god råd efterlyses

Er sammen med min mand i 12 år nu, men de sidste to år er gået rigtig dårlig for os.
De to væreste problemer vi stødt ind til, er at han har fået en depression og vores firma er i dybt gæld.
Han har i et stykke tid taget lykkepiller, men har stoppet igen, fordi der var noget bivirkninger han ikke kunne klar. Så han er sur hele tiden. Børnene og mig lider under situationen og siden det ser ikke ud til at blive bedre, overvejer jeg at flytte ud.
MEN jeg er skide bang, fordi jeg ved ikke hvad der venter mig.
Er der nogen derud der kan fortælle mig hvordan man klarer sig, når man er alene med 3 børn (4, 9 og 12 år) ???? Kan man overleve økonomisk Og hvad for noget udgifter må jeg bare ikke glemme at regne med ind ud over husleje...???
Tak på forhånd

Den stakkels mand er på vej ned
med flaget, og du trækker ham det
sidste stykke.
Har du slet ikke tænkt på, at
børn har brug for en far?
Hvorfor har du/I ikke fået
professionel hjælp til
at rette virksomheden op?
Hvorfor har din mand ikke fået
samtaleterapi hos en psykolog?
De sidste spørgsmål kræver, at du
bliver skilt fra din mand. For det
hjælper ikke at flytte ud!

Han har været til psychiater og han har fået lykkepiller, og jeg synes jo at det har hjulpen på hans humør, men det synes han ikke, og derfor vil han ikke går der længere.
Vi har fået en proffesionel til at kigge på virksomheden, men han kunne ikke hjælpe bare sådan, fordi det er en sag fra to år siden der kostet os dyrt og den skal vi bare tjene ind igen.
Og ja, den stakkels mand er på vej ned med flaget, og lige nu gøre han alt for at trække mig med. Jeg tror ikke du ved hvordan det er, når man skal hele tiden går stille med døren i sit eget hjem. Børnene er bange for at deres far råber og skriger ad dem, bare fordi de har kigget forkert på ham. De kommer sjældent med venner hjem, fordi de ved jo ikke hvordan far kommer til at opføre sig og vores egen venner kommer heller ikke særlig meget mere, fordi hvis han har det ikke så godt, så går han bare sin vej.
Jeg kunne nok godt leve med det, men børnene bliver altså mere og mere indelukket. Når han kommer hjem i skidt humør, så vælger de 2 store at går i seng kl. 18.00, for at undgå ham.

Du må ikke tøve. Start med at find et andet sted at bo og flyt så.
Skaf en advoka
Gå på din tilflytterkommune få noget råd og vejledning.
Har du job? Ellers få et, så snart der er faldet ro over jeres hus situation.
Jeg forstår dine tvivl, men jeg har selv været der og min datter er idag dengladeste pige her 6 år efter.
Hvem ved, måske giver du også din mand en ny chance, han kan sikkert ikke overskue en fallit og kone og tre børn ligenu!
Håber det bedste for jer
Løvemor

Glemte du ikke lige en meget væsentlig detalje?
I hovedindlægget står der "vores" firma og det vil sige at begge er på vej til en konkurs!
Man kan derfor med rette påstå at det pres som manden tilsyneladende tager på sine skuldre, det bliver øjeblikkeligt delt ud på begge parter!
Når mor er uden bolig, så står hun ringere end manden!
Når mor er uden job, da det ikke kan betale sig i en konkurs, så er de også lige på dette punkt!
Manden vil med rette kunne påstå sit sind i bedring, da det er meget typisk at en konkurs letter for det psykiske tryk for selvstændige...
Så hvor manden har overblikket over den økonomiske situation og sikkert også indblikket i konsekvensen, så må man formode at kvinden får sig en yderst ubehagelig overraskelse!
De fleste selvstændige familier klarer sig faktisk godt igennem en konkurs sammen!
Denne families problemer er så typiske at jeg mener at dine råd er tangerende til en katastrofe!
Det rigtige vil være at familien får rådgivning, økonomisk og emotionelt, så de ved om firmaet kan klare sig, eller om de bare ruller snebolden foran sig. Samtidig skal familien forklares at en konkurs ikke er den katastrofe idag som det var for år tilbage!
Størstedelen af familiens problemer ligger i mandens ære og stolthed!
Det er der ikke noget galt i, men hans moralske værdier er så høje at det er hoverårsagen til at familien krakelerer!
De burde kontakte deres brancheorganisation og få hjælp og rådgivning med det firma. Her vil de så finde ud af at en konkurs ikke nødvendigvis er det dårligste som kan ske for dem!
Far, mor og børn kommer i første række og det ville de kunne glæde sig over!

