Fortryder nu ..

Jeg husker stadi den værste beslutning i mit liv! Som 16 årig fik jeg en abort med den kæreste jeg stadig er sammen med .. Det er nu 9mdr siden og jeg synes jeg går igennem i ikke så behagelig tid da jeg skulle føde i her først i september .. Har brugt 9 mdr påat fortryde mit valg og græde mig selv i søvn hver aften .. Jeg bor sammen med min kæreste og vi har et godt og stabilt forhold! Min kæreste er meget ansvarsfuld, men dog også lidt ældre end mig(22) .. Han ønskede at jeg ville vælge at få barnet, men samtidig ville han have at jeg skulle vælge selv, så jeg ville følge mit eget hjerte og ikke senere fortryde .. Jeg kunne også mærke at jeg voksede med opgaven de 3 mdr jeg var gravid, men et eller andet sted vidste jeg at jeg skulle have en uddannelse på et tidspunkt og valgte derfor at tage beslutningen med hovedet og ikke med hjertet .. Desuden ville det også være det bedste for barnet .. Min familie støttede mig utroligt meget og ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem! Nu når jeg bruger hjertet igen kan jeg mærke at jeg fortryder noget så grusomt, men der er ikke så meget at gøre ved det nu, for et eller andet sted ved jeg at jeg tog en rigtige beslutning! Nu er problemet så bare at min kærestes bror og hans kæreste lige har fået barn og jeg har ikke set hende endnu fordi jeg er bange for at bryde sammen! Min kæreste synes at jeg er fej fordi jeg ikke vil med ud og se hende. Men det er svært for mig og forstår ham også godt .. Selvfølgelig vil han have mig med ud og se den lille ny, men for F, hvor er det svært for mig .. Jeg har sagt til ham at det ville hjælpe mig meget hvis hans familie vidste at jeg har fået en abort .. Men han vil ikke fortælle dem det når det er overstået .. Han har ikke så tæt et forhold til hans forældre som jeg har til mine så jeg kan selvfølgelig også godt se det for hans side, men det er jo også forkert af mig ikke at tage ud og se babyen.. Ved ikke hvad jeg skal gøre ?!

hej opsøg en qsykolog måske det hjælper. Du er jo ikke kommet over det. Du ødelægger dit liv hvis du bliver ved på denne måde. Sket er sket, og du skal videre. Ved det er svært. Få hjælp til det så du ikke går totalt i hundene

hilsen den bekymrede

Ja jeg har også overvejet det mange gange, men et eller andet må åbenbart holde mig tilbage ..?

hejsa.. ved præcis hvordan du har det!!
jeg går selv om har de tanker jeg fik bare min abort for 5 år siden.. hver år når jeg nærmer mig nov-dec bliver jeg så depri..... får snakket med nogen om de! det er ret vigtigt ellers går du måske om 5 år og har det lige som mig..... jeg fortryder helt vildt at jeg ikke har fået snakket med nogen om det ...
det værste nu er at jeg er blevet gift.. og nu KÆMPER for at vi kan blive gravide
skriv hvis du vil snakke mere ...
Kæmpe Knuz Mulle

Hej louise.. Du lyder til og være meget voksen fa din alder!! Jeg blev gravid som 15årig og valgte og føde min datter som 16årig, Jeg opgav meget for og blive mor i så ung en alder, fester, druk og vigtigst en udannelse!! Tre år efter fik jeg endnu et barn som 19årig og har nu også en dejlig søn på 9måneder.. Men m en anden far, og vi har og så et dejligt forhold, ham har været der for min datter, og den eneste far hun kender.. Hvor jeg v hen m det har er at, et eller andet sted føler jeg at du gjorder det rigtige, selvom du måske føler et savn nu!! Og jeg kan godt forstå at du ikk har lyst til og se den lille nye, jeg står stadig uden udannelse, har kun en 10kl..Er idag 20, og fortryder ikke nogen af mine børn, men min udannelse.. Men din tid til et barn skal nok komme igen, når både dit hjerte og hovedet ønsker det.. Held o lykke med det hele..

