Gravid med den forkerte.

Jeg har fået lavet noget rigtig rod.
Jeg har i 7 år haft en god ven. Efter vi begge blev singler, har vi haft sex flere gange igennem et års tid. Han ville gerne være kærester, men jeg havde ikke lyst til en kæreste.
Han fandt så en anden pige, som han er flyttet sammen med for et halvt års tid siden.
Hun har 2 børn og han har et barn.
I sidste måned ringede han og spurgte om jeg ville komme og besøge ham og se hans nye hus. Kæresten var på forretningsrejse på det tidspunkt.
Jeg takkede ja, og tog ud og besøgte ham.
Vi endte selvfølgelig i seng sammen den dag. Han sagde at han var glad for sin kæreste, men ikke kunne lade være med at tænke på os sammen, da han ikke syntes det fungerede særlig godt seksuelt med kæresten.
Det havde jeg det egentlig fint nok med, da jeg sådan set er ligeglad med, hvad han gør i sit forhold.
Men nu har jeg fundet ud af, at jeg er blevet gravid.
Jeg aner ikke, om jeg vil beholde barnet. Har egentlig aldrig haft lyst til, at skulle have børn. Desuden kræver mit job, at jeg rejser meget. Hvordan forener man det som alenemor. ?
Men nu hvor jeg er blevet gravid, kan jeg mærke at en abort ikke er så nem en tanke alligevel.
Jeg har ikke fortalt ham noget endnu. Tænker at han jo så bliver nød til, at fortælle hende om vores affære.
Hendes børn ser ikke deres far, så han er alene med dem, når hun er ude og rejse.
Ellers kan hun ikke beholde hendes job.
Jeg kender ikke hans kæreste, har aldrig mødt hende.
Jeg har ingen interesse i, at skulle flytte sammen med manden, da jeg ikke er forelsket i ham.
Hvad gør man i den situation, hvis man vælger at beholde barnet. ?
Lader være med at opgive ham som faren, og derved undgå at ødelægge et familieliv for dem og børnene.
Eller har mit kommende barn krav på, at kende sin far og har faren krav på, at kende sit barn. ?
Aner ikke hvad jeg lige gør her. Nogen der har prøvet noget lignende, eller har et råd. ?
Er godt klar over, at jeg nok får nogle hug herinde, men så tager jeg det med.

er udelukkende dit. Derfor skal du gøre præcis som du ønsker det.
Kan godt se, at han får svært ved at få hende til, at tro på,
at du har været gravid i 18 måneder 😃 at det skete før hendes tid 😉
Fortæl ham at du er gravid med ham - eller lad være!?
Knus til dig. samt held og lykke med dit kommende barn 🙂

Du er måske i gang med at ødelægge dit eget liv og de andres også! Snak med manden, det er også hans barn, og han havde pligt til at beskytte sig, hvis han ikke ønskede flere børn! Se, hvad han mener om det hele, for vil han ikke have dette barn, hænger du alene på det hele! hvis du holder faren hemmelig, skal du igennem et 3 grads forhør, når barnet bliver stort og ønsker at vide noget om sig selv. Vil du så fortælle det barn, at det var uplanlagt, ubelejligt og ikke ud kommet af et kærlighedsforhold men en fejltagelse?
Det ser heller ikke ud til, at du selv har tid eller lyst til det barn, så du må tænke på hvad du helst vil have ud af det: få en abort hurtigst muligt og få det problem ude af verden, føde barnet og bortadoptere det eller beholde det og hænge på det de næste 18 år af dit liv!
Jeg håber,at det her er en lektie, for i dagens DK kan man beskytte sig på mange måder og man har også fortrydelsespiller i håndkøb til dagen efter, hvis man ønsker sig på den sikre side. Det her er simpelthen sjusk med store konsekvenser.
mvh
celina

