Forfærdelig eks

Hej allesammen 🙂
Mig og min kæreste har været sammen i 3 år. Vi bor sammen og jeg er nu gravid. Min kæreste har i forvejen 2 dejlige børn, som er ved os hveranden weekend. Når de skal hjem til deres mor søndag aften, kører han hjem med dem, da hun ikke vil komme her. Det ender altid med at han kommer hjem og er skide sur over at hun har sagt et eller andet om ham eller mig, men alligevel siger han aldrig noget igen eller bliver sur (før han kommer hjem). Giver det nogen mening? Når børnene er her skriver hun og ringer til dem flere gange om dagen, for at høre hvad vi laver! Kan hun ikke bare lade dem nyde deres weekend med deres far? de ses jo kun hver anden uge. Hun er virkelig en strigle. Ved godt de skal snakke om børnene osv. Men behøver han stå og høre på hendes mening og mig? Hvad siger i? Har i erfaringer med lignende?

Hej du og tillykke med maven - det er det største, du kommer til at opleve i dit liv, det garanterer jeg! Nyd det, det er skønt. Jeg synes, din kæreste må mande sig lidt op og sige fra over for sin eks. Jeg ved godt, at han skal have forholdet til sine børns mor til at fungere for alles skyld, men nu har han jo en ny familie på vej, og det er ikke rimeligt, at du skal bruge energi på hans eks. Søndag aften må han tage evt. brokkerier op med hende og få dem afsluttet, inden han kommmer hjem til dig. Når ungerne er hos jer, er det rimeligt, at moderen ringer godnat, og derudover må han sige til hende, at hendes opkald forstyrrer. Børnene får da også et mega skyldkompleks, når hun ikke lader dem være! Held og lykke, det skal nok ordne sig. I skal bare lige have fokus på det vigtigste.

Intet er værre end en forurettet'mor' uden loyalitetsfølelse med sit barn.
Tillykke med omstændighederne!
Og ja, det giver mening: han kan slet ikke trænge igennem, og gemmer til til dig, hvor han er tryg.
Roser til dig, fordi du omtaler ham og hans børn så pænt.
Den moder er da en pestilens for faderen, nok derfor hans reaktionsmønster...Tænk, jeg tror, i bliver meget lykkelige sammen. Hans børn, du og ham!
Hun (hans x-hustru), formår da fudstændig at ødelægge hans humør.
VH jette-

for jeres svar. Dejligt at høre fra jer. Det er nogen dejlige børn, bare synd hun prøver at "fucke" dem op. Og med hensyn til skyldfølelse, så er den så tydelig ved dem begge to og det er da ærgeligt, at hun føler hun skal vende vores forhold mens børnene hører det. En dag kom den lille og fortalte mig alle mulige ting hans mor havde sagt om mig. Blev helt forbavset over at han overhovedet kunne de ord! Og ja, han skal helt klart mande sig op. Har prøvet at tale med ham flere gange, men ligesom om han bare snakker udenom, så ved ikke hvad jeg kan gøre?

må man selv gøre tingene, hvis man vil have gjort dem ordentligt. Jeg syntes, at du selv skulle prøve at få en alvorssnak med hans x-kone, hvis han ikke magter det.

For det første kan vi ikke tåle synet af hinanden og for det andet synes jeg virkelig heller ikke at det er mit ansvar. Det er ham der har været gift med hende og har børn! Så det er noget de skal ordne i fællesskab.

du ikke syntes, at det er dit ansvar, men for børnenes skyld skal I få løst problemerne. Når du nu har valgt at involvere dig i en mand, der har børn med sin ekskone, har du også et medansvar for at få tingene til at fungere, hvad enten du vil være ved det eller ej. Du er også en rollemodel for børnene. Det vigtigte må være børnenes ve og vel, så jeg mener, at hvis han ikke kan mande sig op og få løst problemerne, så må du gøre det. Hvis problemerne ikke bliver løst, og børnene lider skade, så har du også et medansvar. Er det noget du kan leve med?

Gør jeg alt for de børn, selvom det ikke er mine biologisk. Mener ikke at jeg skal have skyld for at to voksne mennesker der vælger at få børn og blive gift ikke kan få det til at fungere. Jeg ved også at det kun ville blive værre hvis jeg gik ind i lige det her. Selvom jeg tit har haft lyst 🙂

Jeg mener heller ikke, at det er din skyld, at de to andre ikke kunne få deres forhold til at fungere (syntes heller ikke at skrev det var din skyld), men jeg mener stadig, at du får et medansvar over for børnene når du indleder et forhold til deres far. Som jeg forstår situationen, så har ekskonen gjort dig til en del af din mands og hendes problemer, så desværre for dig tror jeg også, at du skal bidrage til en del af løsningen.
Mine kommentarer er kun skrevet på baggrund af den lille bitte smule kendskab jeg har fået til dig/jer fra dit indlæg, så jeg vil ikke udelukke at jeg tager fejl, men jo før I tre voksne får løst jeres indbyrdes problemer, jo bedre er det for børnene, inkl. det kommende barn.
Håber du har kunne bruge mine indlæg til noget. Held og lykke.