6tilføjet af

Færch-familie endt i annoncekrig

Færch-familiens strid tog i går en ny drejning, da Stener Færch Gruppen indrykkede annoncer i flere dagblade og beskyldte sin modpart for at lyve.
Den mangeårige strid mellem de to parter i familien eskalerede i 2006, hvor Tineke Færch solgte aktier i Færch Holding til sin datter Merete, og aktierne efterfølgende steg voldsomt i værdi. Hun anklagede dernæst sine advokat for dårlig rådgivning og krævede i første omgang aktierne tilbage fra sin datter. Dette ændrede hun dog efterfølgende til et krav om 276 millioner kroner, som hun mener at være blevet snydt for.

I mellemtiden har et køberkonsortium bestående af blandt andre Merete Færch og anført af hendes grandkusine Lone Færch forsøgt at erhverve sig flere anparter i Færch Holding og dermed købe den 81-årige Tineke Færch helt ud af selskabet. Ifølge Stener Færch Gruppen (ledet af Tineke Færch) er formålet at sælge virksomheden Færch Plast, hvis værdi er steget betragteligt de senere år. Konsortiets oprindelige købstilbud udløb i januar og blev afvist af Tineke Færch.
For nylig kom det frem, at konsortiet har købt minoritetsanparter af Tineke Færchs børnebørn (børn af Erik Stener Færch, bror til Merete Færch) selv om disse anparter var båndlagt, indtil børnebørnene fylder 30 år. Dette køb har Tineke Færchs advokat indgivet til Civilstyrelsen for at være retsstridigt. Med købet rykker konsortiet tættere på at eje 90 procent af aktierne, hvilket kan give den fulde kontrol med virksomheden. Lone Færch afviste i sidste uge, at Færch Plast skulle sælges, og det har nu fået Stener Færch Gruppen til at indrykke annoncer i flere dagblade og anklage hende for at lyve.
Kommer der mon en ende på deres indbyrdes stridigheder?
http://www.business.dk/ejendom/faerch-arving-truet-af-tvangsauktion
tilføjet af

Færch-familie endt i annoncekrig

Denne historie kan vi så bruge som godt eksempel på at penge kan gøre de bedste venner til værste fjender.
Rig på mønt, men fattig på kærlighed . . . ak ja, - penge gør aldrig lykkelig.

Hermes.
tilføjet af

Færch-familie endt i annoncekrig

Håber Løkke og Tulle kan få noget til valgkampen..ellers må de sætte deres lid til Inger(PGO hot)Støjberg 😃

Denne historie kan vi så bruge som godt eksempel på at penge kan gøre de bedste venner til værste fjender.
Rig på mønt, men fattig på kærlighed . . . ak ja, - penge gør aldrig lykkelig.

Hermes.
tilføjet af

Færch-familie endt i annoncekrig

Denne historie kan vi så bruge som godt eksempel på at penge kan gøre de bedste venner til værste fjender.
Rig på mønt, men fattig på kærlighed . . . ak ja, - penge gør aldrig lykkelig.

Hermes.


Nej, penge gør ikke lykkelig, men man kan være ulykkelig, på en mere behagelig måde 🙂
tilføjet af

Færch-familie endt i annoncekrig

Hvad skal en hund også med penge?? [(:] (i dit tilfælde) 😉
tilføjet af

Færch-familie endt i annoncekrig

Ligesom at se "Dallas" 😃 😃
Jeg skulle liiiige prøve at se et enkelt afsnit af serien der jo nu er taget op 😃
Sammme drejebog som i gamle dage 😖 , det var også nærmest for at se de gamle skuespillere.
Sue Ellen så meget godt ud, men Bobby og JR kunne ikke skjule alderen, sidstnævnte er jo også død nu.
tilføjet af

Holder hjulene i gang med de annoncer der ;)

Om ikke andet så giver annonce indtægterne og da arbejdspladser.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.