Fortiden og Framtiden

Jeg håber at dette citat kan hjælp nogle personer som ikke føler at de lige er på toppen.
`Hver gang du fristes til at reagere på samme gamle måde, skal du spørge dig selv, om du ønsker at være fortidens fange eller fretidens pioner.
Fortiden er lukket og begrænset;
Fremtiden er åben og fri,.?
I må gerne give FEED BACK....

Jamen, det kan jeg da kun mene er så sandt som det er sagt! Vi vælger jo selv vores adfærd... men et bakspejl kan bruges til at rette os ind på den rigtige sti! :-)

Det er nemt at sige eller skrive disse ord men det er en hel del sværre at efterleve dem! men ellers godt sagt

Ja, du har helt ret. Jeg kan genkende min egen situation utrolig meget i din - som du har beskrevet den i dine andre indlæg - og efter at have levet i "mørket" og ensomheden tilpas længe fik jeg bare nok!! Jeg ville ud i lyset og leve som mine venner i forhold, med villa, volvo, vovse og det hele.... Men i det øjeblik du tager den beslutning går det fremad. Og du har helt ret - DET ER IKKE LET!! Det er skræmmende at komme frem fra "sit skjul" for der er jo en grund til, at man "gemmer" sig og ikke "tør" være i nær kontakt med andre. Problemet er at alle ens venner ser ud til at klare det fint og ingen problemer har med det.. sådan er det nu nok bare ikke bag lukkede dører.
Du siger det er let at sige ordene, men svært at føre dem ud i livet! Ja, gu er det svært at ændre sit mønster.. men hvem har sagt at det skulle være let?! Det er DIT liv, og er du ikke villig til at kæmpe for at blive lykkelig? At have glæde, varme og nærhed i dit liv? Kæmp for dig selv,og du vil stille hen ad vejen mærke hvordan blodet igen begynder at varme i dine ensomme og triste årer. Det er ihvertfald min erfaring. Men tro mig, du skal være stædig og kæmpe hårdt, for man vil komme til at stå i situationer der er ved at skræmme livet af én.. Men sig til dig selv, at du er værd at elske, præcis som du er.. Du skal ikke gøre noget for at være anderledes - du skal bare lære at tage imod fra de mennesker der vil dig noget godt. Men at kunne modtage fordrer at man indser sin egen værdi...
Håber du kunne bruge mine tanker som et input!' :-)
Knus
Tea

For at kunne se sin egen værdi er det en stor fordel at være i et forhold i forvejen. Da os uden for disse forhold allerede er inddelt i en lavere gruppe. Om ikke andet så rent psygisk. Hvad værdi har et enkelt menneske? Kan der sættes kroner på alle? Hvad er du og jeg værd i forhold til Kronprins Frederik eller Anders Fogh Rasmussen?
Vi lever i et land hvor janteloven er stærkt fremherskende, det er en hæmsko for vor udvikling som individder. Særligt hvis man ikke har nogen nære omkring sig til at støtte og hjælpe i svære situationer.

Hej Palin!
Jeg giver dig ret.. og det er også det jeg mente í mit foregående indlæg. Når man ikke lige har nogen omkring sig til at bekræfte og støtte, er det en frygtelig hård kamp at skulle indse sit værd. Måske er det Jante der trykker.. "Du skal ikke tro du er noget" og ens egen frygt for at bruge de egoistiske sider i sig selv positivt. Men det var da jeg netop nåede bunden, og intet følte mig værd på nogen måde, at jeg stoppede op og tænkte "den er sgu helt gal"... Jeg nægtede at bukke under for ensomheden og mindreværdet, fordi jeg var alene. Det er her jeg fandt ud af, at ens største opgave her i livet er at give sig selv den kærlighed og støtte, som man rundhåndet ville dele ud af til sine nærmeste, der jo pga tristheden ikke lige er så lette at få øje på. Og hvad nytter det at give alt hvad man har i sig, når det man i virkeligheden trænger til, er nogen der viser én, at man intet behøver at foretage sig for at være et værdifuldt menneske?
For mig blev det vende punktet, at jeg indså at jeg er lige så meget værd som Kronprins Frederik og Anders Fogh.. De er mennesker lige som jeg, og det er kun i kraft af deres stilling og position i samfundet at de er noget særligt. Jeg fortjener og har brug for det samme som dem.. kærlighed, tryghed og nærhed uden at skulle leve op til andres end mine egne krav til det at være et godt og anstændigt menneske. Men som andre i debatten har nævnt, så synes jeg vi har et samfundsproblem. Alle de krav man bliver bombarderet med.. Man tror man skal være alt det før man fortjener at blive elsket. man lægger bånd på sig selv, og okser afsted for at gøre sig fortjent til noget alle er født med en ret til at modtage.. ensomme har bare ikke en følelse af at være gode nok som de er i sig selv, hvorfor de ikke føler sig værdige til at modtage kærlighed og nærhed før x-antal mange krav er opfyldt. Nogle magter den jagt, andre gør ikke.. Men et eller andet sted i alles hjerter, tror jeg bare man ville ønske man kunne droppe jagten og få uden hele tiden at skulle gøre noget for at fortjene at tage imod!
Mit råd til alle ensomme er, drop jagten, stå ved dig selv, og dem der kommer til dig når du ikke hele tiden forsøger at holde bolde i luften vil give dig præcis det du har brug for. Det er skræmmende at gøre det, for man aner ikke hvad man får når man holder op med at jagte det anerkendte, statussymbolerne, det samfundet og en selv tillægger værdi.. Men det du er, er værd at elske, autentisk som det er. Du vil elske dig selv og ensomheden vil ikke mærkes så kold, da du ikke længere jagter noget du ikke får energi af, men som i stedet tager din energi..
Knus Tea