At han ikke har det godt seksuelt med kæresten tror jeg ikke rigtig du skal stole på.
Han lader til at være en kedelig mand, som hun ikke kan være tjent med. Jeg kender også den slags, som fortæller sådanne historier.
Men bortset fra det mener jeg, du skal fortælle det til ham.
Undskyld, er det hans barn. ?? Så har han ret og pligt til at vide det. Barnet har ret til at kende sin far. Når man læser om alle de skæbner, mennesker som leder efter deres rødder, kan jeg ikke forstå du er i tvivl om det.
Af hvilken grund kan hun ikke have sit job, børnene er da blevet passet indtil for et halvt år siden. Men det mener jeg ikke er noget du skal spekulere på.
Derimod syntes jeg, det er luset af ham, hvis ikke han fortæller det. Men igen, det er ikke dit problem.
Som alenemor bliver du jo også nød til, at have pasningsmuligheder. Ellers kan du heller ikke beholde dit job.
Du skriver så velformuleret, så jeg tvivler på, at det ikke er noget du er fuldstændig klar over.
At få et barn vil naturligvis vende op og ned på din tilværelse. Du bliver nød til de første måneder kun at tænke på dit barn. Det er hårdt arbejde, hvis ikke du lige skulle vide det. Der er også mange glæder, men dit liv slår en kolbøtte.
De første måneder får du ikke din nattesøvn. Du har ikke den frihed du plejer at have.
Der er ikke andre end dig selv, der ved om du har lyst til det.
Måske kan du læse jeg ikke kan lide situationen. Du har ganske ret. At besøge en mand i en anden kvindes hjem er tarveligt. Og så at blive gravid. Det lyder lidt dumt. Du har kendt ham længe.
Var det med vilje og har du nu fortrudt. Men det er jo for sent.

Jeg tager p-piller og har gjort det i 14 år nu, uden uheld.
Der er ikke nogen glemte piller. Min læge tror det er fordi, jeg er startet på noget medicin for nogle måneder siden, som har påvirket effekten.
Der er mange ting der skal tages højde for, de næste 18 år, det er jeg klar over.
Tak for dit besyv.

det var bestemt ikke med vilje. Som jeg skrev til en anden i tråden, har jeg taget p-piller i 14 år, uden at blive gravid.
Min læge mener det er pga. noget andet medicin jeg er startet på, som har påvirket effekten. :-(
Jeg tror på, at det ikke fungerer godt med ham og kæresten seksuelt.
Hun er fornylig startet på nyt job, og er vist meget stresset.
Derfor har hun først fået behov for pasning af børnene nu.
Men det er selvfølgelig ikke nogen grund til at være utro.
En af grundene til, at jeg ikke ville være kæreste med ham, er at jeg ved, at han er den type, der hurtigt keder sig i et forhold, og søger lidt spænding.
Var udemærket klar over, at hvis vi var blevet kærester, havde han været mig utro.
Nogen er åbenbart bare sådan indstillet.
Jeg tænker selv, at barnet har ret til, at kende sine rødder.
Hmm...svær situation jeg har fået mig selv i. :-(

nej, med mindre han kan få hende overbevidst om, at jeg er en elefant, så hopper hun nok ikke på den.
Tak for dit søde svar.

det lyder,for mig ,som total kaos,du vil ikke binde dig til faderen og du vil ikke ha en abort ?jamen hvad gør du så❓ja,faderen er nok,efter hvad du har skrevet,udelukket,og måske godt for det.dit yngelplejeinstinkt siger ingen abort.så er der vist kun alenemor tilbage.du snakker om karrieren,den kan du,som alene mor skyde en hvid pind efter,dit hensyn til barnet vejer mest.så simpelt er det , og valget er dit.naturligvis skal du ikke ødelægge hans liv med dette,i havde en aftale om kun at være elskende,så det holder du.jeg syntes dog han er lidt af et røvhul,når han går i seng med dig selvom han har en kæreste.dejlig undskyldning,at han ikke fungerer seksuelt med sin kæreste,det er jo bare fordi han vil ha noget på den dumme,du kender åbenbart ikke mænd.få en abort eller bliv alenemor,der er,efter det du har lagt ud ingen andre alternativer.jeg har været i en situation der ligner,for mange år siden,så jeg taler af (bitter ) erfaring.
ønsker dig alt godt

