I tvivl....elske eller ikke elske

Hejsa
Se, jeg har denne her kæreste, som jeg har været sammen med i lidt under ½ år!
Men nu synes jeg at hans jalousi tager til....snakker jeg med nogen jeg tidligere har set (hvadenten jeg har været fysisk med dem eller ikke) skal vi igennem den helt store usikkerhedstur....hvor han bliver sur, mut og indelukket. Han skælder ham, jeg har snakket med, som har sms´et mig eller som jeg tilfældigvis har mødt ud (selvfølgelig er det kun mig der hører mennesker jeg kender blive omtalt som kvajpander, men alligevel).
Jeg synes det bliver en belastning for vores forhold. For fortæller jeg ham ikke om de her henvendelser, så vil jeg føle at jeg har noget at skjule, og det har jeg jo ikke...men det er da den næste tanke der slår een, bare at holde sin mund.
NU er jeg bare af den opfattelse at ærlighed er vejen frem, hvis jeg skal være i et forhold, så hvordan får jeg ham til at acceptere, at jeg havde et liv før jeg mødte ham ?
Han havde jo også et liv før han mødte mig...og jeg farer ikke op som trold af en æske, når en x skriver til ham.
Tillid er en meget vigtig ting for mig i et forhold....og jeg begynder nu at vende den om...gad vide om han farer sådan op, fordi han selv har noget at skjule! Men fanme om jeg vil nedværdige mig selv til at gennemgå hans computer, mobil eller skuffer/skabe.
Hvad gør jeg..jeg har været ærlig hele vejen...han har set mine kontaktpersoner på min PC...har forklaret hvem de er og hvilken relation jeg har haft til disse mennesker. Han har adgang til min mobil...jeg fortæller ham hvis jeg møder en, der er en der ringer, eller sms´er....HVordan får jeg ham til at forstå at han, ved ikke at tage min ærlighed som et godt tegn, mister mig ???

Du har faktisk selv svaret: "HVordan får jeg ham til at forstå at han, ved ikke at tage min ærlighed som et godt tegn, mister mig ???"
Fortæl ham lige præcis det. At han mister dig hvis han bliver ved på den måde. Sæt dig ned og tag en lang snak om at du ikke har noget at skjule og at du er fuldstændig åben overfor ham og at du til gangæld forventer lidt tillid. Enten må han løsne tøjlerne lidt elelr også mister han dig, det er da det bedste argument overhovedet.

Hvis du fortsat vil have et liv så er det ud med sådan en kæreste, det forhold holder ikke alligevel, det er jo ikke kun ham der skal have et liv, det er jo jer begge to, vis ham svaret og så ud med ham, hvis han ikke vil sadle om.

Jeg har nu med stor interesse læst dit indlæg.
Jeg kan kun sige til din kæreste "TA´ DIG SAMMEN OG SIG HVAD DER GÅR DIG PÅ".
Jeg var sammen med den mest vidunderlige pige i næsten 6 år.
Det var fantastisk, men jeg var jaloux, og det blev bare værre og værre. Jeg kunne ikke gøre for det. Jeg ville så gerne fortælle hende en masse søde ting, men der kom kun onde ord ud istedet. Jeg bandt hende, lukkede hende inde i et fængsel hvor hun ikke kunne komme ud. alt sammen pg.a. af jalousi. Over er en periode på 4-5 måneder fik hun nok. Hun kunne til sidst ikke mere og gjorde det forbi. Jeg fattede det nok først egentlig da vi flyttede hendes ting, at det var forbi.
Men jeg valgte så at søge professionel hjælp ved en psykolog. Og hvad fandt jeg ud af: Jo, min jalousi og temperament, skyldes ikke min kæreste, men ting sket i min barndom. ting som jeg bare aldrig havde fået snakket med nogen om.
Min kæreste var der altid der for mig. Parat til at hjælpe uanset hvad. og jeg brugte det aldrig. Lod i stedet vrede give udtryk i forbindelse med jalousi overfor hende.
Skrækkeligt!!!

Så et godt råd. Ved du at han ikke vil ikke miste dig, så fortæl ham omkring det hele/forklar hvad der ske. Vis ham evt. dette indlæg.
Jeg er stadig dybt ulykkelig over at min kæreste gjorder det forbi. Og tro mig, hun elsker mig stadig. Men hun er bare bange for at alt skal blive som før, da det har sat dybe spor i hende....Så selv om vi elsker hinanden, blvier vi aldrig til noget inge...... og det samme kan ske for jer.

