19tilføjet af

Få abort eller ikke?

Hej med-debattører.
Det er mega hårdt lige for tiden. Jeg er blevet gravid ved uheld og abort virker som den eneste mulighed🙁
Jeg er stor modstander af abort (har i hvert fald altid været), men nu står jeg selv i situationen!
Ved hverken fra eller til ...
Der er så mange grunde til at gøre det ... Og så alligevel er det egoistisk føler jeg!
Og nej, den med at få abort for barnets skyld gider jeg ikke høre. Det barn skulle nok få det godt og blive elsket...
Men alting vil blive så ødelagt og mig og min kæreste vil miste forhold til familie og min uddannelse ville ryge en tur. Og mine planer om at tjene penge, blive gift og få en stabilt hverdag med min kommende mand, før jeg får børn vil smutte.
Skal bestemme mig tirsdag...
:(🙁Det så hårdt! Stakkels barn... Jeg ønsker hverken barnet eller at være morder og senere fortryde det, når jeg føler kærligheden til mit "planlagte" barn første gang. Hvordan kan man se et barn i øjnene når man har dræbte dets lillebror/søster, eller ens forældres barnebarn :(
mvh 18 år
tilføjet af

er underuddannelse med børn

hej... hm... hvorfor mener du at din uddannelse vil ryge en tur ?
Jeg har børn og er i gang. Jeg har en uddannelse, som jeg tog med et lille barn, blev gravid og gjorde uddannelsen færdig. Og har gjot det samme igen, nu jeg er i gang med min anden uddannelse.
Hvorfor vil I i miste bånd til familie❓er det sådan at hans familie truer med at slå hånden af jer og deres eget kommende barnebarn, hvis I vælger at blive forældre ?
Hvis det er sådan det er, så er det godt nok en modbydlig måde at lægge pres på jer og specielt dig på, for at du skal få en abort. Hvilken svigerfamilie ville de være for dig i fremtiden, hvis du vælger en abort, vil du begynde at hade dem hvis du bukker under for det pres ?
Mit råd til dig er, at du skal gøre for dig, hvad du føler er rigtigt. Du skal leve med valget og det er din psyke der skal overleve en abort, hvis du vælger det. Tænk ikke at et barn ødelægger dit liv, men tænk at et barn omlægger dit liv. Men en uddannelse kan du stadigvæk få.
vh anonym
tilføjet af

Bortadopter

Få barnet, og bortadopter det.
Det findes så mange par der ville blive glade for det lille væsen. Jeg ved at det bliver du også hvis du får ham/hende og vælger at beholde barnet.
Og det behøver ikke at gå så galt. Man kan sagtens få en uddannelse, selvom man har små børn - eller store børn *s*. Hvorfor tror du i øvrigt at i vil miste forholdet til jeres familier??
Men det lyder lidt som om du ikke har spor lyst til abort...
Hvad sider din kæreste??
Lige meget hvad du beslutter dig for, så husk at det kan ikke laves om, så du må stå ved din beslutning!! Og ikke fortryde!! Ikke kigge tilbage, bare stol på at du har taget den rigtige beslutning!!
Mis
tilføjet af

...

Kan se hvad du mener... Men familien er ikke modbydelig... Bare muslimer, men søde... (Kæreste ikke)... Og mine forældre meget religiøse...
Går i 2g og syns det er mega hårdt.
Jeg ved ikke længere hvad jeg føler er rigtigt :(
tilføjet af