- så er din læge edermame et skvadderhoved, ikke at fortælle dig, at det medicin han udskriver til dig, kan have den effekt/konsekvens - han skulle sættes i bidrag, skulle han. 🙁
- Jeg bruger meget tid på at undre mig over "ungdommen nutildags" og alligvel lyder du til at være lidt ældre end den sædvanlige gruppe, der er kilden til undren..😃 Men det jeg tænker over er; hvad det for et forbandet rod I laver, og hvornår gik verden i den grad af lave? Var det før eller efter Rød Tuborg???
- Når jeg så tænker mig rigtig grundigt om, så havde mine oldeforældre, der begge var blåøjede (han mere end hende) 11 børn. 8 med blå øjne (forventeligt) 3 med brune øjne. Forklaringen var "naturens luner" - 3 GANGE I RAP!!! Min mormor havde 2 børn med to forskellige mænd, men det kunne vist lige så godt have været med 4 (?) Min mor har så godt nok to børn og (surprise) begge med min far, som hun var gift med og jeg er født (ældste) 10 måneder efter brylluppet.😉
- Jeg har selv 3 og de har samme far og jeg var gift med ham, allerede inden den første blev født!!!!!!(hun er født på vores 2 års bryllupsdag) Yark! det er da mig, der er noget i vejen med. 😖
- Bedste veninden har to børn med to forskellige. Hun har ikke været gift med nogen af dem, men da hun fik nr. 2 var hun gift!! 😕
- Den anden af bedsteveninderne har to børn, men det er ikke ham, hun var gift med, og som har fået skylden, der er far til den ældste. Det er hans storebror, der skulle køre hende i kirke til vielsen!! Hun gik så 10 dage over termin, så ingen panik.
Jamen jamen det var altså før verden gik amok, og jeg begyndte at undre mig!!!
- Og så er der sådan noget rod, som du fortæller om. Helt ærligt! Jeg tror egentlig det virker som noget rod, fordi det bliver sagt højt! For én ting ligger helt fast; vi var trænede i at holde vores mund til tiden, og på de rigtige steder - før Rød Tuborg blev taget ud af produktion!! Veninderne og søstrene vidste, og nogle gange mødrene - men mændene?!!! De anede/aner stadig ikke en brøkdel af, hvad vores kvindelige "skurvogn" har lagt ører til, og de har såmænd nok heller ikke godt af at vide.😖 Det laver jo kun ballade og vi havde aldrig ballade.😃 Vi øvede os i at marinere alt oksekød, der ikke var mørbraden og at lave hjemmelavet bearnaise til "grill med vennerne". Vi drak Tyreblod og holdt vores bøtte med hvem der i virkeligheden var arveberettiget efter hvem. 😃😃😃
- Find en løsning du kan implementere ind i dit liv.
Er han så stort et overskudsmenneske at han kan overkomme to "koner" og vil hans nuværende finde sig i en 2. kone i huset, så kunne i måske planlægge at rejse på skift, så han har dit/jeres barn ligesom han har hendes/deres. Er det hus de bor i, eller det du bor i, stort nok til alle? Hvem ved, måske kunne du rigtig godt lide hende, hvis du kendte hende. Det er selvfølgelig en af de friskere løsninger, men er der reelt andet end fantasien, der sætter grænserne for os. Ja os selv - bevares, men derudover? [l]

kommer jo ik af sig selv eller hvad du 🙁
en mor som egentlig aldrig haft lyst til, at skulle have børn.hmmmmmmmmm stakkels barn

At du som single har spist p-piler i 14 år tyder jo på, at du er godt tilfreds med singlelivet. At få og opdrage et barn er et (næsten) fuldtime job, og ikke noget, der "spolerer nattesøvnen et par måneder". Se at få foretaget den abort (kan gøres medicinsk, op til lægen omgående, noget tyder på, at du nok skulle skifte ham ud), selv om det er en lidt hård tørn. Jeg er sikker på, at du om nogen tid kan se, at det nok var det rigtige. Uden at ville virke negativ eller fordømmende, synes jeg, at det tyder på, at du slet ikke er parat til et barn.

Var det et "stik" til mig, siden du skriver det ikke kun "spolerer nattesøvnen et par måneder". Damen kan ikke passe noget arbejde de første måneder efter fødslen. Jeg mener da det fremgik klart fra mit indlæg, at hun måtte omlægge hele sit liv.

