Forsøg aldrig, at blive rigtig forelsket

Men det er svært...dog kan jeg skrive under på, at man nemmere kan leve i og gå ud af et forhold,hvor man kun havde det godt sammen,end at man var voldsomt forelsket i en kvinde(i mit tilfælde)..
Kender i den sang med Enrique Iglesias,hvor han synger:do you know how it feels like,to be the last one to know the lock on the door has changed...hvis man turde sige sin ærlige mening i et parforhold om alt og jeg mener ALT,også hvis man skulle ha lyst til en ekstra i sengen..mener jeg mange problemer ville være løst,jeg tror ikke på mennesker er skabt til den eneste ene..det findes ikke..
Jeg tror kvinder umiddelbart nemmere kan styre sine lyster til sex end mænd,vi vil alle dage mere end kigge efter andre kvinder, og hvis muligheden opstod og man kunne slippe afsted med det ville man ha sex med en anden kvinde,men samtidig elske sin kone derhjemme,og det er nok der kæden hopper af for kvinder, da i ligger mere i det og ikke kan elske sin mand på samme måde med mindre det var aftalt med en ekstra sexpartner??
Selvfølgelig kan man ha et forhold hvor behovet bliver dækket,at man hver især mener at den anden opfylder alt hvad man har behov for, og hatten af for det,men det tror jeg er de færreste forhold forhold hvor det forholder sig således...så hvis ikke man snakker om evt.ekstra sexpartner og acceptere det mand som kvinde,kan det også være en ting der gør et forhold stopper???

Det er svært at forestille sig at to mennesker kan blive ved med at passe sammen hele livet. Jeg mener: Vi udvikler os hver dag. Får nye holdninger, nye standpunkter.....vi bliver hele tiden påvirket af midler, der kan være med til at ændre vores person....og så er man jo pludselig ik den samme, som ens partner først forelskede sig i... Altså jeg hader virkelig den sætning "Du er ik den samme person jeg blev forelsket i"....Hallo! Selvfølgelig er han/hun da ikke det! Man udvikler sig sammen og hver for sig...

Nej jeg kender ikke sangen, men jeg kender svaret, hvis jeg foreslog madammen, at vi skulle have gartneren eller kokkepigen med i seng. Og ved du hvad, det elsker jeg hende endnu højere for.
Der er ingen der har lovet os, det skulle være nemt, men det er det at leve med hende, og for fanden hvor er det farverigt og spændende.

og i nu tidens verden hvor alle smitter alle med div kan jeg godt se at det er vigtigt med en ekstra en i sengen..
I mænd piver over jeres store sex trang, hvis i har sådanne et stort problem med det så vær singel og hop fra den ene til den anden for tror sgu ikke jeres partner gider finde sig i at blive smittet med herpes, klamydia eller andet...
Mennesket er et pattedyr der har fået for meget hjerne og i sex ligger der kun een ting forplantning..
Simpel forplantning...
kvinder vælger hvem de vil forplante sig med for at deres afkom skal blive et stærkt væsen hvor i mænd bare hopper i med den første og bedste der overhovedet gider se på jer...
....

Gid det var så vel. Hvad kan de egentlig, når de er i faste forhold? Jeg er ikke imponeret og der er vel en grund til de er nødt til at være så promiskuøse. De kommer aldrig dertil, hvor de egentlig skal dække en kvindes behov hen over tid.
De farer fra den ene til den anden, for at bevare illusionen om dem selv, som stort handyr.

