Jeg er kun i 7. uge, og var til lægen i går med min kæreste. I dag kan jeg slet ikke overskue det. Jeg kan slet ikke klare tanke om alle de undersøgelser, og risikoen for at fostret er sygt, at abortere.... det hele er forfærdeligt. Har hele dagen overvejet om det ikke bare er lettere at få en abort med det samme.
Jeg har virkelig brug for min kæreste, men han forstår jo ingenting??? Lader i det heletaget som om intet er hændt....
Er det normalt? Jeg går med det hele selv, min kæreste ønsker ikke at vi skal fortælle det til nogle før det kan ses tydeligt.
Den fortvivlede.
tilføjet af Anonym
Nej det er ikke normalt
Hvis det er planlagt og i begge ønsker det, så skal i da også snakke om. Om det så kan ses eller ej. Du bli'r nødtil at gå lidt "hårdere" til din kæreste. Gøre det klart for ham at du har mange bekymringer. Måske kan i tale med jeres læge om det? Og din kæreste skal død og pine gå med dig. Man har vel altid lidt bekymringer om hvordan det hele skal gå og om man kan klare det.
Jeg håber virkeligt, at du kan få talt med nogen om det og gerne en professionel. Ellers har du måske en veninde eller forældre, der kan hjælpe dig hvis din kæreste står af..?
tilføjet af arkimedes02
Gør du dig ikke for mange tanker?
Det spørgsmål mener denne mand, som er far til to dejlige drenge, sig berettiget til at spørge. Du har en masse at tage stilling til. Men da vi INTET får at vide af dig, udover din frygt dine bekymringer, så er det svært at sige noget. Men hvor er din GLÆDE over at bære på et nyt lille menneske? Jeg tror at din fyr gør det rigtige, ved at vise at han tager det for det det er - en vidunderlig tid I begge skal igennem.
tilføjet af kit kat
Giv tid
Nu er det ikke for at være en lyseslukker, men... mange lader være med at fortælle om deres graviditet før de er i tredje måned eller derover. De gør det fordi, at indtil tredje måned, skal der ikke meget til, før end man abortere, så... man skal ikke glæde sig for tidligt. Og ellers, hvis du er førstegangsfødende, så er det normalt, at man har en masse spørgsmål og er utryg ved det hele. Giv det tid og væn dig til tanken. Der går mange måneder endnu før der færdige resultat er klart, og du skal nok vænne dig til diverse undersøgelser, og få en god oplevelse ud af det, når der er gået noget tid.
Og din kæreste ved jo ikke hvad der sker indeni i dig. Han har måske svært ved at forstå det hele endnu, da det jo ikke er ham der går rundt med barnet. Giv ham tid, det kommer typisk efter lidt tid.
tilføjet af arkimedes02
Manglende gen...
Jeps, nemlig. Og igen må jeg påpege at vi mænd ikke er i besiddelse af det gen, som kunne gøre at vi kan læse kvinders tanker. I lader os ofte stå ude i kulden hvad angår jeres følelser. Det er ikke en generel beskyldning, men tag bare ikke for givet at din fyr kan læse dine tanker, eller ane hvordan dine følelser slår koldbøtter i blikøjet ;o)
tilføjet af anonym
Bare slap af
Er selv i den heldige situation at være gravid, og er snart i 6 måned..Jubii. Kan fortælle dig at de 3 første måneder ikke var specielt sjove, fordi jeg hverken kunne se eller føle noget udover bekymringer og lettere hysteri!! Men vær tålmodig, glæden skal nok komme, og din kærestes opmærksomhed vil sikkert også vokse i takt med din mave. De stakkels mænd ved jo ikke hvad vi går igennem,og du er nød til at slappe lidt af, og droppe aborttankerne. Tænk positivt, ellers kan du ligeså godt putte dig ned under dynen og blive der, for livet er fuld af udfordringer og farer som både du og dit barn skal møde.
tilføjet af Mary Q
Kære du,
nøj du må have det hårdt !
Men dit tilfælde er ikke enestående! Det er sin sag at være gravid...man har pludselig ikke kontrol over sin krop, og ej heller altid sine følelser!
Hvis du trænger til nogen der forstår dig og er i samme situation, så gå ind på www.netdokter.dk og meld dig til i deres babyklub.
Der er hundredevis af gravide der netop samles for at snakke om alle disse ting. der er en god stemning og folk er mere end villigetil at hjælpe. Og så er det ganske gratis !
God graviditet til dig !