En anden ting som man skal bide lidt mærke i er at kvinden ikke skriver at hun ikke elsker sin mand længere!
Firmaet skader ganske enkelt bare mere end det gavner, igen typisk!
Da begge tilsyneladende elsker hinanden og en konkurs måske er uundgåelig, så er en fraflytning umiddelbart den dårligste løsning!
Erfaringerne viser at familien klarer højest sandsynligt en konkurs sammen!

Selvfølgelig elsker jeg min mand, men jeg har bare svært med at leve sammen med ham når han er sur 100 % af tiden (altså fra han træder ind i døren).
Som jeg har skrevet før, har vi fået rådgivning ang. firmaet, og der er ikke noget vi kan gøre nu. Vi har begået en fejl og den skal vi arbejde os ud fra. På den anden side er den ikke så galt, at vi skal melde konkurs eller lign. Vores kassekredit er bare altid på bristepunktet og bankerne er ikke særlig glad for at tage en chance, når der er to banker der er gået på røven det sidste halve år.
Du har fuldstændig ret i at det vil være en god ting at gå til familie terapi eller parterapi, men husbonden vil ikke. Jeg kan jo ikke tvinge ham. Ligesom jeg kan ikke tvinge ham at fortsætte med psychiater og lykkepiller....
Desuden er det lige nu mig der har overblik over den økonomiske situation, da det er en af mine opgaver i firmaet. Forskellen mellem ham og mig er blot at han kan gå ud og få sig et godt betalt job med det sammen, fordi han er knald dygtig. Jeg har godt nok også en uddannelse, men jeg kan jo ikke skrive mig selv en anbefaling som f.eks. adm. direktør. Ud over det er det mig der kommer til at står med børnene og det vil der også begrænse mig i min jobsøgning (tidsmæssigt og geografisk)

Er kun en af mulighederne.
Måske kan din mand også mærke hvad vej at den onde spiral i forholdet drejer. 😖
Jeg tror ikke at det bedrer den knude i maven som han formodentlig går rundt med. Den knude som opstår når man ikke ved om huslejen er tjent for næste måned!
Da det er dig som er "finansminister", så er hans manglende overblik og jeres gensidige skænderier også en formodentlig årsag...
Har i prøvet på trods af situationen at komme lidt væk fra firma og børn?
Det behøver kun at være en enkelt dag eller to, hvor i kun er jer selv og hvor i opbygger tilliden og snakker ud om tingene.
En dag hvor i viser at i er der for hinanden, også i modgang!
Lav nogle aftaler om hvordan at i kommer videre sammen, men det skal ikke være en torsdag aften kl. lort!
Jeg kender ikke meget til jeres situation, men din beskrivelse af din mand er af en mand som hellere vil arbejde sig ihjel, end at opgive.
Dette kan du også godt regne med i jeres forhold!
Spørgsmålet er så bare hvordan at du råber ham op på en stille og rolig måde, men der må du så bare bruge din viden, fornuft og list...

Giv ikke op endnu.
Jeg tror faktisk at du har en sjælden mand bag den sure facade!