Simpelthen fået noget galt i halsen, for jeg tror kvinder kigger nøjagtigt lige så meget som mænd, det er bare ikke altid de kommenterer det. Jeg tror i øvrigt heller ikke på nogen som helst forhold vil fungere ret længe hvis man virkelig havde så frie tøjler til hvem som helst og så er det i hvertfald ikke kærlighed. Men erotisktiske fantasier der skal udleves og afreageres på. Hvis du virkelig havde oplevet rigtig ægte kærlighed, ville du have opdaget, at man ganske simpelthen ikke tænker sådan længere, man tænker ikke på andre overhovedet, man har nok i den ene og finder ud af andre forskellige små ting omkring det med den eneste ene. Ligeså stille kommer det snigende at man overhovedet ikke tænker over det, men man kigger ikke engang medmindre det er noget ganske særligt i øjenfaldende og man faktisk ikke kan undgå det, men man tænker stadig ikke tanken om sex.
Hvis du virkelig har fundet rigtig ægte kærlighed, så har du simpelthen ikke lyst til at gøre andet end at gøre alt for den ene.
Jeg tror heller ikke vi mennesker har afreageret lige tidligt, nogle finder måske først lykken når man er halvtreds, andre når man er 18, 25 eller 40. Man ved det først når man er der.
Det du så skriver med, at kvinder ikke elsker og har de samme lyster som mænd tror jeg da simpelthen du har glemt at spørge om og finde ud af. Selvfølgelig gør de det, de er da kun mennesker ligesom vi mænd, dog er der den forskel at for nogle kvinders vedkommende er det uheldigvis sådan, at sexlysten forsvinder eller aftager når de når overgangsaldren, for at have den fulde forståelse, og den rigtige løsning på det, tror jeg det er meget vigtigt, at man ældes sammen, og samtidig ellers kan det være svært som mand at forstå.
Omvendt glemmer du måske så at tænke på, når den process går i gang i kvinden sker der på samme tid mange gange noget med mænd der ældes, der er jo også nogle mænd som simpelthen bliver impotente. De har dog også min dybeste medfølelse, for psykisk er det en kæmpe belastning, da man i hovedet godt kan have lysten.
Så alt i alt tror jeg du har noget at lære endnu.

men der er rigtig mange mænd der gerne vil ha på sidelinien men ikke kan klare at konen også får det.. jeg tror også at forholdet er slidt hvis man har lyst til andre, og så er det jo med risiko for at man forelsker sig i en anden.. i et forhold skal man arbejde på at forny sig og gøre hvad man kan for at det blir ved at være spændende. Det er vel også der de fleste knækker halsen og blir skilt i sidste ende..

Og jeg kan kun give dig ret

SELVFØLGELIG skal man turde at blive forelsket...!
Og man skal da turde ville at have et fast forhold! Jeg må sige, at jeg ryster på hovedet og bliver harm når jeg hører kommentaren "mennesket er ikke skabt til at være sammen med den samme hele livet". Det er en lodret løgn. De lykkeligste mennesker jeg kender, er par, som har været sammen stort set det meste af deres liv. Hvorimod folk jeg kender med mange skiftende partnere og et par skilsmisser bag sig ikke er specielt lykkelige, derimod frustrerede og ofte ulykkelige. Sex med en ekstra partner gør ikke en lykkeligere - måske for en kortere periode, men det er da som "Den Lille Pige med Svovlstikkerne".
Idag er mange sååå bange for ikke at nå det hele i livet, nu skal man også have prøvet alt på den sexuelle front, med flere partnere i sengen, swingerklubber og jeg-skal-komme-efter-dig - i guder! Det går desværre for sent op for de færrest, at lykke ikke er at have prøvet mest muligt - lykke er derimod..ja, at være lykkelig! Flere fristelser gør ikke nødvendigvis en person mere lykkelig. Det er der mange der "misser", når forholdet er ved at gå lidt istå - istedet for at reparere forholdet, tager mange chancer.
Problemet er, at folk generelt bliver beriget med flere muligheder i deres hverdag. Idag har vi som danskere langt flere muligheder end for 50 år siden, idag drejer meget sig om fravalg af andre muligheder, end det drejer sig om "tilvalg" af den eneste mulighed, som man klynger sig til. Det være sig ikke kun idenfor kærlighed, men specielt også mht. karrieremuligheder, materielle goder, fritidsbeskæftigelser, etc. Og så er der mange der mister overskudet og vil "have det hele" - dette gælder både mænd og kvinder.
Dette er desværre tidens trend. Jeg tror mange folk lige trænger til at lukke øjnene bare 10 minutter og tage en dyb indånding og indse at flere valgmuligheder ikke giver mere lykke.

