8tilføjet af

Fred og enhed i dag ?

Kærlighed til Gud forenede de første kristne til trodt for at de var vidt forskellige og havde forskellig baggrund og boede på forskellige kontinenter.

Kan man opnå enhed på samme måde i dag? Kan de samme faktorer stadig forene folk inden for et trossamfund og sætte dem i stand til at have fred med mennesker af alle racer over hele jorden? Ja, det kan de! Jehovas Vidner er forenede i et verdensomspændende brodersamfund i over 230 lande og områder. Og det er de samme faktorer der forener dem som forenede de kristne i det første århundrede.
Det der bidrager allermest til enheden blandt Jehovas Vidner, er deres hengivenhed for Jehova Gud. De bestræber sig på at være loyale over for ham under alle forhold. Jehovas Vidner har også tro på Jesus Kristus og hans lære. Disse kristne viser selvopofrende kærlighed over for deres trosfæller og forkynder den samme gode nyhed om Guds rige i alle de lande hvor de virker. De er glade for at tale om dette rige med alle mennesker — uanset trosretning, race, nationalitet og sociale lag. Jehovas Vidner holder sig også neutrale i verdens anliggender, og det hjælper dem til at modstå det politiske, kulturelle, sociale og kommercielle pres der virker så splittende. Alle Jehovas Vidner påtager sig den forpligtelse at fremme enheden ved at have en adfærd som er i harmoni med Bibelens normer.
Denne enhed har ofte vakt interessen hos nogle som ikke var Jehovas Vidner. Som eksempel kan nævnes Ilse, der engang var katolsk nonne i et kloster i Tyskland. Hvorfor følte hun sig tiltrukket af Jehovas Vidner? Hun fortæller: „Det er de bedste mennesker jeg nogen sinde har mødt. De går ikke i krig; de gør intet der kan skade andre mennesker. De vil gerne hjælpe folk til at leve lykkeligt i et paradis på jorden under Guds rige."
Så er der Günther, som var tysk soldat udstationeret i Frankrig under den anden verdenskrig. En dag holdt en protestantisk præst en gudstjeneste for soldaterne i Günthers enhed. Præsten bad til Gud om velsignelse, beskyttelse og sejr. Efter gudstjenesten genoptog Günther sin vagttjeneste. Med sin kikkert kunne han se at de fjendtlige tropper på den anden side af kamplinjen også overværede en gudstjeneste holdt af en præst. Günther har senere fortalt: „Denne præst bad sandsynligvis også til Gud om velsignelse, beskyttelse og sejr. Jeg spekulerede på hvordan det var muligt for to kristne trossamfund at være på hver sin side i den samme krig." Dette prentede sig dybt i Günthers hukommelse. Da han senere fik kontakt med Jehovas Vidner, som ikke deltager i krig, blev han en del af deres verdensomspændende brodersamfund.
Ashok og Feema tilhørte førhen en af østens religioner. I deres hus havde de et alter for en gud. Da deres familie blev ramt af alvorlig sygdom, tog de deres religion op til fornyet overvejelse. Ashok og Feema blev gennem samtaler med Jehovas Vidner imponeret over hvad Bibelen lærer, og over den kærlighed der findes blandt Jehovas Vidner. De er nu nidkære forkyndere af den gode nyhed om Jehovas rige.
Ilse, Günther, Ashok og Feema er forenede med millioner af Jehovas Vidner i et globalt brodersamfund. De tror på Bibelens løfte om at de samme faktorer der i dag forener dem i tilbedelsen af Gud, snart vil forene alle mennesker der er lydige mod ham. Til den tid vil der ikke mere være grusomheder, uenighed og splid i religionens navn. Hele verden vil være forenet i tilbedelsen af den sande Gud, Jehova. — Åbenbaringen 21:4, 5.
tilføjet af

Tidligere indlæg

tilføjet af

Glasur?

