Fødselstanker- normalt??

Hejsa alle mødre derude 🙂
Jeg håber i kan hjælpe mig med mit spørgsmål.
Det er nu 8 uger siden jeg fødte min dejlige lille søn (d. 31.12). Selve fødslen gik fint- han kom fint ud og det hele, men bagefter ville moderkagen ikke selv komme ud, så den skulle fjernes ved at de simpelthen hev den ud, nede på operationsstuen. Jeg fik en epiduralblokade inden de begyndte. Under forløbet mistede jeg meget blod- 2 L. så skulle dagen efter have blod. En meget voldsom omgang. Fordi jeg skulle ned og have fjernet moderkagen, var jeg der ikke da mine forældre og svigerforældre kom for at se den lille ny- hvilket jeg har været ret ked af.
Selvom det nu er 8uger siden tænker jeg stadig ofte på fødslen.. andre der har oplevet at tænke på det længe efter??
Mine tanker går på at prøve og "genskabe" fødslen inde i hovedet. Jeg vil så gerne kunne huske det hele, men det kan jeg bare ikke rigtigt. Jeg vil gerne kunne huske præcis hvad der skete hvornår, hvem sagde hvad, hvordan føltes det, hvad jeg tænke osv osv under fødslen... men kan selvfølgeligt ikke huske det hele. Ved ikke om det er fordi det hele endte som det gjorde at jeg har svært ved at "lade det ligge"... ??
Hvad tror i?? Tænkte i også meget på fødslen, selvom den måske forløb uden problemer??
Håber på nogle seriøse svar.
Hilsen PooH [f]

Du vil opleve at tænke over fødslen i lang til. Jeg fødte min datter for snart et år siden, det var en lang fødsel, ca 18 timer fra første ve og til selve fødslen. Det gik fint, men bristede dog voldsomt. Jeg kan ikke huske alle mine tanker under fødslen, og jeg tror det er helt normalt. Du har jo ligget med veer, smerter osv. Kan godt forstå du er ked af, at din familie kom så hurtigtpå, da du jo ikke selv var klar til besøg.Men det kan du jo bruge til at planlægge næste gang..Personligt ønskede jeg ikke besøg før følgende dag, det haster jo ikke. Desuden er det mor og far, der skal have lov til at nyde det lille vidunder i de første mange timer.Ydermere har baby altså ikke behov for besøg...

Ja, bestemt. Det er en begivenhed som skal drejes og vendes...selv efter mange år, dukker der nye tanker op og måske tanker som man troede havde glemt, dukker frem.Det er jo en kæmpe enorm kolostor er du da vanvittig-begivenhed, som ikke kan beskrives medmindre man selv har prøvet.
At du så følte det noget usikkert og turbolent, så er det kun normalt og helt forståeligt, at du stadig spekulerer over, hvad søren der lige skete der.
Du skal ikke tænke på at "lade" det ligge.Snak om det, brug eventuelt din sundhedsplejeske eller læge...
rigtig held og lykke med den lille.
ps, i forbindelse med graviditet, ændres dine hormoner altså også, det kan også "drille" lidt.