Du har jo fat i noget omkring det med udvikling, og ja alle forandrer sig med tiden, vi bliver allle klogere, og ældre, ja nogle endda måske voksne, ( ikke nogen hentydning,)men det er jo netop det der er udfordringen her i livet og i kærligheden , det at forandre sig, men gøre det sammen og stadig kan enes, stadig ikke glemme kærligheden i tidens stress og jag efter den lykke man jagter, uden at se, at den allerede er der før det for sent.
Ægteskab er som et arbejde, det skal passes og plejes hver evig og eneste dag, ligesom man bør huske at sætte pris på selv de mindste ting hver evig og eneste dag, og fortælle hinanden de ting der rører sig, og at man betyder noget og gør en forskel. tænk selv efter 20 år kan en buket blomster gøre en glad.

- For det er da frustrerende at skifte partner. At skulle leve sig ind i hinanden og acceptere/gå på kompromis igen og igen... Hvad med trygheden - man vil jo altid gå og være angst for ikke at være god nok, for at blive skiftet ud som en anden brugt bil...
Helt ærligt - tænk sig engang - det smukkeste må da være at blive gammel med et menneske som kender alt om én, og stadigvæk synes man er dét værd! At være livskammerater rækker ud over den sensuelle betagelse, men forhåbentlig kan man holde liv i gnisten som tændte da man lærte hinanden at kende, også selvom det kræver arbejde og ønsket om at ville hinanden.

Jeg er lidt forvirret over hvad dit budskab med indlægget er?
Du lægger ud med at man ikke skal "forsøge at forelske sig rigtigt". Så vidt jeg har erfaret er det altså ikke noget man selv styrer. Man kan forelske sig håbløst, selv i et menneske man egentlig ikke brød sig om fra starten, uanset om man har lyst eller ej. Spørgsmålet er så om man handler på det.
Senere går du over i at lade det handle om utroskab og/eller åbne forhold. Jeg ved ikke om du gerne vil frem til, at vi allesammen gør bedst i ikke at engagere os for dybt i den vi forelsker os i. Eller, om du synes at vi allesammen skal acceptere åbne forhold uanset om vi trives med dem eller ej. Det gør det altså lidt svært at gennemskue, hvad du egentlig vil sige???

Det er jo ikke kun mænd der har "problemet" med at ønske sig skiftende partnere. Et stigende antal kvinder har jo også erkendt, at de måske ikke egner sig til faste forhold og lever derfor som singler.
Jeg tror ikke på skrønen om at mænd har en større lyst end kvinder. Jeg tror bare de, historisk og kulturelt set, er mere vant til at udtrykke den end kvinder er.
Efterhånden som jeg er blevet ældre er min lyst stille og rolig steget, i forhold til mine helt unge dage. Til gengæld kan jeg også mærke mændenes lyst ændrer sig med alderen og bliver mere moderat end den f.eks. er hos teenagere.
Det hele handler vel om at finde en balance hvor det fungerer for den enkelte, uden at det skal forårsage sorg og smerte hos andre.

jA JEG HAR VÆRET UDE AT GÅ EN LANG TUR, SÅ JEG FÅR DIG FØRST SVARET NU, TAK FOR KOMPLIMENTET.

Det er jo fedt nok, hvis man kan det. Jeg tror bare ik på det....
Tror sku ik på den evige kærlighed, og den eneste ene. Ik med den verden vi lever i....
Dog tror jeg på at der en sjælden gang imellem er nogen der kan få det til at fungere. Det er bare ik mig.