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal svare for på den ene side forstår jeg godt at det kan være iriterende, på den anden side har han åbenbart en føelse af at han kan miste dig til hver en tid det skulle være, og hvis du ikke er 100% ærlig og hvis han ikke kan få lov at spørge dig, så bliver han bare bange og du skaber mistro i hans liv og han bliver mere og mere frustreret, tro mig han elsker dig over alt i verden, og lad ham spørge, og svar så endelig og på en måde så han ikke kommer til at tvivle på om du har gang i et eller andet med en anden, det er måske det lille puf han skal have, konfronter ham aldrig med at han er jaloux eller andet, hvis han f.eks spørger om hvorfor du har været optaget eller hvem du har fået mail/sms fra, så svar ham, provoker ham ikke til at skulle hive svaret ud af dig, for så føler han igen at du ikke gider ham, det er det han mangler

Hvis jeg skal acceptere hans adfærd (det er hvad jeg får ud af dit indslag at du synes jeg skal), så går jeg på et tidspunkt fra ham. Det er jo det der er mit problem. Jeg elsker ham, men kan ikke selv leve under vilkår der begrænser mig i den grad.
Jeg håber at du har ret i at han elsker mig...det tror jeg da bestemt også...men hvis han elsker mig, hvorfor stoler han så ikke på mig?

det gjorde meget ondt at læse dit indlæg.
For jeg er netop bange for at komme dertil hvor jeg bare siger stop, og smutter.....det er jo svært, netop når man elsker! Men man skal, som andre også har skrevet, også kunne leve selv....vi er to i dette forhold, ikke kun een.
Jeg er delt i to....aner ikke hvad jeg skal stille op...synes jeg har prøvet at forklare ham, gang på gang, at jeg kun vil ham!

Måske blir´ han usikker når du eks. får en sms ... fordi du, uden at være klar over det, blir´ fraværende ??
Hvis det er tilfældet,- så kan jeg imidlertid godt forstå din kæreste ....
Hvis ikke du, samtidig med at du holder dine kontakter ved lige, gir´ ham hvad han har brug for af tryghed, kærlighed o.s.v. ....så vakler han måske på usikker grund i tide og i utide,- og det er måske det som tricker ham til at være/blive jalous, uden egentlig at ville det ....men måske ved han ikke hvordan han ellers skal give udtryk for sin frustration og usikkerhed.
Prøv og læg mærke til hvordan du selv er når du kommunikerer med andre ex'er m.fl ..... måske er du ikke så "perfekt" en kæreste som du imiddelbart tror ?

Jeg skal prøve at tænke over hvad du siger her.
Jeg tror bestemt ikke at jeg er perfekt i nogen sammenhænge.....hvis jeg var, havde jeg jo selv svaret på rede hånd, og ikke brug for at rådføre mig med jer :-)
Tak for dit bidrag til tænketanken..har du mere, så kom endelig med det :-)

når jeg får sms´er eller lignende plejer jeg jo netop at læse dem højt for ham.....

Jeg ved at du føler at det vil begrænse dig nu og her, men han sidder inde med den her forbandet grimme føelse af at han kan miste dig og det kan vi alle selvfølgelig, men måske af alt fordi han har prøvet at miste før, eller nogle ting fra hans barndom "far eller mor" der ikke har været der for ham eller andet, jeg ved at du skriver at han også har haft exér, men folk reagerer forskelligt og hvis han har taget f.eks hende i et eller andet, så er han utrolig bange for at det samme skal gentage sig, du skal se hvis du begynder at svare ham, så går der højst 3-4 måneder før han 100% føler sig sikker på dig, kan du ofre det på ham? Jeg er sikker på at han har det meget meget skidt ligenu, og ønsker at finde ud af om du i virkeligheden elsker ham, hvorfor så ikke gøre ham 100% sikker på at det er ham du vil have, hvorfor lade ham hive svarene ud af dig, vis ham respekt og sig at du elsker ham, hvis du gør det, og fortæl ham så alt på en måde så der ikke kan skabes tvivl, og hvis du kan mærke at der er tvivl fra hans side aligevel, så uddyb det du har sagt, det værste du kan gøre er at "klappe i" se evt http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=98504
det minder måske lidt om det og prøv så lige at svare der også

