5tilføjet af

forladt ensom og forvirret

uha det bliver nok en lang historie men har så megt brug for at høre andres meninger omkring det der er det værreste der er sket i mit liv. for 4 år siden mødte jeg den dejligste mand og vi indledte et forhold til hinanden trods 200 km mellem os. forholdet har været dejligt og vi er blevet meget tætte og fortrolige og har givet hinanden en masse gennem de 4 år. Afstanden har gjort ondt og har været meget svær for mig at greje men ellers ser jeg ikke de store problemmer i forholdet. her i ferien har jeg fået en uges betalt ferie af komunnen sammen med mine 2 børn og tog i uge 28 til lalandia med dem og da jeg kommer fra jylland og skulle forbi kbh aftaler jeg med min kæresteat vi skal mødes på banen og lige have nogle timer sammen inden vi skal hjem igen igen. da vi mødes kan jeg se på ham den er hel gal og ganske rigtigt så afslutter han vores forhold da min datter var i nærheden kunne jeg ikke reagere helt vildt og vi er sammen et par timer hvor han holder mig i hånden og kysser mig og da vi tager hjem har han tårer i øjnene. da vi når mandag skal jeg til nogle undersøgelser fordi jeg har en knude i maven og lægen forberedder mig på at det nok ikke er så godt men at jeg skal komme derind fredag og få det endelige svar. han ringer for at høre hvordan turen på sygehuset var gået og jeg bryder sammen og fortæller hvad lægen har sagt 3 timer efter står han her og vil trøste og vi finder sammen igen selv om han ikke er sikker på det er det rigtige fordi han mener han skader mig. han tager afsted igen tirsdag og lover at komme om søndagen da vi når søndag ringer jeg omkring middag til ham for at høre hvornår han kommer fordi jeg bare trængte til ham og han siger så han først kommer dagen efter jeg bliver enormt skuffet og ked af det og reagerer ved at sige at så blir mandag nok til tirsdag og inden jeg får sagt at det burde jeg ikke have sagt har han sagt stop og afsluttet tingene igen skal lige siges at jeg om fredagen fik at vide at jeg har cancer i maven og derfor havde jeg bare brug for ham ved mig. han kommer så herover om mandagen fordi han ved jeg har brug for ham og tog så afsted i lørdags hele ugen har jeg grædt og bedt ham om ikke at gøre det her mod mig mod os han har holdt fast i at det skal være slut. han siger det er fordi han sårer mig og det er det bedste for mig at han elsker mig og de 4 år vi har haft har været de bedste i hans liv og at jeg er det aller bedste der er sket ham i ugens løb er vi endt i seng sammen 3 gange hvor han den ene gang er stoppet op og har set mig dybt i øjnene og sagt ved du godt hvor meget jeg elsker dig,kysset mig holdt mig i hånden og puttet med mig. hvordan kan han elske mig og så forlade mig midt i det her?? han siger at jeg er bedere tjent uden ham og at han ikke er mig værdig og han ikke tænker på sig selv men på mig når han gør det. har virkelig prøvet at forklare ham at han ikke har såret mig og gjort mig ondt men har givet mig en masse dejligt og at han er det bedste der er sket for mig men får bare et svar om at jeg skal komme videre med mit liv, glemme ham og finde een der kan gøre mig glad og lykkelig men det er jo det han gør mig! han er en enormt stædig fyr og siger hans hjerte fortæller ham at det her er forkert men hans fornuft siger han ikke er god nok til mig og at jeg er bedere tjent uden ham og han er helt besat af tanken om han ikke er god nok. Jeg har det så smertefuldt, det hele gør så ondt jeg er bange og føler mig så alene i verden og kan ikke andet end kæmpe for at få ham til at se det han gør er forkert og har nok presset ham ret meget via mails og samtaler hvor jeg græder og beder ham komme tilbagejeg kan ikke undvære ham for første gang i mit 34 årige liv har jeg haft een jeg har kunnet stole på, en der gjorde mig tryg og varm, glad og fik mig til at føle mig noget værd. i aftes snakkede jeg med ham og sagde til ham at jeg aldrig vil blive hel igen uden ham og fik til svar at det kun gør ondt et øjeblik og så blir alt godt igen, fortalte ham at jeg elsker ham og virkelig beder til han ændrer mening hvor han siger at det gør han ikke forklarer ham at det her ødelægger mig totalt så siger han at han godt kan give mig et svar der kan få mig videre nu fordi han jo ikke får fred til at være alene med sine tanker og bagefter siger han at han ikke kommer til at ændre mening?? lige inden samtalen sluttede kaldte jeg ham skat som jeg plejer og han reagerede ved at sige : jeg er ikke din skat jeg er din ven! hvad skal jeg tro?? hvad skal jeg gøre for at få ham igen?? det hele gør så forbandet ondt han er 10 år ældre end mig og helt vildt stædig! hvad skal jeg gøre???
den ensomme
tilføjet af