Jeg tænker på at er du gravid og er startet på noget medicin skal du sikre dig at den medicin ikke er farlig på fosteret (hvis du vil beholde det). Du kan risikere at stå med et barn som måske er handikappet pga den medicin. Hvis den medicin reagerer med dine p-piller så kan man tænke sig at de også har virkning på barnet og vi ved alle de første 2-3 måneder er følsomme mht udvikling.
mvh
celina

Tak for historierne. Ja, det er vist ikke kun i dag, at der findes børn uden for ægteskabet.
Jeg selv er 33 år og fra en børneflok ud af 6 børn. Folk bliver også meget forundret når jeg fortæller, at vi alle har den samme far og mor.
Om jeg så har nogle søskende jeg ikke kender til, er så spørgsmålet.
Løsningen med at flytte sammen alle sammen, tror jeg ikke lige er noget for mig.
Også selvom jeg måske ville kunne lide hans kæreste, hvis jeg mødte hende.
Men ideen er skam god nok. :-)
Det er ikke min egen læge, der har givet mig medicinen.
Det er en overlæge på det sygehus, hvor jeg bliver behandlet og går til undersøgelser.
Men han kunne jo godt have nævnt det, hvis han overhovedet er klar over det.
Min egen læge, har indberettet det til lægemiddelstyrelsen, for at få en redegørelse for, om der er andre på samme medicin, som har haft samme oplevelse.
Det der undrer os er, at der ikke står noget på indlægnings-sedlen, omkring præventition.
Men da det er noget medicin, der bla. påvirker hormonalt, er min læge ret sikker på, at det er der, der er sket en ændring i forhold til p-pillerne.
Ja, det er noget rod.
[l]

Jamen det er total kaos.
Jeg ved da godt, at han kun ville have noget på den dumme den aften, der har jo aldrig været aftaler om andet.
Han ved godt, at jeg ikke vil være hans kæreste. Det har vi snakket om.
Så han har ingen grund til, at lyve og love guld og grønne skove.
Jeg er selvfølgelig ikke interesseret i at ødelægge noget for ham, men hvis jeg vælger at få barnet, er jeg selvfølgelig interesseret i, at gøre det der er bedst for barnet.
Hvis barnet skal have ret til at kende sin far, vil det jo nok ødelægge noget for ham og hans familie.
Men du har ret...kaos.

Du kan være sikker på, at hvis jeg vælger at få barnet, bliver det ikke et stakkels barn.
Jeg har 5 søskende, som alle har børn. Jeg bruger meget tid sammen med disse børn.
De kommer ofte på weekend hos mig, ikke fordi deres forældre skal noget i weekenden, men fordi de elsker at være her.
Fordi jeg aldrig selv har haft tanken om mine egen børn, er det ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan lide børn.
Min ene søster er alene med 3 børn.
Da hun fødte sin yngste pige, var der problemer med pigens lukkemuskel i maven, der ikke var ordentlig udviklet.
Hun var indlagt på Rigshospitalets børnafdeling i et halvt år.
Det var selvfølgelig et problem for min søster, der var alene med børnene.
Så vi skiftedes til at være indlagt med pigen. I de perioder jeg ikke var indlagt med hende, boede jeg hos de 2 andre børn, der gik i henholdsvis børnehave og skole.
Så jeg ved godt hvad det vil sige, at skulle få en hverdag til at fungere med børn.
Jeg ved også, hvordan det er at sidde oppe om natten, flere nætter i træk, med et barn der skriger og har ondt.
Men derfor kan man godt gøre sig nogle overvejelser, mht. at skulle stå med hele ansvaret selv, og ikke opfostre sit barn i en familie og selv skulle gå ned af karrierestigen, som jeg ellers har kæmpet hårdt for, at komme op af.
Mht. børnepenge, så er jeg istand til at klare mig selv og barnets økonomi, uden indblanding fra andre.
Jeg rejser meget i mit job nu, men har mulighed for, kun at lave mine forretninger i Danmark. Det var jo bare ikke det, jeg havde regnet med skulle ske. Så det er da også med i mine overvejelser.
Jeg ejer mit eget hus i et børnevenligt kvarter, så der er rammerne i orden.
Desuden har jeg et hjemmekontor, hvor jeg kan arbejde hjemmefra, hvis jeg får brug for det. Jeg planlægger næsten selv, hvornår min arbejdstid er.
Så det er da et plus, selvom jeg må indskrænke karrieren, hvis der kommer et barn.
Glem alt om stakkels barn og offentlige tilskud. Jeg er én af dem, der betaler topskat så folk med mindre midler, kan få hjælp, og det har jeg det godt med. [s]

Ja, det lyder meget nemt. Det er muligt jeg ikke lyder som om, at jeg er parat til et barn, men jeg er bare heller ikke forenet med tanken om, at jeg er klar til en abort.
Nogen gange sker der jo nogle ændringer i ens liv, som man ikke havde regnet med, men som endte med at være en positiv ændring.
Om det her så er en af de positive ændringer, er det jeg ikke kan gennemskue.
Der er virkelig mange ting at tage højde for...det kan man godt blive lidt rundforvirret af, og det kan være svært at overskue.

