God Citatskik
Kilde Syddansk Universitet.
Der fortæller.
så ved i det.
Der fortæller.
God citatskik
Så snart du bruger en andens viden, skal du lave en kildehenvisning! Det kan fx være, hvis du refererer, parafraserer eller citerer en andens tekst. I alle tilfælde gælder, at du klart og tydeligt skal angive start og slut og hvor teksten stammer fra.
Ved citater anbefales det, at det angives grafisk, at der er tale om et citat: Fx ved brug af citationstegn, kursiv eller ved længere citater en separat tekstblok.
De helt specifikke regler for, hvordan du angiver et citat og udformer den tilhørende litteraturliste, skal du tjekke på din egen uddannelse.
Overordnede principper for citering
Er der tale om et direkte citat, skal det markeres som sådan – fx med kursiv eller anførselstegn
Er det kun fakta eller argumentation, der hentes fra en anden tekst, sættes en note med præcis henvisning til de sider, argumentationen/fakta er hentet fra
Genbruger du af egne tidligere opgaver, skal de behandles som øvrigt kildemateriale ved direkte citering eller med henvisning til note samt fremgå af litteraturlisten
Henvises der til utrykt materiale, fx andres eksamensopgaver eller mundtlige meddelelser, gælder det samme som ved direkte citering eller med henvisning til fodnote
Henvises der til eller citeres fra hjemmesider, behandles det som øvrigt materiale ved citering eller med angivelse af note i form af en URL-adresse
Om direkte citat skal du være opmærksom på at markere:
Hvis du indsætter et eller flere ord i citatet, skal det markeres – typisk i en firkantet parentes
Hvis du fjerner ord eller sætninger fra citatet, skal det markeres – typisk tre punktummer i en firkantet parentes
Hvis du oversætter citater fra et fremmedsprog eller normaliserer retskrivningen fra gamle danske former, skal det fremgå efter citatet – typisk i en parentes, hvor der står (Min oversættelse/Retskrivning moderniseret)
så ved i det.