Hej alle sammen
Der er noget jeg går og tænker over hele tiden, og vil nu prøve at forklare min situation.
Jeg har igennem fire fem måneder haft noget med en pige på 17 år, jeg er 19, vi ses ca. en gang om ugen da hun har en meget travl hverdagsuge. Jeg kan mærke at jeg er forelsket i hende.
I går snakkede vi sammen om vores forhold, da hun ikke helt er samme sted. Hun siger, at hun har følelser for mig, men hun ikke kan mærke den der forelskelse, og hun ville høre om jeg kunne fortsætte netop pga. hun ikke er samme sted endnu..
Jeg vil gerne fortsætte i håb om, at hun pludselig skal komme til det sted, men det er der jeg bliver i tvivl om hun kan komme det? Hun siger hun ikke ved om det kommer, men at hun virkelig håber på det.
Jeg har indtil nu været meget ivrig med at ville se hende så tit som muligt, og fundet mig i nogle ting hvor vi har skændtes lidt, ikke rigtig sat hende på plads hvor jeg nok burde have protesteret lidt (fx priotere noget andet højere end at ses med mig)..
Det snakkede vi også om, at jeg skal være lidt mere rolig og også lade hende tage initiativer, så jeg ikke står for det hele. Hun siger også selv, at hun vil prøve på at tænke mere på mig, altså priotere mig højere end hendes håndbold, arbejde og skolegang som udfylder hele hendes uge stort set. Hun har nemlig fortalt at hun ikke tænker helt vildt på at vil være sammen med mig når det bare er hverdag, men når vi er sammen, har hun det helt vildt dejligt og vil bare være mere sammen med mig.
Hun fortalte også, at i starten troede hun at hun var forelsket med det samme, da hun havde den der "åh ham" føelse, men det var kun i starten.
Vil det måske hjælpe på det, når jeg begynder at give hende mere "plads"? Ikke skrive til hende og spørge om vi snart skal være sammen konstant, lade hende tage initiativ også, altså bare generelt tage det lidt mere afslappet?
Håber i forstår hvad jeg mener, jeg vil virkelig gøre alt for det her skal blive til noget! Vi har det SÅ dejligt sammen.
tilføjet af elway
Typisk..
Det hun egentlig siger er:
TAG BUKSERNE PÅ FORHELVEDE! Vis mig du også kan leve livet UDEN mig, og du ikke altid er så skide tilgængelig.
Hun savner noget spænding, og hun savner at hun skal kæmpe lidt for at få noget tid med dig. Det er jo egentlig temmelig plat, at du ikke bare kan sige: Jamen jeg er helt vild med dig, og jeg vil bare se dig mest muligt! Men den slags er ikke altid godt nok for (nogle)kvinder.. eller piger i dit tilfælde.
Så du må til at mande dig lidt op. Sige fra! Holde fast i dine holdninger/meninger, og så skal du ellers til at spille lidt kostbar.. Når hun spørger om i skal ses, så må du sige nej nogle gange.. Fordi du har en anden aftale.
Det lyder nok en anelse plat, og det er det også, men tøserne har behov for at mærke de skal kæmpe for noget, og det hele ikke er for nemt for dem.
Det er jo ikke for evigt det skal være sådan, det er mere for at hun skal kunne savne dig, og mærke sine følelser, så kan tingene ændre sig hurtigt, når du ved hvor du har HENDE henne.. Så er det pludselig dig som har bukserne på, og hende der er skide nervøs for om du nu også ER vild med hende.. 🙂
tilføjet af dreng19
tak for dit svar!
Er rigtig glad for dit svar, det giver faktisk mening.. Jeg synes bare at det virker en anelse svært at gøre når vi allerede har snakket fire fem måneder, men jeg vil selvfølgelig forsøge, jeg kommer bare så hurtigt til at savne den skide pige..
Igen tak for dit svar, det vil jeg have med mig i baghovedet - har du andre hjælpsomme råd til at få det til at fungere, tænker på hvad jeg kunne gøre? Altså du mener jeg skal vise at jeg tænker på andet end hende, og spille lidt kostbar ved f.eks. at vente og lade hende arrangere at vi ses og endda sige nej til det nogle gange fordi jeg har en anden aftale? Problemet er at jeg faktisk har stået for alle de gange vi har været sammen og faktisk er nervøs for om hun kan finde ud af at tage det initiativ.