- mangler der én ting kan der også mangle flere ting på den indlægsseddel. Det er godt nok noget (U)kønt noget det her.

- at møde en sej sild herinde... der er "kommet galt afsted" - hvis det ikke var dybt alvorligt var det jo den rene griner. 😃😃 Jeg gad godt at være barn der. 😃
- Som jeg skrev i min første kommentar, så virker du heller ikke som en af dem jeg undre mig over.

Der bare skal ofres på løvemors mødding?
Det kommer vist ikke bag på så mange debattører mere 😃

- når de dukker op, men guderne skal vide; der er langt imellem. 😃😃

At du ikke er parat nu er ikke ensbetydende med at du ikke bliver det i løbet af graviditeten og din første tid som mor.
Lyt ikke til dem der siger at det er 'synd' for barnet at det ikke var planlagt. Min graviditet passede absolut heller ikke ind i mine egne planer for to år siden. jeg var 17 år, nyforelsket og lige flyttet hjemmefra til friheden. PÅ trods af alt dette er min lilel pige det bedste der er sket for mig.
Med det sagt er der selvfølgelig også dem som fortryder det lidt senere hen.
Mit råd er at lytte til hvad DU VIL! Lad være med at tænke fornuftigt (penge, karriere, farens liv bla bla.), for får du en abort uden egentlig at være 100 procent afklaret vil du fortryde det senere. Jeg har flere veninder der har det sådan.
Spørg dig selv; er jeg i stand til at tilsidesætte mine egne behov for et lille væsen, som til gengæld vil give mig alt igen?
Tænk ikke på alle de omgivende ting, men kun på om du e rklar til at livet skal handle om et andet væsen end dig. Kan du svare ja - så få barnet. Svarer du nej - så lad være.
I den første tid omhandler alting barnet, men senere hen får du mere og mere tid (og overskud) til dig selv - hvis du giver dig selv lov.
Jeg håber du finder ud af det. Dine bekymringer om faderen bør ikke spille ind i din indre diskussion om dette barn skal leve eller ej. Alle mennesker vil hellere leve og så undvære en far end slet ikke at have fået chancen for at leve.

Der er rigtigt langt imellem dem 😃
Så indtil videre holder jeg mig til de 4 benede.
I øjeblikket er han stor og rød og hedder Boot. Han er kærlig og elsker et godt kram. Men frem for alt, gør han som jeg beder ham om 😉
Vi tales ved jeg smutter ud i regnen op til min dejlige ven nu [l]
Løvemor

Ej....jeg ved godt hvad du snakker om, men ville alligevel gerne spørge om, om du, som har denne specielle kærlighed til heste, har læst Dick Francis? Manden der satte væddeløbsheste på agendaen i krimiromaner.... 😉

Kajsa [f]

Siges at drikke.
Men hvorfor drikker Jeppe?
I samtlige af dine indlæg får man fornemmelsen af at han drikker udelukkende fordi at ham er mand 😮 😃 😮
Det er vel også årsagen til at du ville vælge at opfostre barnet selv, ikke fordi at manden har et varieret sexliv, men simpelthen fordi at han er mand!
Døden skal jo have en årsag og du er eminent til at finde denne årsag hos en hvilken som helst mand 😉

Begge køn 😉
Kunne det mon være årsagen til at "Jeppe drikker"?

nej det har jeg ikke!
Jeg har dog læst noget af ham for mange år siden. Har du en titel til mig?
Desuden ved jeg ikke om min kærlighed til heste er mere speciel end alle andre hesteelskende mennesker 😉
Løvemor

...med det her idag, så har jeg nogle af mine favorittitler til dig i morgen. 🙂
http://en.wikipedia.org/wiki/Dick_Francis
Lige nu skal jeg pleje min luftvejsinfektion. Kors jeg har det dårlig mand.... 😮[:*(]
Hygge for nu. [f]

han ikke kan lade være. Han er alkoholiker.
Det er der så mange der er såvel mænd som kvinder [:|]
Jeg ønsker ikke at debatere, hvorfor jeg har valgt at tage mig af barnet alene, da du med alle de indlæg du synes at have læst og som stammer fra Løvemor, endnu ikke har fattet en brik af hvad jeg forsøger at formidle. Det kan måske skyldes at du er hankøn? 😉
Jeg har intet imod mænd, blot de opfører sig ordentligt overfor mig og mine. Så stik du bare piben ind igen og forsøg at provokere nogle andre 😃
Løvemor

god bedring til dig.
Du kunne vist bruge en god Glöck og en varm dyne hvad?
Løvemor