Nogle tanker til dig

Kære Du, der er yngre end mine to døtre (på 21 og 23),
Dybt i dit hjerte kender du selv svaret på dit spørgsmål. Uanset hvad du vælger, vil du blive forandret af beslutningen for altid, kun du kan finde ud af hvilken retning du ønsker at blive forandret i, jeg mener forandringen af dit inderste forhold til dig selv og til livet.
Her vil jeg bare nævne, at der for øjeblikket er meget fremme om hvor svært det er for yngre kvinder at få arbejde, selv lige efter afslutning af en videregående uddannelse, fordi man forventer at de nu skal til at have børn. Og da især hvis de er i et etableret parforhold, der ligner satsningen på en familie. Selv Jacob Lange, mangeårig studiechef ved Kbh. Universitet, har i de sidste uger sagt, at det er torskedumt for studerende kvinder IKKE at få barn imens de læser. For så vil de have langt højere chance for at få arbejde bagefter.
Jeg var selv 31 da jeg fik mit første barn, da havde jeg også ønsket det brændende i flere år, men var ikke færdig med uddannelse, og ikke sikker på mit forhold. Da jeg først blev færdig med univ. som 29-årig og dernæst fik vikarjobs, stod jeg i et dilemma i årevis, ønskede mig barn/børn, lignede for enhver arbejdsgiver et oplagt barsel-emne, frygtede aldrig at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og fik det også kun med nød og næppe som 35-årig (første faste stilling), da jeg stadig var i vikarstilling og åbent kendt var gravid i 6 måned med mit andet barn. Men jeg må jo have bevist mit værd, siden de ansatte mig... Alligevel kostede det års usikkerhed (frygt). Og sandheden er desværre, at jeg pga. tidspresset og længslen efter et barn o. de 30 slog mig til tåls med et forhold til en mand, som jeg inderst inde ikke elskede nok - og derfor valgte at forlade 8 år senere. Hvad der naturligvis gav mig store udfordringer i tilværelsen. Jeg har ikke fundet kærligheden med en ny mand endnu (55 år). Men børnene (det blev til tre) er mit livs lys: fantastiske, elskende, livsglade, talentfunlde, kloge individer, dybt knyttet til hinanden, til mig og til deres far i loyalitet og kærlighed.
Sådan passede jeg børnene ind i mit liv. Jeg var tilsyneladende fornuftig, og der var alligevel en pris at betale.
Jeg ønsker dig af hjertet at du træffer den rigtige beslutning for dig.
En kvinde og mor
tilføjet af

Har tænkt over det

Men familierne ville stadig opdage at vi har været i seng sammen før ægteskabet... De er religiøse...
Min kæreste er ked af det...
tilføjet af

ak ja

Du lyder meget klog:)
Og så sidder her en ynkelig lille fynbo på 18 år, som troede at livets sværeste beslutninger bestod i at:
Vælge kæreste, lave den dumme tyskaflevering eller lade vær, eller købe den super seje bluse påtrods af en underskud på 5000... :S
Det bare for meget for mig føler jeg... Jeg er måske ynkelig, men havde aldrig overvejet tanken om at skulle tage en sådan beslutning om et andet menneske (barn i maven) :(
tilføjet af

Praktisk mht. studentereksamen

Vil lige klippe noget info ind om studenterkursus (2-årigt dag- eller aftenstudium), som du evt. måtte satse på, hvis du måtte vente med studentereksamen i første omgang pga. barn.
Ved ikke om det er for langt til at komme med her, men kig da blot på www.studentereksamen.dk
De bedste hilsner
en kvinde og mor