På nogle tidspunkter vil jeg Rigtig gerne snakke om det men ved ikke hvordan jeg skal komme ind på det og andre gange vil jeg nok bare prøve at ligge det bag mig .. Jeg misunder dig lidt må jeg indrømme, for om jeg kan ikke vente til jeg selv bliver ældre og skal prøve sammen med min kæreste at blive gravid igen .. Held og lykke :)

Kan godt se hvad du mener .. Og giv mig ret i at det er en rigtig svær beslutning! :)
Det hjalp selvfølgelig på det at min kæreste var så god ved mig og stod bag mig hele vejen sammen med min familie .. Jeg føler mig bare et eller andet sted "tvunget" til at vente med at få børn til om lang tid, for eller føler jeg at aborten var "spilt" hvis jeg allerede får børn efter 2-3 år, hvis du forstår? .. Men ja, alligevel ..-Der kan nå og være sket med på 3 år selvfølgelig .. Men uddannelse og sådan .. Og tak for det :)

det v jeg gerne give dig ret i, for alle kvinder uanset aldre!!! Så er der jo de der gamle kællinger m deres fordomme om at unge mødre ikke er en skid værd!! Men FUCK dem, en mor på 15 eller en på 35 er lige så uerfaren som som en ung første gang de skal være mor.. Jeg er 20 m to børn og v jeg er en god mor.. og hvis du føler dig klar til og få et barn nu, så skal du da selvfølgelig også ha lov.. I mine øjne har du ikke gjprt noget forkert.. og ja hvis jeg havde taget min datter væk for 3 et halvt år siden, ville jeg også ha haft det som du har det idag!!! Det er svært, men også bedst for dit ufødte barn.. Det havde ikke været retfærdigt hvis han/hun skulle have været kommet til verden med en mor som ikke var klar.. Men er du klar nu, så go 4 it girl!!!!!!!!!

Er så glad for din kæreste og familie har været der for dig, min datters rigtige far, ser hende slet ikke og min familie støttede mig uanset hva´.. Men var måske for ung dengang, mænd vokser ikke med opgaven som os kvinder der bærer barnet.. men hun har en far der elsker hende og omvendt!! Håber du klare dig igennem det før du ødelægger dig selv.. Husk du har ikke gjort noget forkert

Jeg er stadig kun 17 og uden uddannelse, så var det nu jeg blev gravid havde jeg sikkert taget den samme beslutning .. Måske ..! Kan give dig 1673% ret i at man er lige erfaren første gang uanset alder! Det forstår jeg altså heller ikke hvorfor "de" siger, men okay, der er også grænser ..

Nej det er rigtigt .. Men faren ser hende altså ikke? Hvordan kan det være? Og hvordan har hun det med det`? Og dig for den sags skyld, hvis man må spørge❓:)

Ja der er grænser, fx som når jeg læser om en nybagt 13årig mor.. det jo sygt, pigen er jo tatalt stadig et lille barn.. Og du v altid ha´det savn til det barn du aldrig fik, altid...
Det v aldrig gå væk, det skal man næsten være indstillet på. Min datters rigtige far, var lige så ung som mig vi mødte hinanden på efterskole, og vi blev hurtige gravide m hende. Og vi begge har en voldlige, du ved dumme ting som unge nu går og laver, stoffer osv.. Men han ku ikke ligge det på hylden da hun kom til verden. Så da hun var fire måneder, smed jeg ham ud, da jeg fik nok af ham.. Det selvfølgelig ikke det fedeste.. Men hvis det ikke var sket havde jeg aldrig mødt ham jeg sammen m nu og min søn havde ikke været her.. Min pige aner ikke at hun har en anden far, da ham her har været i hendes liv siden hun var ca 6måneder.. Men er forberedt på at vi en dag skal fortælle hende det..Men jeg tager den en dag af gengen... Når hun en dag blir stor nok.. For hendes kærlighed til hendes "far" ophører jo ikk af den grund!!!

