Frihed eller tryghed?

Hej Alle,
Jeg står i et rigtigt stort dilemma. Er i et parforhold nu. Vi har været kærester i 8 år nu og alt er faktisk ok - men også kun ok. Jeg tænkter tit på om dette er det forhold jeg vil have resten af mit liv - jeg elsker min kæreste det gør jeg virkelig, men ofte føler jeg bare: Er det det...? Nu hvor vi har været kærester så længe er meget jo selvfølgelig blivet vaneting (det gør der jo i alle forhold), men det der bekymre mig er bare min tvivl på vores kærlighed.
Det er sjældent vi gør nogle ting sammen, der er ingen der laver små suprises for hinanden mere. Vi har da talt om at blive gift og få børn, men han er nok mere typen der ikke vil giftes lige nu og så spørger jeg mig selv om, vi har været sammen i 8 år nu...fører vores kærlighed ikke til noget?
Mine veninder er enten alle blevet gifte eller fået børn og vi er dem som har været sammen længst tid...
Jeg kan mærke bare at skrive om det gør ondt, så jeg kan næsten ikke bære hvis vi skal gøre det forbi, men jeg ville nødig sætte børn i verden eller blive gift, hvis ikke det er min soulmate.
HJÆLP...jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

at du evaluerer dit forhold, det ville næsten være underligt, hvis ikke :)
Først vil jeg lige springe ud i det og skrive til din sætning "fører vores kærlighed ikke til noget?" Hvor vil du gerne have den til at føre hen? - til: "små suprises for hinanden"? Eller der hen, fordi dine veninder har fået ring og baby, så vil du også gerne?
Mærk efter i dig selv, stil krav til dit forhold og ikke mindst vær selv ansvarlig for det🙂Meget givende er det også, at evaluere det med din partner🙂- måske det kan løses til at blive mere end ok.
For der er ingen ligning til at få det mere end ok og det at blive gift, det lover jeg dig.... [l]

skal man lade være. Du er i tvivl om du vil stoppe med din kæreste gemmen 8 år. Du er i tvivl om du vil ha børn, du er i tvivl om hvorfor i ikke er gift.
Tænk over hvorfor alle de ting lige pludselig er blevet vigtig i dit( eller er det)
I alle forhold er der kriser. Det kører jo op og ned. Se lige tiden an i noget tid. Er du stadig i tvilv så tag den derfra. Men intet vild fordi du efter 8 år, finder jeres forhold lidt kedeligt..
Lykke med livet.[f]

Hej Anne Mette
Når du møder din soulmate, vil du vide det.
Jeg havde også en kæreste, som jeg boede sammen med, da jeg var meget yngre. Efter et stykke tid stillede jeg de samme spørgsmål, som du stiller her. Inderst inde vidste jeg, at han ikke var manden, som jeg skulle giftes med og have børn med. Han KEDEDE mig faktisk.
Fakta, at han var mig utro - og jeg flyttede lynhurtigt. Og et par måneder senere mødte jeg min soulmate. Det lyder mystisk. Jeg mødte ham på en bar - og han stod langt væk fra mig. Jeg kikkede på ham og tænkte - at det var faderen til mine kommende børn. Og det blev han. [l]
Hvis man tænker for meget, så er der noget galt. Hjertet tænker ikke. Håber du kan bruge mit råd.
Knus herfra

😕tro mig jeg ved hvordan du har det.... min fyr fx for ham må jeg ikke gå ud i byen eller noget, det er jo billigt siger han....men så tænker jeg er det det værd...?
kan vi få en fremtid sammen eller hva? han vil ikke forloves endnu, det er som om jeg nærmest skal presse ham til det hvis vi snakker om det, mine veninder siger jeg skal droppe ham, men det er sku svært når man har været sammen i såååå lang tid....

Du ville jo aldrig gøre det med penge. Hold op med at spilde din egen dyrebare tid. Hver dag tæller. En mand der vil "sidde på en" er det aldrig værd. Tro mig.

i dit forhold. Hvis det efter 8 år stadig lyder at han skal ikke dit eller dat lige nu, så tror jeg tiden er passé. Spørg ham, hvornår han så mener tiden er passende.
Hvis han var din soulmate, var du ikke i tvivl, men pas nu på. De færreste kommer afsted med ham, der er dét, og mindre kan også gøre det, men jeg tror i er groet fast.