Studentereksamen giver mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse.
Studenterkursernes fælles hjemmeside www.studentereksamen.dk
Akademisk Studenterkursus, Titangade Akademisk Studenterkursus, Titangade 9B, 2200 København N, 35 83 18 26, ask@akadstud.dk
Gentofte Studenterkursus, Hartmannsvej 22, 2900 Hellerup, Tlf: 3945 2720
Det 2-årige forløb kan tages på daghold, og på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg tillige på aftenhold.
Enkeltfagsundervisning
Alle de fag og niveauer, der indgår i en almindelig studentereksamen, kan tages som enkeltfag. Du kan altså vælge at stykke en hel studentereksamen sammen i det tempo, der passer dig. Du kan også supplere en tidligere bestået studentereksamen med fag, du eventuelt skal bruge i forbindelse med studier i Danmark eller i udlandet, eller som du blot ønsker at blive bedre i.
Enkeltfagsundervisningen er tilrettelagt forskelligt fra kursus til kursus. På nogle studenterkurser er det muligt at tage enkeltfag via computerbaseret fjernundervisning. Du kan få flere oplysninger på det enkelte kursussted.
Eksamen. Ved enkeltfagsundervisning går du til eksamen i alle fag og får eksamensbevis i hvert af de fag, du har bestået.
Læs mere om studentereksamen (stx) som enkeltfag.
Selvstudium
Ved selvstudium kan du indstille dig til eksamen uden at deltage i undervisningen. Men det er krævende og kan kun lade sig gøre, hvis du har de faglige forudsætninger i orden og er indstillet på at skulle sætte dig ind i meget stof.
Som selvstuderende kan du ikke deltage i undervisningen eller få rettet skriftlige opgaver med undtagelse af studieretningsprojektet. I biologi, kemi, fysik og idræt kan du deltage i praktiske øvelser (laboratoriekurser) enten i Jylland eller i København. Der findes udførlige fagbeskrivelser til alle fag. Til hvert fag hører i alt en times faglig vejledning.
Det er muligt at kombinere selvstudium i nogle fag med undervisning i andre.
Eksamen. Selvstuderende skal tilmelde sig eksamen inden 1. februar.
Adgangskrav
Du kan tidligst blive optaget på studenterkursus et år efter, at du har afsluttet 9. klasse i folkeskolen eller anden undervisning, der svarer til folkeskolens 9. klasse. Det er studenterkursets leder, der vurderer dine kvalifikationer og afgør, om du kan optages.
Også ved enkeltfagsundervisningen gælder, at du tidligst kan blive optaget et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Ansøgningsskema hentes på kursusstederne.
Ansøgningsfrist: Kan være forskellig fra kursus til kursus; nogle steder op til kursusstart. Bedst inden 1. juli.
Uddannelsesstart: Medio august.
Læs mere om adgangskrav og optagelsesregler.
Økonomi
På de offentlige studenterkurser er undervisningen gratis. På Akademisk Studenterkursus koster den 1.300 kr. om måneden i 10 måneder, hvis du ikke får SU. Får du SU og er udeboende, betaler du 300 kr. Bor du hjemme, skal du betale 600 kr.
Du kan søge SU, herunder også hjælp til delvis dækning af undervisningsafgiften, hvis du er over 18 år og har mere end 23 timers undervisning om ugen.
På enkeltfagsundervisningen er der gebyr. Beløbet varierer fra amt til amt, men ligger mellem 300 kr. og 900 kr. pr. fag. For selvstuderende er prisen mellem 300 kr. og 600 kr. pr. prøve i et fag.
Eksamen. En studentereksamen indeholder 10 skriftlige og mundtlige prøver i løbet af uddannelsestiden. Du skal desuden aflevere et studieretningsprojekt. Efter bestået eksamen får du et samlet eksamensbevis. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit ved fx at indregne karakterer fra enkeltfag.
tilføjet af

Avs...

Det var værre...
Ja, det vil de... Det er jo svært at skjule... Med mindre du kan rejse væk et halvt års tid...
Det er en hård situation, og det er kun dig som kan tage beslutningen...
Selvfølgelig elsker du og har du brug for din familie. Og du er sikkert helt sikker på at de vil blive sure, og måske oven i købet udstøde dig fra familien.
Hvordan har du det med at have haft sex før ægeskabet?? Skammer du dig over det?? Forstår du dine forældres synspunkt, eller synes du at de er gammeldags??
Mis
tilføjet af

Selvfølgelig også HF (i hele landet)

Undskyld selvfølgelig også HF, 2-årigt og nok let hvis man allerede en gang har gennemført 1.- og 2. g. , se evt. http://www.odense.dk/Topmenu/Uddannelse/Ungdomsuddannelse.aspx#2
Vil lige fortælle at min yngste datter (der havde haft svære læreproblemer, læs: matematik) i skolen, fået specialundervisning et enkelt sølle år, gik på efterskole 1 år og fandt livsglæden igen) tog HF på kursus på Falkonergården Frederiksberg. Med et gennemsnit på 9,3 (og udvidet matematik). Det var en højere karakter end storesøsteren med alm. studentereksamen og derfor har hun haft større valgfrihed af studium. Storesøsteren der hele skoletiden igennem har været UG-pige, blev skoletræt i 2. g og var ved at droppe ud, havde sygefravær og undgik med nød og næppe at skulle op i alle fag, blev så student som 18-årig. Lillesøteren (der kom i skole som 7-årig pga sen sprogudvikling som ørebarn) blev HF-student med en følelse af stor selvstændighed og selvtillid som næsten 19-årig. Dvs. den yngste (2,7 år mellem de to) har i dag halet ind på den store, idet de nu læser på Univ. på henholdsvis 1. og 3. år. (den ældste i udlandet).
Knus og al mulig glæde og lykke til dig!
fra en kvinde og mor
tilføjet af

hvert eneste valg, er et fravalg af andet.