Jehovas Vidner er forenede i at være Jehovas Vidner. Kristne er forenede i at være kristne. Jøder er forenede i at være jøder osv. Synes du virkeligt man bliver klogere af at konstatere det?
Jeg synes det virker lidt intetsigende. Det er helt OK, at I ikke går i krig - jeg tror alle kristne er modstandere af krig. Det der skiller er, hvordan man forholder sig, når krig ligner det mindste onde. Den problematik synes jeg dit indlæg glemmer at forholde sig til.
Men det synes du måske ikke er en væsentlig problematik?
tilføjet af

Tidligere indlæg

Jeg har tidligere i dag skrevet et indlæg om Bibelens forhold til militærdeltagelse: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=654918
Jeg ved ikke helt, hvad du vil med din trådstarter. Du går ikke ind i problematikker der kunne kritisere dit indlæg, og du lægger ikke op til debat. Er det bare forkyndelse du vil, eller ønsker du debatten. Og kan man forestille sig forkyndelse uden debat? http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6;conference=217;posting=655141
tilføjet af

Jeg tror IKKE det er MULIGT....................

............AT Forene de KRISTNE. -¤- Jeg tror Bestemt heller ikke på, at alle Kristne var forenede i en stor enighed om de samme ORD / Skrifter i "gamle dage" jeg mener simpelthen at det er noget ævl.
Det vil heller ALDRIG Blive muligt, at forene Nutidens Kristne sammen med Jehovas Vidner, af TRE årsager!
1.) Jehovas Vidner er IKKE KRISTNE!
2.) Jehovas Vidner, vil ALDRIG give sig en tøddel i forhold til deres såkaldte "bibel"!
3.) Og nok så Vigtige, Jehovas Vidner, er ud over enhver tvivl, Genkendt i Den Sande Kristne Bibel (5.Mos. 18:20-22), Som SATANS egne FALSKE PROFETER!
Tre mere end vælgtige årsager, som jeg som lægmand, og dermed uden præferens af nogen art, uden videre kan slå ovennævnte Fast.

En hilsen fra:
jalmar
tilføjet af

Det der kendetegner sande kristne er at de elsker hinanden.

Bibelen siger at vi må ikke være som Kain, der var af den onde og slog sin broder ihjel.
"For dette er det budskab som I har hørt fra begyndelsen, at vi skal elske hinanden, og ikke [være] som Kain, der var af den onde og slog sin broder ihjel. Og af hvilken grund slog han ham ihjel? Fordi hans egne gerninger var onde, men hans broders retfærdige." (1 Johannes 3:11-12)
tilføjet af

Det er ikke bare muligt, men en REALITET

som enhver kan iagttage, når de ser vore store internationale stævner. Hvis ikke vi var kristne ville det ikke være muligt, men fordi Jesus er hovedet for menigheden er det ikke bare muligt, men en realitet som enhver kan iagttage.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Der er vi enige

Jeg er helt enig med dig i, at vi bør elske hinanden. Det mener jeg så forøvrigt også ikke kristne gør og bør.
Men det fortæller jo ikke rigtigt noget om, hvordan man skal klare paragrafferne, når tingene er gået i hårknude.
Lad mig stille dig to spørgsmål:
1) Synes du det er en god ide, at politiet er bevæbnede?
2) Synes du det var godt at forhindre et folkedrab i Kosovo, ved at sende en international styrke ind der forhindrede det?
Og et lille tillægsspørgsmål:
Hvad synes du dette sted viser om Jesu holdning til militær og politi?
"Også nogle soldater spurgte: »Hvad skal så vi gøre?« Og til dem sagde han: »Ikke mishandle eller udplyndre nogen, men lade jer nøje med jeres løn.«" Luk 3:14
tilføjet af

Din Religiøsitet er rørende Naiv.....................

............Min "kære" ftg - det er småting i forhold til hvad PAVEN kan samle, og det er endda småting i forhold til hvad ISLAM kan samle!
Og du ved lige så godt som jeg ftg, at jeres Medlemsantal er rimelig stærkt faldende, i bedste fald stagnerende (er det ca. 500 i mistede i 2005?)- Og det faktisk på trods af, at Åndeligheden søges mere og mere, og de fleste Religiøse retninger kan fortælle om stigende medlemstal.
Hvorfor Mon ftg?

En hilsen fra:
jalmar
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.