Fortæl ham at han skal lære at tælle til 10, og
tænke sig om, før han råber og skriger i hjemmet.
Uden konen og vennerne, du'r helten ikke. Og han
er din helt, ellers var du smuttet for længe siden.
Vennerne er jo næsten smuttet, så han er efterhånden
lidt ensom.
Han skader også sig selv, fordi han kan få
en hjerneblødning af skrigeriet. Desuden skader
han børnene, når han farer i flint.
Prøv at spørge ham om det løser noget, når han
skriger hele tiden. Hvis de ikke hjælper, så
burde han finde en mere konstruktiv løsning.
Al den energi han bruger på at skrige, kunne
han bruge på, at finde bedre løsninger for
firmaet.
Har du prøvet at holde ham i hånden, og fortælle
hvor meget at du elsker ham. At du står ved hans
side i med- og modgang. Det er vigtigt at tale
sammen i et ægteskab, og bekræfte hinanden.

snakket og snakket og snakket. Han synes det er helt ok, at hive vores 3 årig fra stolen og smide i seng, fordi han ikke spiser hvad farmand har skovlet på hans tellerken. Drengen er ikke så glad for kogt grøntsager, han vil heller har dem rå.
Han synes heller ikke der er noget galt i at kalde vores datter fed, og vores støreste møgdum.
Han er helt fra den og jeg starter at være bange for at en skønne dag slå han til. Han er fuldstændig uberegnlig.
Selv hans forældre har tilbudt mig at betale depositum til en lejlighed, fordi de synes at deres børnebørn har fortjent bedrer. Oh ja, de har også prøvet at snakke med ham,- uden resultat.
Det er ikke særlig sjovt at holde børnefødselsdag, når far kalder mor en møgkælling og dum som et bræt mens gæsterne lytter. Jeg vil bare væk.... Ved du hvad mit støreste ønske er lige nu? En dag, hvor min børn smiler fra morgen til aften...

Hvad med at koge grøntagerne lidt, så de ikke bliver kogt bløde.
Har hans forældre prøvet at snakke med ham?
Hvis han kaldte mig for dum som et bræt, så havde jeg sagt; Ja, og
du har været dum nok til, at gifte dig med et bræt!
Hvorfor giver du ham ikke tilbage af samme skuffe?
Hvis du hele tiden træder på dine børn og din kone, er det
så ikke bedre at vi flytter væk? For det virker som om, du ikke
gider os længere...
Prøv at teste mandens grænser. Hvis han er farlig, så forduft
jorden overflade, når han er på arbejde.

Jeg syntes både der kommer gode og dårlige råd. men er der nogen der tænker over hvad børnene tænker og føler udover deres mor selvfølgelig.
jeg kan kun snakke ud fra egen erfaring og mit erhverv. Det er ikke rart at gå rundt på liste fødder, for at far ikke skal blive sur, råbe af mor, eller skælde ud på en selv, man føler sig som barn ensom og vil helst ikke sige noget for man vil ikke skuffe sin mor eller gøre sin far sur.
børn tænker og får fat i meget mere end man selv lige tror eller tænker over når man står i situationen.
Mit råd er tænk på dine børn og selvfølgelig på dig selv, hvor længe kan du eller tør du blive ved. husk hvis du også går ned har børnene ingen der kan tænke på deres bedste.
så jeg ville tage en snak med min familie eller en god veninde og så ville jeg søge de muligheder der er for at få hjælp som enlig mor, og flytte..
held og lykke til dig og dine børn😉

se dog at komme væk fra det daglige helvede...før det får flere alvorlige konsekvenser for dig og dine børn.... Det lyder som om du har gjort alt hvad der stod i din magt, og mere til for din mand..... nu må du viddere.
jeg syntes det lyder som om der er folk her inde, der mener at ægteskabet skal være en kamp til døden.... jeg mener at vi skal leve et liv der er værd at leve!!!
Du har kun et´.... og lige nu, er dit og dine børns liv ikke ET LIV....
jeg har desværre ikke nogle smarte links der kan føre dig viddere herfra, men det må jo findes på nettet et sted.... og du skal følge dit sunde instinkt, og gøre noget NU!
håber kun alt det bedste for dig og dine🙂