Ja jeg synes nu nok dit indlæg er en smule deprimerende, men det er nok fordi jeg desværre tror du har ret.
Er selv i et forhold på 3 år og kæmper med næb og kløer for forholdet skal holde da vi har en lille dreng på 1/2 år. Jeg elsker min kæreste, men nogen gange er det sgu så hårdt at jeg bliver nødt til at spørge mig selv om det er det værd (Når jeg så kigger ind i min søns smukke himmelblå øjne beslutter jeg at det er det)
Måske hænger det også sammen med at vi bliver ældre og ældre når vi indgår i et forhold, vi ved hvad vi vil, hvem vi er og hvad vi vil have. Det kan være svært at forene med et andet menneske der har det på samme måde.
Dog nægter jeg at give op, min søn fortjener begge sine forældre og tendensen med at man bare kaster håndklædet i ringen når det bliver for svært nægter jeg simpelthen at følge. Dog skal man jo opveje det imod at man ikke taber sig selv helt i processen, det er jo heller ikke nogen der vil vinde på.
Puha det er lidt af en balancegang

Men den følelse, at miste en man er forelsket i er en følelse der er meget ubehagelig,en kærlighed der pludselig ikke er gengældt af den ene eller anden årsag,rimelig eller ej kan få en ned psykisk,så hvorfor risikere at forsøge at finde den følelse igen,jeg har lavet stratgien lidt om og har så fundet en sød pige der ikke er en skønhed,men har noget mellem ørerne ,så man kan sige at hun ikke er den jeg troede jeg ledte efter,men den som er tættest på de værdier jeg har og leder efter,så jeg er vel forelsket i hendes hjerne og delvis hendes udseende,men absolut ikke vildt forelsket,da man hænger hjernen på hylden når det sker..vi har snakket om mange ting inden vi ville kaste os ud i forholdet ,deriblandt økonomi,ægtepagt,sexlyster,der bliver ikke pakket noget ind og vi er enige om de ting indtil nu + mange andre ting,så hun har vel hjernen jeg leder efter, men ikke udseendet,og da det er det mellem ørerne,det indre der tæller går jeg efter det..denne gang...tidligere gik jeg efter udseendet altså skønheden og kom gevaldigt galt afsted følelsmæssigt,det tog mange måneder at komme videre,havde indflydelse på min omverden,mit job osv.og vil for alt i verden ikke derhen igen.

at du slet ikke har fundet dig selv, hvad vil du have, hvad er din drøm?
vil du have en sød pige med nogle dejlige øjne og et nogenlunde kønt ydre som du kan tænde meget på også i fremtiden, eller bare den kloge pige som måske ikke går op i udseendet?? Hvad så når du ikke længere kan tænde på hende fordi du kun valgte efter hjernen? for den dag kommer.. hvis man ikke er forelsket i begge dele så tror jeg ikke at et forhold kan holde altid...
Og du skriver du har brændt nallerne nogle gange.. ja det er vi altså nok mange der har.. men til sidst lykkedes det ;-) Bare hæng på!

