Kære Sol debattører og læsere.
Jeg sidder i den situation at jeg desperat har brug for arbejde, jeg er ikke typen der låner i øst og vest, og hader a-kasser, social og bistand.
Der var en stemme der engang sagde mig at det går med garanti at finde et arbejde bare man ikke er så kræsen, jeg er selv ganske veluddannet, men må erkende at de fine stillinger er besat og der er kamp til stregen om selv de ringeste jobs.
Uanset hvor fine CV´er man sender, er det totalt umulig at komme til et interview, det er som at vinde i lotto hvis man gør. Jeg har prøvet at skrive målrettede ansøgninger og brugt lang tid på at studere ethvert firma jeg har søgt ind hos, men nej.
Jeg har prøvet vikarbureauer, men efter man har siddet hos dem en 3-4 timer, og blevet noteret ned i et eller andet arkiv, er der sjældent nap, de har åbenbart plenty af ansøgere og kandidater.
Jeg har tilmed prøvet mit netværk, de er meget positive og sociale og kæmper for at finde jobs til mig, men det bedste de kan diske op med er nogle vikartimer hist og pist, det skæpper ikke rigtig i kassen, desværre - men goodwill´en er der.
Alle job portaler kender jeg, de er IKKE vejen til et arbejde - desværre.
Jeg går ikke længere op i at finde et arbejde indenfor mit interesse område eller kunnen, fordi de er alle sammen taget.
Jeg har ingen a-kasse, jeg har et hus, men må sælge det hvis jeg skal ha bistand, og jeg vil hverken sælge huset eller gå og tigge efter penge, det er ikke min stil, alle de fede ting som playstation, fladskærm osv. har jeg solgt, nu er det bare mig og huset tilbage.
Hvad gør man så? Går man dør-til-dør og spørger alle butikker, firma og bedrifter om en ledig stilling?
Har du nogle smarte fif til hvordan man skaffer sig et arbejde?
tilføjet af endnu en søgende
Forstår dig virkelig godt!!
Din situation kender jeg fra mig selv, har prøvet alle mulige kreative ting, vikarbureauer er særdeles kræsne arbejdsgivere (også!!!). Man får ikke afprøvet nye områder som de plejer at skrive på deres fine hjemmesider. Kun hvis man så er cand.et eller andet.
Så det er at løbe spidsrod fra det ene nyttesløse til det andet. For ikke at nævne det system der ikke kan bidrage med andet end det jeg gør og altid har gjort i jobsøgningen. Man må klare sig selv, og med tiden mister man forsørgelsesgrundlaget, må flytte i billigere ude på landet,med ekstra udgifter til transport til følge, har ikke bil så det bliver svært.
Gid jeg kunne komme med ideer til dig,er selv kørt så langt ud af ledighedsstress at jeg snart ikke magter mere. Men det er måske regeringens intention at man giver op, kommer på bistandshjælp for det er billigere for staten. De som har et arbejde fatter bare ikke hvor hårdt det er. Håber du finder vej ud af det.Godt nytår.🙂
tilføjet af mas 123
glat
hvem har ansvar for at en hjemmesygeplejer kan komme hen til folk om natten når det er glat🙁
tilføjet af babytten
Det var nemmere
at svare, hvis du skrev, hvad din uddannelse og kvalifikationer er.
Tror, du skal passe lidt på med at opgive dine "spidskompetencer."
Hvis ikke du kan finde job på det område, hvor du er kvalificeret - hvorfor skulle det så være nemmere på områder, hvor alle andre er lige så kvalificerede?
Næste gang du får job, få for syv søren også en a-kasse. Det danske arbejdsmarked er snævert og fordrer som regel altid, at man har uddannelse på et område. Og det betyder desværre, at hvis du bevæger dig for langt væk fra dit område i en periode, kan det blive svært at vende tilbage.
tilføjet af Undren..
Veluddannet HVAD?
Hvis du ikke vil bruge dine spidskompetancer, har du lige fået 170.000 konkurrenter til de jobs du søger. Dem skal du da holde fast i også for ikke at blive "forældet".
tilføjet af Bjarne Müller
Det lyder uhyggeligt.
Når selv en som dig, der virkelig kan finde energi (nødtvungen) ikke kan finde et job af alle anstrengelserne, så bliver det nok endnu vanskeligere for sådan en som mig, der ikke gider alt dette jobsøgningshalløj. Sender den samme standardtekst gang på gang.
Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke gider arbejde. Har været på arbejdsmarkedet i 31 år med blot 3 sygedage, og adskillige uger skulle afspadseres, da virksomheden valgte at smide guld på gaden. Men sidde her og lede efter job at søge samt gå i dybden med, hvilke kvaliteter jeg besidder. Hold kæft hvor jeg hader det lort!?
Arbejdsmarkedet bliver mere og mere avanceret. En halvfjerdser-uddannelse er intet bevendt længere. Hvad fanden skal det ende med?
tilføjet af Karina Friis
Griskhed.
Alt for mange er besat af tanken om at tjene uhyrlige summer. Ret beset var det bedst for det ganske samfund, om de nødvendige opgaver blev delt ud på så mange som muligt = alle arbejdsduelige personer. Det ville give mindst slidtage på hver især.
Selvfølgelig er der visse job, der kræver særlige uddannelser. Efterhånden ret mange endda. Men det er som regel også de fysisk nemmeste, så fred være med det.
tilføjet af Torben d
Bliv selvstændig
Det kan alle finde ud af, men det kræver hårdt arbejde før det giver penge.
Du kunne eventuelt søge professionel hjælp til at skrive ansøgninger. Hvis du søger job som ligger under dine kvalifikationer bliver du sorteret fra, da arbejdsgiveren ikke er interesseret i folk han kun har udsigt til at have i en kort periode fordi de søger det arbejde de er kvalificeret til. Ligeledes virker det useriøst at tage en uddannelse og så smide den væk på et job til en lav løn.
Desværre må vi nok erkende at ukvalificeret arbejdskraft i Danmark bliver erstattet af østarbejdere som er villige til at arbejde til kr. 40-80 kr. i timen. Jeg er personlig selvstændig og bruger østarbejdere, da det er stabil arbejdskraft til en væsentlig lavere løn end danskere. Som selvstændig bliver man nød til at se på overskuddet i virksomheden og det skaber man ikke ved at ansætte dyr dansk arbejdskraft.
tilføjet af Poul Løfquist
Hov! Er det ikke ulovligt?
Gælder mindstelønnen ikke for østarbejdere også?
tilføjet af fruppe
Vi har ikke mindsteløn
Hvis vi havde ville de polske arbejdere nok søge arbejde direkte istedet for at være i lommen på et polsk eller dansk rekrutteringsbureau.
tilføjet af Torben d
Nej
det er ikke ulovligt. Mindstelønnen gælder ikke for østarbejdere fra 1. maj i år tror jeg det var. Du må give dem 10 kr. i timen hvis du vil. Man skal være opmærksom på at man nok skal betale en rimelig løn for at få god arbejdskraft.
Det er ikke lovligt for Danmark og have særregler for østarbejdere. Derfor må vi nok være forberedt på at de overtager alt ukvalificeret arbejdskraft i Danmark.
Dog skal virksomheder der er tiltrådt en overenskomst stadig betale mindsteløn. I landbruget bruger mange stort set kun østeuropæisk arbejdskraft.
tilføjet af Linette Iversen
Vil det sige?
At der slet ikke var noget ulovligt i Bent Falberts sommerhusreparation?