jeg har altid været modstander af abort, jeg har set frygtelige billeder, hvor barnet bliver suget ud i tusinde stykker, og altså ikke bare hele fostret på en gang.
billederne findes også på nettet.
i 1979 gjore jeg en grønlandsk pige gravid, og dengang var der en regel om, at børn født i grønland var grønlandske, og børn født i danmark var danske.
hun fødte derfor her i danmark, men hvis jeg havde kendt konsekvenserne, havde jeg aldrig gjort det.
det er en meget lang historie, så jeg vil gøre den kort her.
jeg skulle tilbage til grønland, fordi jeg havde en kontrakt, men jeg købte en lejlighed hvor de kunne bo.
moderen gik konstant på druk, og min nabo arbejdede om natten, så når hun lå fuld på trappen, fordi hun ikke kunne finde nøglehullet, tog naboen min datter ind i deres senge.
på et tidspunkt fik hun besøg af en fyr fredag aften, som kun ville det frække, men hun ville i byen, så de forlod min datter fredag aften.
mandag morgen ringer manden til kommunen, at min datter på 2½ måned var alene hjemme, naturligvis uden mad og bleskift, og kommunen henter hende.
senere skulle moderen og min datter bo på diverse mødrehjem, hvor hun selv skulle passe min datter, alligevel sneg hun sig ud om natten, og fik 5 aborter med tilfældige fyre, jeg kunne kun komme hjem hver 8 måned, så det var en frygtelig tid.
hvis jeg ringede hjem_dengang kostede det 28 kr. pr. minut_ og bad om at høre min datter, sagde moderen altid noget med, det kan du ikke, hun sover, men fakta var, at hun allerede var fjernet igen.
moderen kunne ringe tilmig, og sige, hvis du ikke sender penge nu, så dræber jeg søster, jeg sendte 600.000 kr. alene på telegram, samt alle de penge min mor hentede i banken, banken ville ikke se moderen i banken.
hun ringede for 15.000 kr. om måneden, så naturligvis blev telefonen lukket.
jeg fik en advokat til at lave et dokument, så jeg kunne overtage forældremyndigheden, og amtet godkendte det også, men en uge efter fik jeg brev fra kommunen om, at de havde annuleret det.
min datter kom i familiepleje, jeg vidste ikke hvor, men 9 år senere hører jeg moderens skrig i natten, så jeg finder hendes adresse.
jeg opsøger kommunen, og efter 9 år får jeg lov til 1 times overvåget kontakt med min datter, det var ikke mig der var problemet, senere viste det sig, at moderen havde besøg af min datter hver 14 dag.
den barak jeg boede i brændte, så jeg mistede alle mine adresser og dokumenter, men en ven skulle rejse hjem på ferie, da min datter skulle konfirmeres, og på en eller anden måde fandt han adressen og afleverede 5000 kr. som en gave til hende, jeg fik aldrig et billede, eller et takkekort.
jeg havde en aftale med banken om, at de først måtte udbetale hendes børneopsparing, når jeg kom i kontakt med hende, men alligevel udbetalte de beløbet da hun fyldte 18 år.
i 2001 kom jeg hjem for good, og fandt plejefamiliens adresse, jeg ringede til dem, de vidste intet.
igen hører jeg moderens skrigeri om natten, og jeg finder hendes nye adresse, så jeg opsøger hende, for at få nogle billeder, moderen var fuld, så det blev ikke til noget.
pludselig fik jeg et mærkeligt kort, mit navn___mor siger du vil se mig, måske fordi jeg er i lykkelige omstændigheder, nej tak___min datters navn, men ingen adresse.
jeg har kæmpet næsten hele mit liv for min datter, jeg skulle betale 150 % i bidrag, selvom jeg arbejdede 16 timer om dagen, altså 112 timer om ugen, kommunen svarede aldrig på mine breve, jeg har ingen kopier, men jeg havde en gæld på 1½ milion, på grund af moderens forbrug, og jeg måtte arbejde i 12 år, for at komme af med gælden.
hun flyttede til utallige fyre, medens hun boede i min lejlighed, og et sted kom hun hjem om natten, og tissede på gulvet, så det løb ned, og ødelagde ejerens antikke møbler, dem måtte jeg også betale.
engang fandt jeg en liste med 26 forskellige navne med fyre på, og jeg opsøgte dem alle, da jeg havde mistet nogle meget værdifulde ting, de indrømmede, at de havde besøgt hende, men vidste intet om mine ting.
kommunen og plejefamilien har svigtet mine interesser, jeg har spildt 14 år på denne grusomme sag, indelukket på en base, uden nogen form for kontakt.
jeg nægtede at rejse på ferie, da jeg intet havde at komme hjem til, og gælden skulle betales.
nu er valget dit.
tilføjet af