Jeg gør, føler jeg! Jeg er ærlig...spørger han, får han svar...jeg har til gengæld sagt til ham, at hvad man ikke kan tåle svar på, skal man ikke spørge om! Sådan gør jeg selv! Jeg spørger ikke ind til hans sexuelle liv før mig...det kan jeg ikke tåle at høre om, ved jeg, og derfor undlader jeg at spørge.
Jeg har gang på gang erklæret ham min kærlighed...har vist ham alt, hvad han ville...der er ingen hemmeligheder..og det ved han!
Jeg føler nu bare at det gør tingene værre, ikke bedre!
Jeg vil gern "ofre" 3-4 månedermere på ham, men hvad nytter det, hvis det i realiteten er det samme jeg skal gøre, som jeg har gjort hidtil, og som åbenbart gør tingene værre??

Du skal netop ikke gøre det samme, og dog, men han lydder ikke til at han er 100% sikker på at du vil have ham, lad ham ikke skulle hive svarene ud af dig, og du skal da ikke demonstrativt stå og læse op eller andet, men fortæl ham hvad der foregår i dit liv, det emne du skriver om kunne faktisk være din modpart som jeg gav dig linket til se "Aino" og tag så lige ainos tanker og se hvordan han har det, giv ham evt et svar, på hvad du mener udfra det han skriver

... du virker skam også meget sandfærdig ... det må jeg sige ...
Men nogle gange opfører vi mennesker os på en underlig måde ... og vi er ikke engang klar over hvilke signaler vi sender hist og her ..........man kan tro at man virker på andre på én måde,- men egentlig opfattes man på en helt anden måde ...
Og de betragtninger skal man naturligvis ha´ med i din situation ...
Held og lykke - håber at i finder ud af det !

*S*
Om ikke andet prøver jeg gerne at se det fra andre vinkler end min egen. Nogle gange kræver det bare at andre, som du, viser mig de andre vinkler :-)
Tak for hjælpen !

.... jeg har selv stået i din situation,- derfor virker jeg måske så "klog" .... *LOL* ...

...At svare på!
Hvis han ikke stopper med at reagere på hans sygelige jalousi, så må han videre!
Det er ikke nemt når nu du holder af ham, men han vil trække dig ned hvis det fortsætter.
Mvh
Nhs

Hejsa,
Sad og læste denne debat/samtale og kunne ikke lade være at tænke på det jeg har været igennem. Faktisk tro kopi af din historie. Han ville ikke ha' jeg gik steder, blev ked, sur, mut når jeg fik sms'er, var vi i byen, stod han op og ned af mig hele aftenen. Faktum er at. Jeg sagde til ham lige ud af posen. Jeg elsker dig, men det her dræber mig. Jeg ser dem jeg vil se, jeg skriver og ringer til dem jeg vil og jeg ser endda min x'er hvis det er det jeg vil. Hvis du ikke kan klare det, kan du ikke klare mig ( det er alt sammen en del af mig )! Han blev ked af det, men tog sig sammen.
Helt ærligt! Han kan være nok så bange for at miste dig, men det giver ham ikke ret til at opfører sig sådan. Man kan ALDRIG være 100 procent sikre på hinanden, hvis man var, ville det spændende i ens forhold jo også være væk. Jeg mener folk der gifter sig tror jo også 100 procent på hinanden.... og så bliver de skilt. Der skal være noget spændning.
Bliv ved med at være ærlig, og sig det som det er, kort og kontant, også selv om du ved der er en risiko for han siger farvel. Du dræber dig selv af det andet. Held og lykke. Håber for sin skyld du kan sige fra. Ved det er svært.
Knuz

