Fortiden i bagagen ?

Jeg er 28, mor til 2, og har egentlig et godt liv nu.
Desværre har jeg i min fortid haft en masse problemer med en mand og den "gruppe" han tilhører. Det har medført stor smerte, psykisk og fysisk! Manden er ikke længere et problem, da han sidder inde, men da vi var unge sammen, og levede, som unge af og til gør, skete der nogle dumme ting, som jeg selvfølgelig fortryder voldsomt i dag. Der er stadig steder, jeg ikke tør gå, uanset om jeg vil blive genkendt eller ej, men det gør simpelthen så ondt at have med i bagagen.
Fysisk er jeg kommet mig over det, men de psykiske ar, som et voldeligt samvær, udnyttelse af grov karakter og isolation, har medført, dem har jeg meget svært ved at slippe.
Jeg har ingen at snakke med, jeg er alt for bange for min fortid skal indhente mig og stemple mig. Jeg har et godt job i dag, en god familie og generelt ikke noget at pive over. Men frygten, angsten osv sidder hele tiden i mig. Ingen mørke rum, jeg gruer for hævede stemmer, løftede arme osv... Det gør ondt, og når min nuværende kæreste er alene med vores børn, bliver jeg bange for der skal ske dem noget, og jeg panikker, og kan ikke slappe af før vi igen er samlet. Men jeg ved jo, han passer på dem, men ved ikke lige hvad der sker for mig i "øjeblikket"...
Det er kun et af mange tilfælde... Jeg er bange for min kæreste med tiden ikke vil acceptere mine reaktioner i nogle tilfælde, og at vi vil falde fra hinanden, og det ønsker jeg ikke... Han kender ikke til de ting, jeg har haft i fortiden, enkelte personer og ting har jeg dog været nødt til at slippe fra, alene fordi fortiden på de punkter indhentede mig=nogle personer opsøgte mig og vores familie blev truet, og det kan jeg selvfølgelig ikke acceptere. Lad ikke mine gerninger ramme andre end mig selv!
Ovenstående giver garanteret ingen mening, det er skrevet i frygt, for indeni kan jeg ikke holde angsten på afstand, det gør ondt, jeg frygter mere indhenter mig, selvom vi taler år tilbage, jeg har bare ingen at tale med det om, så har nok bare skrevet her under alias for at få bare lidt LUFT!
Gode råd til at tackle det hele på modtages selvfølgelig!

Fortæl din mand alt og vær 100 % ærlig.
Find et godt tidspunkt hvor børnene sover og du kan tale frit og uforstyrret.
Jeg ville være klar til at støtte min kærste 100 %.
Hvorfor leve på en løgn eller delvis sandhed resten af livet ?
Good luck ! :-)

...for selvom jeg normalt ville stå inde for ærlighed, er dette noget, jeg får det dårligt over, virkelig koldsved, kaster op og går i baglås.
At være 100% ærlig vil være som at skyde mig selv i foden, jeg er bange for han vil dømme mig og at det vil kunne bruges mod mig, hvis han vælger den nemme løsning, ikke at ville leve med mig. Jeg tænker mht børnene... Min tillid til folk er generelt meget lille..
Jeg føler jeg lider et kæmpe nederlag, hvis jeg fortæller sandheden til min mand, for det er slet ikke den person, han kender. Måske lever jeg på en løgn nu, men jeg kan ikke overskue konsekvenserne af sandheden. Selvfølgelig ved han lidt om fortiden, har som sagt ikke kunnet undgås, men derfra til den del, der psykisk plager mig nu... det ved jeg ikke. Jeg ved ikke hvordan han vil reagere, og reaktionen frygter jeg nok.
Men tak for svaret, det hele gør bare så ondt, har brug for at få det ud, men tror ikke min kæreste vil acceptere det (omend det ikke er selvfoskyldt) :(

Først.. du har jo brug for en du stoler på, som du kan snakke med om DET HELE!
Har du overvejet en terapeut? Der findes rigtigt gode hypnoseterapeuter (har selv været hos en), som også er rigtigt gode til, at komme med gode råd osv. så du kan komme helt videre i dit liv! Hypnoseterapeuten, kan hjælpe dig til, at slappe af, gi slip, se frem ad, få ro i dit liv osv.
Du er jo næsten nødsaget til, at gøre noget for dig selv, ellers bliver det jo svært at komme helt videre og blive helt fri.
Fortid er fortid og det er det du skal lære, forstå, mærke og erkende. Så er du videre og helt fri! Det er altså vigitgt, at du får åbnet op og får snakket...