prøv

med punktum, mellemrum, afsnit. Gider ikke engang læse det du skriver jo
tilføjet af

Holy makrel

........
tilføjet af

Jeg forstår dig

Jeg har selv en elsked som jeg elsker og han elsker mig. Vi har kendt hinanden i syv år -han er syg og vil ikke belemre mig med sin sygdom siger han. Det nytter intet at jeg siger, når man elsker hinanden står man sammen i tykt og tyndt. Han siger, at han ikke har kræfter til at bryde op derfra hvor han er. Det skal siges at han er gift, men de bor ikke sammen. Han er et skønt menneske og siger selv at han bringer et offer ved ikke at vi er sammen altid. Jeg forstår ham og forstår ham ikke. Er ihvertfald rigtig ked af det - og jeg forstår fuldt ud hvordan du har det. Og så er du ovenikøbet syg - og har to børn.
Jeg vil ønske dig alt godt - håber det får en lykkelig ende for alle. Kærlig hilsen
tilføjet af

vedr. din sygdom

Hvad med dine børns far, har du kontakte ham.?
tilføjet af

Du kan ikke gøre noget

Lad ham gå sin vej, han vil dig ikke !
Han er kommet på besøg og han har haft sex med dig, fordi han har ondt af dig - selvføelig holder han af dig, men han er fast besluttet på at det IKKE skal være jer mere !
Du er NØDT til at focusere på dig selv nu - du har en alvorlig sygdom, som du i værste fald kan dø af !
Du har som jeg læser det (dit svære læselige indlæg pga manglende mellemrum og punktum ) 2 børn - Hvad skal der blive af dem, hvis du er syg, og mærket af sygdom, bekymringer, dødsangst, og bivirkninger af behandlinger - også er helt væk pga kærstesorg ?
Du er nødt til at sætte din sygdom og kamp mod den, samt dine børn som er bange for du skal dø fra dem ( for du har vel fortalt dem du er syg - hvis de er gamle nok til at forstå det❓)
Jeg ved det er svært, og forfærdeligt at blive svigtet af sin elskede - og jeg kan ikke forstille mig hvor svært det må være i din situation, MEN du er nødt til at sætte din sygdom først.
Han vil dig IKKE, uforståligt, for dig som synes i har haft det så fantastisk og som elsker ham så højt !
Men du er nødt til at acceptere at han af den ene eller anden grund ikke er forelsket i dig, eller elsker dig som en kærste længere.
Han er jo fair og ærlig over for dig, og du skader dig selv endnu mere ved at tigge og be, og få ham til gå i seng med dig - da det bare vil give dig et håb, som igen og igen og igen vil brase sammen for dig.
Giv slip !
Og sæt dig så op til den vigtigste kamp du nogensinde har kæmpet - kampen for dit liv, og kampen for at dine børn får lov til at beholde deres mor.
Den kamp må da være 1000 gange vigtigere end en mand !!!!

Jeg ønsker dig og dine børn det aller aller bedste forløb - Og se så om du ikke kan komme i en støttegruppe for kræftpatienter, og få dine børn med i noget omsorg og støtte, samt samtaler.
Kræftens bekæmpelse har mange tilbud til kræftpatienter, samt de pårørende som har det ligeså svært som den syge.
Mange tanker [l]

Ayla
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.