Tak, havde brug for at høre det var muligt, og det er jo det du siger til mig, er det ikke?? :)
tilføjet af elway
Det kan du tro :)
Selvfølgelig er der mulighed, og hun siger jo i princippet hvad der skal til for at få det til at fungere :)
Så ja, du skal lade hende beslutte lidt hvornår i skal ses.. Du skal være mere social med din omgangskreds, og lade hende om at beslutte hvornår i skal ses.
Du skal selvfølgelig ikke sige nej hver anden gang hun spørger, men hvis du bare laver aftaler med vennerne, så skal du overholde dem, selvom hun spørger om i skal ses.
Hvis hun får lov at tage initiativ, så skal det nok gå det hele 😉 Selvfølgelig skal du også selv tage initiativ, men hvis du lader hende gøre det de næste par gange, så er i på rette vej..
Kender du den der med: Altså det er jo ikke fordi jeg ikke kan lide dig, men du er bare FOR SØD, og så er det lige som om vi mere er venner??? Det er den vej, det går hvis kvinder får serveret ALT, og de ikke skal arbejde lidt for forholdet.
På en anden måde kan man sige, at hvis folk HÆNGER på en, og ALTID tager initiativ, og altid er den første til at kysse en osv, så får man nok på et tidspunkt, og føler sig presset! Men hvis man giver folk noget plads, og viser dem man godt kan klare sig uden dem, så virker man mere interessant.
tilføjet af dreng19
tak :)
du er en guttermand 🙂så må jeg bare igang med at vente på hun tager initiativet og tage den der fra, være mere sammen med vennerne i weekenden, som jeg nok må indrømme er blevet mindre efter jeg mødte hende. Jeg har jo præcist gjort det du skriver jeg ikke skal indtil videre, stå for det hele og sådan.
Jeg må bare vente på hun siger vi skal være sammen nu og hygge med med andre indtil.. 🙂
Dine svar har virkelig hjulpet mig.
tilføjet af olk93
du siger noget til sidst
det der med at give hende plads, ja det har du ret i tror jeg. Hun vil måske opdage at hun savner dig mere så og måske opdage følelser for dig? :)
Jeg har også en pige jeg tænker meget på, har også skrevet et indlæg "piger, hvordan" hvis man skulle have lyst til at se på det/kommentere det ;)
tilføjet af dreng19
tak for dit indlæg :)
Ja håber hun vil opdage det, når jeg forsøger at give hende lidt plads, ved ikke at skrive helt så meget, virke lidt mere rolig og sådan og ikke spørge om vi skal være sammen hver weekend og være mere fastholdende i ting der evt. skulle dukke op - vente og lade hende tage initiativet, håber det belønner sig, for jeg vil virkelig det her! :)
tilføjet af dreng19
hvordan ser det ud nu?
Der er nu sket en drejning i vores forhold, og vil gerne høre jeres mening igen.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har fået ført det ud i livet, med at være mere kostbar og lade hende tage initiativ. Jo altså jeg har selvfølgelig forsøgt, men så er der tit sket et eller andet, og så har vi skullet snakke sammen, sådan at hun ikke har fået spurgt mig endnu om vi skulle være sammen. Det har stadig været mig de gange, selvom jeg har forsøgt at vente lidt. Det er tildels fordi der som sagt har været nogle problemer den sidste måneds tid, og så er det gået lidt i vasken når jeg har forsøgt at vente på hun skulle spørge.
Nu til det der er sket. I onsdags kom vi op at skændes, og vi blev rimelig sure på hinanden over mobilen, derfor skrev hun at vi blev nødt til at snakke sammen igen, fordi hun synes vi for tit misforstår hinanden og skændes over sms.
Hun kom så over til mig i går, og fortalte så, at det ikke kun var der problemet var. Det er, som Elway har sagt, at hun har fået alt serveret og nu ser mig lidt mere som en ven. Hun sagde at hvis hun skulle sige hvor meget, var det 60% ven og 40% kæreste.
Vi snakkede meget frem og tilbage om hvad vi skulle stille op, og besluttede så, at prøve at fortsætte, men på en anden måde. Vi vil prøve at tage det mere stille og roligt, ikke skrive nær så tit og hun sagde jeg ikke lige skulle skrive lige her med det samme (hun blev meget irriteret på mig om onsdagen og har brug for lidt tid siger hun). Og til at tænke lidt over hvor hendes følelser så vil bevæge sig hen af nu når vi tager det mere stille og rolig. Hun skal bestemme hvornår vi skal ses igen, (heller ikke ses ligeså tit) - for hun siger selv, at hun savner den følelse af at savne mig, som dengang hvor vi ikke skrev i en uge hvor jeg var på ferie, der savnede hun mig helt vildt, og det er det hun vil se om hun kan få tilbage.