Mage til omgang vås, skal man da lede længe efter! Fordi du af mange grunde er skuffet omkring kærlighedsforhold er det da en besynderlig konklusion du er kommet frem til.Det virker somom du er rastløs og meget usikker. Du kan ikke bestemme dig for om du vil være i et forhold eller du vil være singel-så længe du ikke kan det-men tror at du kan kombinere de to ting ved at have et forhold til een du egentlig ikke elsker og ved siden af derfor er nødt til at udleve dine sexfantasier med andre-- det holder jo ikke een meter. Den anden vej rundt, at man forelsker sig dybt og lever i nuet hele tiden gør at alle ens sanser pirres og når forelskelse og kærlighed er gensidig kan man også stille og roligt åbne op for sine inderste ønsker og længsler uden at 3.-4.-5.-personer skal være substitutter for nogen. I et RIGTIGT kærligheds forhold er man tillidsfuld-åben-imødekommende på alle planer også omkring sex-- og hvis din kone/kæreste siger nej til bunkesex o.lign-så skal du nok være glad og taknemmelig, det kunne jo tænkes at nogle fantasier bare skulle forblive fantasier-og hvad er der galt med at respektere sin elskedes grænser-ligesom du vel også vil ha hun respekterer dine grænser? I et forhold er begge parter ansvarlige for at man har det godt med sig selv og hinanden og der skal være masser af tid til sex og nærhed-sjov og kærligt dril-- og man skal ha et indholdsrigt liv med et arbejde man er glad for venner og interesser som ikke nødvendigvis er de samme som partnerens--og måske er der kvinder der har lav sextrang- men så er det jo ikke sådan en kvinde du skal forelske dig i-vel? Det ved man jo før man flytter sammen-- og kemien betyder alt. Jeg har selv været i et ægteskab hvor jeg ikke gad at have sex-jeg var ganske enkelt ikke forelsket og tændt på min mand-troede det var mig der var noget galt med- men da jeg forlod ham og fandt en ny mand som kunne tænde mig-var jeg som en vulkan, der aldrig kunne få nok-he,he- så jeg ved hvor vigtigt det er at forelskelse og flirt passes og plejes HVER dag-- så er intet kedeligt-og min mand har fået ALLE sine ønsker opfyldt ligesom jeg har-:)🙂:)

Jeg kan jo ligesom andre også følge med i den her, så undskyld hvis jeg blander mig.
Men mit tip, vil helt sikkert være at tale med ham om problemet, finde ud af i fællesskab om i sammen kan reparere skaden.
Ja der kommer her en længere uddybning, men fortsæt endelig.
Der er ikke noget, der er så sårende og deprimerende som at opdage utroskab, og ovenikøbet blive dunket oven i hovedet med at partneren ikke kan finde ud af det, eller ikke kan tænde dig mere pga. netop andre ideer og ønsker som lige dine, også selvom man er mand.
Jeg vil omvendt så også sige, hvis du først har de tanker, om utroskab og skilsmisse, hvor meget mere er der så at bygge på, hvor meget elsker du ham i virkeligheden så, hvis det absolut er den rigtige kan i også løse det sammen. Læs evt. mine to andre indlæg igen, for det her hænger sammen.
Jeg tror ikke på at utroskab vil være nogen god ide og nogen god løsning, men derimod tror jeg bare det er endnu mere ødelæggende for et ellers godt forhold, endnu mere.
Jeg har erfaring med, at hvis man er i et forhold, hvor modparten ikke har lyst til sex, ja ikke bare sex, men at elske med sin partner, nyde nuet og hinanden, komme hinanden ved, mærke det intense sus det nu er, men at modparten bare har helt mistet lysten, kan det for den med lysten, virke temmelig sårende og frastødende, give tanker som gider partneren mig ikke mere, er der en anden, hvad er der mon galt, gør jeg noget forkert, er der noget jeg gøre anderledes, har jeg dårlig ånde, lugter og stinker jeg, skammer partneren sig over mig, vil partneren mon være mig bekendt overhovedet, osv.
Så kan du jo godt se at det er temmelig deprimerende og ødelæggende tankegang, og man kan kun få svarene ved at tale sammen om hvad der egentlig er problemet.
Jeg vil sige det på den måde, og tænk lige efter, er det så kun det med sex, eller går det ikke dybere, hvad med kommunikationen, er der plads til jer begge tos meninger og holdninger, eller bliver den ene dominerende og den anden holdt nede, gjort til den der aldrig har ret den der aldrig får lov at tale færdig med sine lange forklaringer, komme til pointen og hvorfor er det så sådan.? Jeg ved også det er temmelig strenge for den der går og sukker af kærlighedens længsel og lyst, men jeg har bare lært af min efaring, det er bedst når man taler om problemet, vil modparten ikke det, kan man ikke gøre andet end at kæmpe for en måske synkende skude, vente på det sker, eller forlade den i tide uden nogen kommer til skade.
Ja jeg ved det blev en lidt lang forklaring, men håber det er i orden, og kan hjælpe dig og evt. andre der går og pusler med de samme ting i hovedet.
med venlig hilsen og held og lykke.

