derfor sælges 1775,5 burgere måneden.
Alt i alt skal denne grillbar producere 1 burger hvert tiende minut nonstop med lørdagsåbent.
Oveni i alt dette, lægges så timerne for afhentning af varer, regnskab, aftaler, kontroller, ændringer, ingen pensionsaftale, alt ansvar, rengøring, bøder for ikke at vaske gulv, tid til at lave den nu pålagte fødevarekontrol, betale for de ansattes fødevarebevis (ny lov). Og der er ikke engang påregnet inventar. En softicemaskine koster 50.000kr en friture koster vel 40.000 kr osv.
Det er mig intet under at griller og kiosker, juice osv salg af fødevarer er skrappe over for deres ansatte. Nu tillægges der så både fedt og sukkerafgifter samt joe and the juice får en bøde for at kalde deres juice for "strong bones"
http://www.business.dk/media/juicekaede-risikerer-kaemperegning-efter-kontrolbesoeg
Hvorfor en bøde overhovedet? Hvorfor ikke bare en irettesættelse? Og hvem bestemmer størrelsen på bøden?
Mine "thougts" omkring dagens danmark.