Min mand er tidligere rocker, og jeg er en tidligere rockertøs, med alt hvad der, der tilhører af stoffer, druk, vold, mange mænd m.m !
Jeg går ud fra du har den samme fortid ?
Det ligger mange år tilbage i tiden, men jeg har også haft det svært i tiden efter, jeg har haft volsom skyldfølelse, jeg havde en lille pige på 2 år dengang - og jeg var bestemt ikke den mest nærværende mor :-(
Idag har jeg dog forlignet mig med vores fortid og er forlængst videre, jeg har tilgivet mig selv, og jeg har tilgivet min mand, som bestemt ikke var en ønske kærste dengang !
Hvis du har lyst, så ligger jeg min mail til dig, hvis du har brug for at vende nogle ting med en som har været i en lign situation? Jeg er loyal og kunne aldrig drømme om at fortælle nogen noget som helst :-)
Min mail : Ayla78@hotmail.com

hotmail, hører vist fortiden til - beklager :-)
Min mail er : Ayla78@live.dk - det var den rigtige :-)

Men når fortiden dukker op i nutiden, er det svært at at lade fortid være fortid, og nutid fremtid, eller noget i den stil...
Jeg har ikke nogen jeg tør snakke med de ting om, jeg er klar over det nok er vigtigt, at få det snakket ud, men jeg tør ikke åbne mig, jeg lukker i og bliver bange, syg i flere dage hvis bare jeg tænker tanken... bare at skrive det her gør ondt, men det er jo en erkendelse for mig selv, at jeg har brug for et råd, hjælp, luft eller ...❓
Jeg ved ikke hvor jeg kan gå hen og snakke, jeg vil helst ikke at kæresten kender til det, hvis jeg skulle til sådan en terapeut eller lignende, og de er nok heller ikke lige min type...
Men jeg takker for dit svar, jeg tager alt til mig pt, nu hvor mit liv hænger i en tynd tråd, føler jeg🙁Jeg vil gerne videre i fremtiden, men ved ikke hvordan jeg gør op med fortiden... og det knækker mig er jeg bange for :(

Hvis jeg får modet så får du en mail...
Er din kærste den samme som "dengang" ?
Jeg vil aldrig kunne tilgive ham jeg var med dengang, aldrig!! Men man kan jo ændre sig, det ved jeg, det har jeg selv gjort...

Ja min mand er den samme, den bandit jeg fandt sammen med dengang som var dybt kriminel og helt bims af amfetamin, og som en enkelt gang slog mig !
Da jeg mødte ham, synes jeg det vilde liv var forrygende spændene og jeg elskede at feste med druk og stoffer 😖
Men den brutale sandhed gik i den grad op for mig, da vi blev kærster, kan huske alle hans "brødre" bad mig om at tænke mig om fordi han var så langt ude, og helt vanvittig på amfetamin !
"Han er den værste du kunne vælge han er utilregenlig og skør i hovedet" var en af mine dengang kammeraters ord om ham.
Og det VAR han - han var utilregenlig, og kunne simpelthen skræme livet af mig - og heldigvis for det, for det blev det største vendepunkt i mit liv !
Efter 3 mdr, on off forhold, gav han mig en lussing, fordi jeg havde glemt at købe sukker !
Og så fik jeg simpelthen nok af rockerkærste, stoffer, og fester !
Jeg gjorde det forbi, og bad ham holde sig langt væk fra mig - han var helt fantastisk når han var clean og normal, men det var han måske 10 dage max om mdr !
Jeg forklarede ham at jeg ville videre og at jeg ikke kunne leve det liv længere - efter ½ år kontaktede han mig, han kunne ikke leve uden mig, og ville gøre ALT hvad jeg forlangte af ham, for at give ham en chance.
Jeg gav ham tre dage, og forlangte at han droppede ALT !
Han flyttede fra byen han boede i og til den anden ende af landet, og droppede ALT hvad han havde af forbindelser og venner, han droppede klubben, og han blev stoffri og fik et arbejde.
Idag næsten 10 år senere, er vi et ganske normalt ægtepar med børn, villa, volvo og vovse - INGEN tror på min mand har været sådan en bandit ( ikke fordi vi reklamere med det ) Han bærer mig på hænder og takker mig dagligt for at jeg "reddede" hans liv dengang - jeg har aldrig kendt en så blød mand, det er til tider for meget, han sidder og græder over sporløs og Opra winfrey 😃
Engang i mellem sker der mirakler, og det er et mirakel at han idag er velfungerede og utrolig vellidt, blandt alle mennesker, og ikke har taget skade af de 15 år hvor han dagligt var på speed, kokain, og taiheroin 🙂
Vi er godkendt som aflastningsfamilie, hvilket vi er meget glade for, og han vil gerne tage en ny uddannelse som pædagog og håber han kan komme til at arbejde med unge mennesker med problemer, hvor han kan bruge sine erfarringer og forhåbentlig være medvirkende til at de ikke skal igennem den tragiske tilværelse han selv var igennem.
For du ved jo godt at bag den store baske rocker, sidder en lille usiker dreng som ikke kan forholde sig til livet og alle de svigt som langt de fleste indenfor den verden har været igennem.
Du skal være velkommen med en mail, jeg vil være dig så behjælpelig som jeg kan :-)
Rigtig god weekend Sally :-)