Behold det fordi

Jeg tydeligt læser, at du er en af dem, der ikke ville kunne leve et godt liv med tanken om at du dræbte et barn.
Selvom det vil forandre dit liv at beholde det, så vil det ikke ødelægge dit liv, men det vil abort! Abort vil give dig depression osv. som gør det svært for dig at udleve dine drømme i livet.
tilføjet af

abort - valg mellem pest eller kolera

for som du ganske rigtigt er inde på, kan livet efter abort være sværre end at man valgte barnet.
Derfor er abort heller ikke en mulighed for alle som nogen går rundt og tror.
vh anonym
tilføjet af

Jeg har lige været igennem en medicinsk abort - jeg tog det rigtige valg det kan du også...

Læs evt. min tråd her på siden
Ja det er hårdt og tage et valg, jeg valgte abort, og det var det rigtige for min kæreste og jeg. Og allerede få dage efter havde jeg det fint med mit valg...
Du skal bare være 100 % sikker på dit valg og ikke lade dig ryste eller bestemme af andre
som en klog pige her på sol skrev til mig:
"Lægen jeg talte med dengang sagde noget jeg aldrig har glemt igen - som måske kan være en hjælp om 2 år eller 10 år. Han sagde at man altid skulle huske på at man fik foretaget indgrebet ud fra den situation man var i dengang. Det havde han ganske ret i."
Og det har jeg taget til mig...
Hvis du har brug for en at snakke med så skriv din mail og jeg vil svare
HELD OG LYKKE - træf dit eget valg - intet at frygte <3
tilføjet af

Depression

Nu du er så klog på hvordan hun vil reagere, hvis hun får en abort, så kunne du måske også lige komme med en vurdering af hvordan hun vil reagere hvis hendes familie slår hånden af hende, og måske endda tvinger hendes kæreste til at droppe hende også?
En abort er det eneste rigtige her. Der er ikke tale om et barn, men et foster. Få det fjernet med god samvittighed og fortsæt livet, som fortsætter fuldstændig ufortrødent efter en abort.
Abort giver IKKE depression, hverken en spontan eller provokeret. Det er ganske få der bliver depressive efter en abort, og så er det ikke aborten der forårsager depressionen, men noget helt andet. Aborten får bare skylden, fordi det er en letkøbt undskyldning.
tilføjet af

Stands det

- Du kan ikke tillade dig at fremføre DIN overbevisning, som en uvildig rådgivning.
- Det er uklædeligt.
tilføjet af

Børn i sig selv er ingen hindring for uddannelse

- Jeg fik mit første barn som 21 årig og det sidste som 28 årig. Var færdiguddannet som 30- årig. Hvad er problemet? I hvert fald ikke børn.
tilføjet af

mail

Vil helst ikke skrive min mail herinde... Men hvis jeg må få din?
tilføjet af

Undskyld mig...?

Hvad mener du?
tilføjet af

medicinsk abort

Hvordan havde du det, da du fik denne behandling?
- hvad kostede det dig fysisk, økonomisk og tænker du stadig over det nu - mentalt?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.