Jeg har så tænkt mig, virkelig at prøve at gøre som Elway har sagt før i tråden, lade hende være og spille lidt kostbar, og vente til hun siger noget om at være sammen, og så sige at jeg ikke kan osv. Det er lidt det vi har aftalt, selvfølgelig ikke som jeg skriver her, for så ville det jo aldrig kunne virke at jeg begynder at opføre mig på den måde, hvis hun ved der er en bagtanke ved det, men bare at jeg skal lade hende lidt være nu så hun kan tænke og mærke efter hvad hun føler.
Jeg ser det lidt som den eneste mulige løsning der kan rede det nu. Så det er lidt ligesom en pause på en måde, men alligevel ikke helt jo.. Hun ville ikke ligge og putte og sådan efter vores snak sidst, fordi hun synes det vil være underligt når hun ser mig lidt mere som en ven nu, samt at vi har valgt lige at gå lidt tilbage og tage den med ro - hun ville hvert fald ikke den aften, og hun ved ikke hvordan det bliver næste gang vi engang skal ses igen, når hun spørger om det.
Som sagt, jeg ser bare den eneste mulighed i at jeg skal til at vise hende, at jeg kan leve uden hende, sige nej til at være sammen med hende, så hun kan komme til at savne mig og mærke de følelser som har været mere kæresteagtige. Vi har valgt at fortsætte sådan her, for at hun skal finde ud af, om det bliver mere venne end kæreste. ser tiden an.
Elway skrev engang: "det er mere for at hun skal kunne savne dig, og mærke sine følelser, så kan tingene ændre sig hurtigt,"
Jeg håber, at jeg ved at være mere afslappet og slet ikke være så tilgængelig mere, kan få hende til at savne mig igen, selvom hun godt ved at jeg lader hende lidt mere være nu, men bare tage den en tand videre end det. Jeg har tænkt mig at sige at jeg har en anden aftale engang når hun spørger om vi skal ses, så hun forhåbentlig rigtig kan komme til at mærke savnet igen, og få lyst til at ligge og putte og kysse som vi plejede at gøre. Jeg tror faktisk lidt på, at det kan lade sig gøre det her.
Det var lidt en lang smøre, men håber i kan forstå sammenhængen, er så glad for hende og ser frem til jeres svar, mange tak.🙂Jeg håber virkelig at der stadig er et håb og at jeg ikke er helt håbløst ude nu!
tilføjet af elway
Det er sgu aldrig sjovt..
Det største problem er du har flere følelser for hende end hun har for dig! Og det gør hun har "lettere" ved at undvære dig nogle dage, end du har.. Så derfor bliver du nød til at bide dig selv i armen nogle gange, når har lyst til at ringe og skrive.
Hun ved ALT for godt hvor hun har dig, og det er det VÆRSTE for kvinder. Så er der ingen spænding og der går "venner i den"
Du må sætte dit eget liv højest og ikke hende. Også må du lade være med at skændes så meget med hende.
Det bedste er hvis du kan vise hende, at du SAGTENS kan leve uden hende.. Det ALLERBEDSTE ville faktisk være hvis du sagde til hende, at du har tænkt dig om, og du synes ikke det skal være jer, for hun har ikke "de rigtige" følelser for dig, og du synes at i begge 2 fortjener bedre.
Du burde sgu være glad og lykke, og ikke skulle bruge ALT dit krudt på at savne hende, og "vente" på hende hele tiden. Jeg tror sgu ikke hun er den rette for dig.. Sorry, men hun gør dig mere ulykkelig end lykkelig.
Og grunden til hun "har dig" så meget, det er fordi du ikke ANER hvor du har hende henne, og det er jo præcis det jeg vil have du skal gøre mod hende.
tilføjet af dreng19
tak for dit svar..
Tror du ikke, at det kan lykkes ved at gøre som jeg siger?
Eller ser du det som en løsning at sige at jeg ikke synes det skal være os mere, og håbe på hun fortryder og kommer tilbage med flere følelser, eller sige det for bare at slutte det og komme videre?
Hun har sagt at hun tror hun vil komme til at fortryde det så meget hvis det stopper.
Glemte lige at tilføje. Tror du det kan lykkes hvis jeg gør som jeg beskrev, så jeg på den måde viser mere "ligeglad-hed" og at jeg tænker på andet nu, og slet ikke er ivrig efter at skulle ses med hende. Lidt ligesom hvis jeg sagde det ikke skal være os.. Hvis du kan følge mig..