fortvivlet du

Daggry kalder dig påny
lyset her du håber på,
morgenen byder dig ind
mørket er alt du kunne få.
I vildrede du befinder dig
fuglen uden sine vinger,
reden du gerne vil bygge
ståsted med sig det bringer.
Månen strækker sig ud for dig
natten også kalder dig på,
belyse lykkevejen ønsker du
stjernernes drys du gerne så.
Med dine lyse øjeblikke
følger glædes stunder,
når solen atter ud svinder
alene igen dybt det bunder.
Usikker og forpint du er
midt i al rod dit her,
tag og føl dit indre jeg
tanken som stadig svirrer.
Slippe kan du ej
elske altid du vil,
ord mine runger i dig
for dig er jeg altid til.
Min kærlighed i dine hænder
den jeg ofte sang dig for,
dedikerede til dig engang
husker som var det i går.