Hvor er du sød...du opsøger mig for at hjælpe, det tager jeg hatten af :-) Rart at vide at der er nogen derude der bekymrer sig om en.
Sagen er den at jeg allerede har været ham utro, men afsluttede forholdet da jeg vil satse på os to altså mig og min mand. Det er utroligt svært!!! For det første er jeg evt. vi dårlige til at snakke om følelser. Vil hellere ikke såre ham. Han kan bare ikke tænde mig!!! Jeg vil gerne have en mand med stort M i sengen, og jeg føler at det er han ikke...han er mere feminin mand :-)
Hvis jeg hentyder til min utilfredshed mht. sexlivet, slog han det hen og vil ikke indrømme at vi har et problem. Han synes ikke at vi har et problem, han mangler ikke lysten, da jeg tilfredsstiller ham på alle måder. Men hvad så med mig??? hmmmm
Tror at han skal på et kursus hos Carl-Mar :-) for at blive en rigtig mand!!!
Har hellere ikke lyst til at gå fra ham og opgive alt det var har bygget op sammen. Det ville være syndt! Men spørgsmålet er om jeg kan leve med et dårligt sexliv?? og hvor længe...et sexliv hvor jeg får ingenting ud af...hvorfor skal jeg undvære en så dejlig ting???
Med venlig hilsen
Kvinde27

Så er det jo kommunikationen, for ville han lytte og prøve at forstå, ville han spørge mere ind til hvad du vil have.
Og du spørger hvor længe du kan undvære en så skøn ting som det nu er, ja jeg kan kun sige min erfaring viser at det kan man meget længe, hvis man elsker højt nok, og indimellem virkelig føler sig desperat nok til hvad som helst, men kæmper man fordi der er noget at kæmpe for må man gøre det helhjertet og gøre det der skal til, giv tid og tal og lyt til hinanden. Det er mit eneste, og for mig det det eneste rigtige.
Jeg har også erfaring med, at partneren der ikke har lysten længere, er ofte udkørt, træt, og uoplagt, magler energien der skal til, for at hjælpe til selvhjælp, men sandelig også i forholdet. Mangler overskud til at medvirke i det hjemlige, og det kan være tegn på både depression, men også tegn på mere uskyldigt mangel på vitamin og andre stoffer der driver den lyst. jeg må vist ikke reklamere for noget bestemt produkt her, men man kan på internettet købe et bestemt middel, der kan afhjælpe de 2 sidstnævnte.
Prøv det.

jeg lider hverkan af vitamin mangel eller depression :-) lysten er der, men når vi så går i gang, forsvinder den igen. Derimod da jeg var sammen med min elsker, manglede jeg hverkan lysten eller noget som helst. Jeg var vild i sengen!!! Men det er jo også fordi han vidste på hvilke knapper han skulle trykke på :-) mens min mand har ikke lært det endnu!!! Desværre...

For bare lige at udrede det inden der opstår en misforståelse, jeg sagde kan være tegn på, men ikke at det var det.
Men så er det jo bare et kommunikationsspørgsmål, kan og vil du fortælle ham hvad der skal til, og vil han så lytte, specielt hvis du kommer med det som et forslag, han kunne jo tro han fandt ud af noget sammen med dig, på den måde, ja ikke fordi jeg opfordrer til ikke at være ærlig for det er altid det du kommer længst med, men man behøver jo heller ikke at fortælle alt hvad man ved, sagt på den måde.
Du kunne også bare sætte dig ned ved siden af ham, og fortælle du har brug for at lufte nogle tanker og vil gerne have han lytter.
Hvis ikke det kan lade sig gøre, så vender jeg tilbage til spørgsmålet om hvad bygger i så på.
Og så vil jeg da også gerne skynde mig at sige tak for din reaktion. Det er kun ment pænt fra min side, ikke for at snage eller blande mig. Så tak for det.

