SuperDebat.dk > Computer & Internet > Fri debat: Computer/Internet
6tilføjet af Nyt netværk
For meget overvågning?
I Jyllands-Posten i dag og i går kan vi læse om, hvordan IP-telefoni er mere eller mindre umulig at aflytte, selvom Internetudbydere og telefonselskaber skal til at gemme alle logfiler, emails, SMS'er osv. i et helt år.
Måske vi andre burde kigge efter alternativer? I går faldt jeg over en artikel om et sådant alternativ, et helt nyt netværk kaldet Netsukuku, udviklet af nogle italienere fra Sicilien:
Netsukuku er helt anonymt og anarkistisk organiseret: Ingen udbydere, bare nettet og dets brugere: http://www.modspil.dk/itpolitik/internet_er_yt_.html
Det er måske ikke klar endnu, men noget i den retning - et rigtigt "græsrods-Internet" - kunne måske sagtens blive fremtiden?
tilføjet af Anonym
Jeg synes det er ok
med overvågning.
Jeg har ikke brug for at kunne lave noget, som ikke vedkommer staten, politi osv...
Så længe man har "rent mel i posen", så er det vel heller ikke et problem for andre, eller hvad?
tilføjet af kim23
Stadig for meget
Bare fordi jeg har rent mel i posen betyder
det vel ikke, at mine private forhold kommer
myndighederne ved?
SELVFØLGELIG har jeg noget at skjule: Jeg har
mit privatliv, som jeg gerne vil holde for mig selv!
tilføjet af anonym
jamen
Hvad skulle de dog bruge dit privatliv til?
Du bliver jo ikke hængt ud offentligt!
Det er jo kun i forbindelse med forbrydelser at oplysningerne bliver brugt!
Hvis ikke vi bliver overvåget, så er jeg bange for at nettet bliver den største kriminelle handelsplads.
tilføjet af Smagsdommeren .
2 gode eksempler på hvorfor:
Vi husker den lille pige, der - vist nok sidste år - blev voldtaget, usømmeligt efterbehandlet, og endelig begravet.
Desværre for gerningsmanden, havde pigen, Mia sin mobiltelefon på sig. Man kunne spore abonnementet via Telia (som pigen åbentbart var abonnent hos), og derved se, hvor signalet stoppede.
Så var det bare at grave lidt i mulden, og vupti, pigen blev fundet, og forbryderen fanget.
Der var også et rocker-opgør i Kastrup lufthavn, hvor et kvaj af en rocker afslørede sig selv, da hans alibi ikke matchede hans bestemmelsessted, i forhold til gerningsstedet.
Så kontrol har i det mindste en præventiv virkning.
Smagsdommeren.
tilføjet af SAP
Tilbage til DDR!
Nu skal told og skat jo også kontrollere, hvor kassevognene holder i weekenden....
Bør vi ikke tage skridtet fult ud og indføre STASI, det fungerede jo fint under Honecker i DDR!
tilføjet af ugle
Gamle og frygtsomme mennesker
er vi ikke ved at blive et samfund af frygtsomme gamle damer, som står og ryster bag gardinerne af frygt for, hvad der kan ske, hvis ikke alt og alle hele tiden bliver overvåget?
Vi har brug for mere frihed i disse dage - ikke mere kontrol :-(