Hej Louise. Kan uden problemer sætte mig ind i din situation. Jeg har selv som dig fået en abort og fortryder nu, dog er det i dag kun 3 uger siden. Pga lægesjusk nåede jeg ret lang i graviditeten og måtte føde min baby som var det rigtig fødsel. Vil du vide mere om min oplevelse så læs indlægget "råd efter abort" Jeg fik senere af vide at det ikke var fordi aborten var mislykkes, men fordi det var tvillinger, hvilket ingen undersøgte først. Jeg er selv på alder med dig og under uddannelse, som dig tænkte jeg med hovedet og ikke med hjertet. Jeg går til psykolog nu og synes helt klart du skulle gøre det samme, har du fået aborten efter 12. uge betaler amtet stort set det meste af psykologen for dig, men du skal have henvisningen fra din læge indenfor et år, så lad dig ikke vente. Psykologen kan dog ikke hjælpe dig med at stoppe med at fortryde, men hun kan lærer dig at have lettere ved at acceptere dit valg og acceptere at du har det dårligt og det er okay ik at være glad vær dig, hvilket jo er en start. håber dagene vil se lysere ud for dig. og forresten..- føl dig ikke tvunget til at se den baby, du har gode grunde til at sige fra. Ærligt tror jeg det gør din situation værre end den er. jeg bryder sammen bare af at se gravide damer, hvilket er ret svært at undgå når de er alle vegne..

Kære Louise!
Jeg forstår udmærket godt, at du er ked af det, og ikke vil se den anden lille baby. Er det slet ikke en mulighed at fortælle de nybagte forældre om din abort? De behøver jo ikke fortælle din kærestes forældre om det? De vil måske være glade for at blive brugt som fortrolige? Og du er jo i en forfærdeligt svær situation, hvor de sikkert føler sig såret, hvis de ikke får en forklaring, samtidig med, at du vitterligt ikke KAN se den baby?
Og så har jeg en anden tanke til dig. Måske kan du bruge den. Tanken er: det er jo helt gratis for dig at ønske dig et barn lige nu. Fordi du ikke er gravid længere.
Da du VAR gravid, var situationen jo en helt anden. Hvis du drømte om et barn der, havde det konsekvenser.
Nu kan du drømme alt det, du vil, uden at der kommer et livslangt ansvar ud af det. Måske er det derfor, det er let for dig at ønske dig et barn nu?
Du kan også spørge dig selv: hvad har jeg lært af det her?
Jeg vil egentlig gerne høre svaret. Hvad har du lært? At du vil bruge en anden type prævention (ved jo ikke, hvordan du blev gravid)? At du vil være helt klar, før du bliver mor? At du vil have en uddannelse? At din kæreste er den rigtige mand at få børn sammen med engang?
Håber, at du finder frem til noget brugbart.

Lige nøjagtig! De er ALLE vejne .. Og så ligger man bare mere mærke til dem nu .. Jeg har fået en henvisning til en spykolog af min læge og amtet støtter selvfølgelig .. Har fundet ud af det går mig endnu mere på en jeg umidbart troede. Da jeg kom op til lægen brød jeg fuldstændig sammen .. Det var godt nok ikke rart! Det må godt nok også ha været slemt at skulle føde barnet!? Det sagde ham lægen der skannede mig også at jeg skulle forberede mig på kunne ske! Men selve aborten gik fint,, men men ,, Det er så svært og forklare hvordan man har det men det hjælper meget at få snakket med nogle som også har været igennem det!

Det var helt klart brugbart! Jeg synes ikke rigtig jeg har lært noget af det, hvis jeg skal være helt ærlig .. Synes bare jeg er blevet mere "voksen"..

Nej nemlig, din datter vil måske når hun bliver større forsøge at finde sin far .. Ville du holde hende fra det og skal hun have at vide hvorfor han ikke er der ?

heysa
jeg har selv stået i nøjagtigt samme problem. og jeg tænker da stadig nogle gange, hvorfor fanden gjorde jeg det. men jeg prøver på at komme vider, på det tidspunkt jeg vaglte min abort, var det, det rigtigt valg for mig.
men hvis du er klar til at få et barn syntes du kan snakke med kæresten om det og få et, eller prøve på at lave et nyt

jeg kan sagtens forstå dig. Fik selv en abort i juni i år - tænker tit på, at jeg nu kunne være højgravid og føde i januar måned...det er en mærkelig fornemmelse. Jeg valgte at få abort, da jeg ikke på nuværende tidspunkt kan give et barn de optimale krav, eftersom jeg er midt i min uddannelse, er på SU og ikke har tid til det nu. Et barn skal have det fantastisk,når det kommer til verden. En god og sund økonomi er også en god ting at have, inden man sætter børn i verden.

Jeg har været igennem akurat det samme som dig og har fortrudt det lige siden.. hvis du har lyst til at maile frem og tilbage, så kan vi lytte til hinanden historier....
skriv til anne-kirstine_kristensen@sol.dk hvis det har interesse.....
kh Anne