Nu sidder jeg også lige og læser med, og bider mig selv i læben/tastaturet for ikke at skrive noget grimt. Ikke kun pga. din utroskab, men også din indstilling.
Du minder mig om min første (kom selv _meget_ sent i gang), hun var VILDT utålmodig og FORVENTEDE bare at jeg skulle vide "hvilke knapper jeg skulle trykke på" og rystede blot på hovedet, når jeg nævnte, at jeg var åben overfor forslag mht. hvad hun kunne lide og ikke mindst hvordan. Når jeg endelig åbnede op for emnet endte det blot med at hun blev rigtig hånene og nævnte grinene at hun aldrig har haft så dårlig sex. Hun havde også dårlig sex - da jeg var totalt nybegynder, men hun var for utålmodig til at "lære mig op". "Men hun blev da ved mig, da jeg havde SÅ mange andre gode sider"...ikke det fedeste at få at vide som man!
At hun så senere slog op med mig pga. hendes grænseløse utålmodighed, ja skidt for hende. For den næste pige jeg mødte var NETOP ikke utålmodig og gav mig frirum til at jeg kunne finde ud af, hvad JEG godt kunne lide - og DET kom der god sex ud af, hun blev vred og troede slet ikke på mig, da jeg nævnte at hun kun var nummer 2, det troede hun slet ikke på - jeg var da en af de mest erfarne og spændende elskere hun havde haft! Se det ved jeg ikke om var sandt (selvom jeg gerne tror det, da jeg og VI havde RIGTIG god sex), men det gav mig ihvertfald hård på brystet og de kvinder jeg har mødt senere hen, har jeg ihvertfald fornemmet både haft lyst til mig og haft god sex sammen med mig - nogle piger kan godt lide at tage kontrollen, men med det rygstød jeg fik i baggagen så har det ikke gjort mig til mindre mand, når jeg har fornemmet, at jeg skulle vise, at jeg var mand med M...!
Hvad om du bare sagde direkte og kærlig til ham "jeg kan godt lide, at du er en rigtig mand, at du tager styringen"? Det vil de fleste mænd da kunne forstå?

Ja, der kom vist et par typo'er med, men sådan er det, når man kommer lettere eksalteret hjem fra en god koncertoplevelse og nogle gode øl på bunden...
'nat

ikke utålmodig...vi har været sammen i 8 år!!!! Men jeg indrømmer gerne, at jeg er dårlig til kommunikationen. :-( Så det er ikke hans skyld det hele, og jeg er også ked af at jeg er så dum og være ham utro pga dårlig sex. Sket er sket...nu vil jeg tage mig sammen og rette op på det. Håber at der kommer noget godt sex ud af det ;-)
Jeg er ikke så ond som I måske tror om mig.

men jeg er bange for at du misforstod min reaktion. Jeg mente ikke noget dårligt med det. :-/ er faktisk taknemmelig for at du opsøgte mig og vil debattere dette emne.
Jeg er ikke en af dem der bliver fornærmet hurtigt :-)
Tro mig, jeg vil gøre alt for at få vores sexliv til at fungere igen. Har tænkt meget over det, og min beslutning er, ikke fortælle ham hvordan landet ligger direkte evt. delvis. Det er nok bedst at gøre det indirekte, hjælpe ham på vej. ;-)
Tag ham ud og prøve noget nyt. F.eks. besøge et sexshop, finde lidt inspiration der...noget som vi kan lege med på en måde som er ny for os begge to.
Det skal bare lykkes!!!
Med venlig hilsen
Kvinde27