Tak for dit input :-)
Det er jo præcis hvad jeg har sagt fra starten, men finder mig selv tage mere og mere hensyn til ham. Naturligvis fordi jeg elsker ham, men jeg ved jo inderst inde godt at jeg på et tidspunkt bliver vred på ham over det....hvis jeg ændrer mig selv alt for meget!
Jeg har gentagne gange fortalt ham hvad det gør ved mig...det eneste jeg ikke har gjort var at sætte trumf på...altså den der: du mister mig, hvis ikke det stopper NU. Og der ønsker jeg jo heller ikke at skulle ud! Det er magtspil, og det vil jeg ikke...
Knuz

du hele tiden har været!!!
sig at han skal vide at du har været ærlig overfor ham hele vejen, og at det sårer dig at se hans tillid svigter....og at det må stoppe nu for ellers ender i i en blindgyde!
-han må elske dig meget højt når hans frygt for at miste dig er så stor(og vokser med tiden så længe det ikke er bearbejdet følelsesmæssigt i ham selv!!!)(Husk at vise at du kender følelsen fortæl om oplevelser førhen hvor du selv har været jaloux).Han er Måske en person der blevet svigtet mange gange, og tør/kan ikke stole på andre mennesker mere og jo mere han elsker dem jo vanskligere er det.Men du må sige fra hvis han er alt for dominerende---ved at undertrykke din stemme og det gør det bestemt ikke bedre---det kan dække over at han stadig ikke føler sig ordentligt bekræftet i at HAN ER GO NOK---og lov ham at du vil gøre alt for at i kan tale sammen om det men undgå at det fylder alt!(lad intet emne være tabu)
vær søde overfor hinanden---i finder bedst selv løsningerne sammen.......
håber det går godt:-)
MvH Xynia

Men du kan ikke redde en kæreste, der er sygelig jaloux.

Tror du ikke det at forstærker
hans jalousi når du læser de
dersens sms`er op for ham!??
gør det ham ikke meget værre:-(
Det tror jeg
giv et knus og sig et par søde
ord til ham det har han brug for

Jamen, når de tikker ind på telefonen, vil jeg da hellere ikke skulle føle mig som tyv i natten...og jeg ved jo også hvordan det kan føles....det er jo ikke fordi jeg er blottet for følelser og jalousi!

At du siger du elsker ham & kun vil have ham er fint, men (og nu taler jeg af erfaring) det hjælper altså kun i nuet.
Han har brug for at få snakket med en professionel som virkelig kan få hevet ud af ham hvad der går ham på... For jeres forhold ender med at blive ødelagt såfremt det forsætter på denne måde.
Måske har han nogle ting i hans liv som han gå og "bøvler" med, og som han ikke tør at komme til dig med. Altså udnytter at han rent faktisk har dig til at lytte og forstå.
Jeg mener ikke at du begynde med at true med at forlade ham osv. (til at starte med), men simpelthen sætter jeg ned sammen og snakke omkring problemerne.......tag til psykolog med ham... lad ham først tage selv afsted, men tag også med ham.
og se så hvad det fører til. Husk din kæreste handler i afmagt når han bliver jaloux.

Held & lykke

vi quinder er for gode af os!!
jeg har en gang været i sådan et forhold som du beskriver ... det endte med at jeg ikke kunne gå uden for en dør uden at have fortalt hvor jeg skulle hen og hvor lang tid det ville tage, hvem jeg skulle mødes med, og kom jeg hjem bare 1 minut senere end jeg havde sagt kom 3.grads forhøret og det endte altid med at jeg fik at vide at han ikke kunne stole på mig. der gik 2½ år så havde jeg endelig opbrugt min tålmodighed, mine nerver var tyndslidte og mine veninder stoppet med at ringe og skrive, selv min mor snakkede jeg ikke med p.g.a. hans jalousi.
Pt leder jeg efter en ny bolig for min nuværende fyr er begyndt på det samme, vil vide hvem jeg taler med og hvornår og om hvad ... det er lige før han vil have navn og adresse på alle dem jeg betjener i butikken hvor jeg arbejder, han kan finde på at tjekke min mail, min post og min sms samt tjekke opkaldene på min mobil. Jeg har sagt at jeg ikke vil finde mig i det og at han kvæler mig, men intet har det nyttet, nu siger jeg stop, jeg har altid været ærlig og er ikke selv den jaloux type ... men jeg har forsøgt at give ham tilbage af samme skuffe, tjekket mail og mobil uden andet resultat end at han blev pissesur og fornærmet: om jeg ikke stolede på ham! Jo, det gør/gjorde jeg men han stolede jo ikke på mig.
Du skal vidre med dit liv, og det kommer du bedst ved selv at tage styringen og ikke lade hans jalousi styre spillet, vil han have dig, må han stole på dig ellers må han gå. Hans jalousi vil i det lange løb kvæle enhver følelse du har for ham og i sidste ende gør dig så kold at du ikke engang kan hade ham.