Jeg misforstod dig ikke, mht. din reaktion, det var oprigtigt ment da jeg sagde tak for din måde at reagere på, du var og er stadig rar flink og sød, altså du tog det pænt.
Jeg vil også lige sige, jeg håber virkelig at det vil lykkes for jer, andet er nemlig synd når nu du føler som du gør, du angrer jo utroskaben, i og med du har fortrudt det.
Jeg kan, skal og vil heller ikke sidde her og sige hvordan du kan, skal og bør gøre det, jeg havde bare et par gode råd eller forslag om du vil, fordi du gav mig indtrykket af at dine følelser for ham var nok og værd at bygge på, og at det vigtigste budskab var at man kan kommunikere godt og ordentlig sammen, betyder alt.
Så alt i alt håber jeg du og i begge finder ud af det, på en god og sober måde, held og lykke med det.
mvh. en der fangede dit indlægssvar og tænkte lidt mere over det, end blot at læse det.
med venlige tanker og hilsner herfra, til dig kvinde27.
BLN

søde mand :-)

mænd og kvinders sexlyst? Jeg tror mere det afhænger af de situationer hver enkelt udsættes for/udsætter sig selv for.
Utroskab kan godt være en løsning, men det kommer an på så meget selvfølgelig. Men det at have en affære kan være med til at skabe en balance i forholdet, og gøre den utro part igen føler det er værd at kæmpe for forholdet.
Synes iøvrigt det er godt så mange yngre kvinder har fundet ud af, at de har et lige så stort sexbehov som mændene, og at de også går efter at få sex uden af den grund at føle sig som billige.
Og en forelskelse skal man da ikke lukke af for, da det kun er livsbekræftende..hvem gider tænke på evt. smerte efterfølgende, når ens følelser koger over af lidenskab. De der har så meget "rettidig omhu" - selv når det drejer sig om deres følelsesliv - må da have et kedsommeligt og forudsigeligt liv.
Men ok. de slipper da for livet også gør av. Smerte kan man jo undgå ved at ikke at bevæge sig...men er det at leve?

Ville da ønske at jeg ik havde ret...

Det vil sige at du tager "the easy way out"? Af angst for at være alene vælger du en halv løsning, fordi du samtidig er angst for at miste?
Et eller andet sted håber jeg ikke at din nuværende er klar over din indstilling. Jeg ville godt nok være mere en skuffet over at være nødløsningen du vælger, fordi du ikke tø/vil tage chancen med noget ægte.

kommatering, jeg længe har set!

Men det er ikke det sagen drejer sig om.

Men de kvinder jeg helst vil have har for store krav, og kan ikke affinde sig med børn fra et tidligere forhold,jeg ligger hovedet på blokken og vover den påstand,at mange mennesker lever i et forhold hvor man affinder sig med situationen fordi de ikke kan få det de vil ha..men hvorfor indrømme det, så stopper festen jo...

tror du ellers der er så mange der er utro,man lever ikke i det forhold man helst vil ,men tager så lidt på sidelinien engang i mellem....lige ud af posen.

for at forelske sig, det er da ubeskrivelig dejligt, at svæve rundt på en lyserød sky, føle suget i maven, hver gang man ser sin elskede, mærke hjertet banke, det er da for pokker det livet drejer sig om, lad det sexuelle få en lidt mindre plads i tilværelsen, det kommer jo helt af sig selv, hvis man glemmer sig selv og tænker lidt mere på sin partner , der er andre tig i livet eng sex.
det er godt og trygt at have den samme partner hele livet, man ved alt om hinandens ønsker og tanker, - og nej det er ikke spor kedeligt - hvis man har fundet den rigtige, vær lidt tålmodig, det betaler sig. Irene (gift 35 år)