Børn er det hele værd.
Min datter og jeg har nu været igennem nogle forfærdelige år sammen. Og alt det har gjort at vi er tættere forbundet end nogen sinde.
Det er vidunderligt at se hende udvikle sig fra barn til pige og fra pige til teenager og se hende trives, le og græde.
Børn kan sagtens klare sig uden en far. Som Dulkis siger nogle børn er faktisk heldige, når de kun har EN god forældre.
Man vokser med opgaven. 🙂
held og lykke fra [l]
Løvemor

..hvem skal holde mig varm når min mand sidder på kontoret.....? [:*(]
Ej....nu er det stop. Hold dig munter. [f]

At holde sig munter.
Jeg har jo alt og selv når det regner udenfor, kan jeg sidde i Solen og muntre mig med penneveninder som du Kajsa eller de mere underholdende indlæg fra mænd der vist elsker at hade mig 😃
Smut med dig [s]
Løvemor

- ville nok ikke være helt enig med dig, og i princippet er det ham, der "bestemmer". Jeppes hang til brændevin skyldtes hans livsvilkår, som en stakkels fæstebonde ikke havde en levende chance for at ændre på.

bliver man alkoholiker, fordi man ikke ønsker andet end rusen, som giver indtryk af at man har det bedre 😖
Men Holberg har da ret, døden skal have en årsg. Men det er ikke alle der drikker, der er alkoholiserede vel?
Løvemor

at beholde barnet, er det intet mindre end uetisk og .. ja svinsk, ikke at lade ham vide, at han skal være far. Det kan så være, at ikke ønsker at have noget med barnet at gøre, hvilket absolut også er uetisk og .. ja svinsk, men så er der da i det mindste rene linier.
Hvis du vælger en abort, så mener jeg ikke, at du behøver at fortælle ham det, da det jo er din krop.

Kære elskerinde,
Jeg har stået i samme situation. Jeg var 20, manden var 17 år ældre end jeg selv. Et barn passede absolut ikke ind nogen steder og da slet ikke med den mad som i forvejen havde en søn på 11 år, der ligeså godt kunne være min lillebror! Vi var heller ikke kærester, det var bare hyggen og jeg - som dig- var også på p-piller!
Jeg var i syv sind, da jeg vidste det var en gave at blive gravid, samtidig havde jeg tvivl omkring hvordan mit liv ville tegne sig osv..
Jeg valgte en abort - jeg har aldrig fortrudt det, da der intet godt vil komme ud ag det. Men når det er sagt, så tænker jeg ofte på at jeg idag ville have haft et barn på 5 år, at jeg ikke ved om jeg kan blive gravid igen og tanker i den dur.
Mit eneste råd er til dig - lad være med at spekulere over hvad andre vil tænke, hvis du er i tvivl, så det fordi du ikke er klar til en abort. Den tvivl vil altid nage dig og måske er tiden for dig kommet nu. At få en abort er det mest barske jeg har oplevet på min krop og de følelser der kommer op i én er ikke til at beskrive. Ikke pga smerte, men fordi jeg ligesom dig var i syv sind omkring hvad jeg skulle gøre.
Jeg synes ikke du skal tænke på ham og konsekvenser for ham - I var to om det og at det skete mens du er på p-piller er måske et tegn. Måske var det også det for mig, det får jeg svar på den dag jeg gerne vil stifte familie og måske ikke kan.
Rigtig meget held og lykke med dit valg.
Sidney

selv at du enlig ik vil have børn,også hvis du har det job som du skriver om så ser du jo ik barnet 70 timer på en uge

Hej.
Jeg har bemærket at du næsten kun får svar fra kvinder, jeg er mand, er 50 år gammel, er den utro type ligesom din elsker, så jeg vil da lige give dig et ord med på vejen.
Fra jeg var helt ung til jeg blev 35 skiftede jeg kærester i hastigt tempo fordi parlivet hurtigt kom til at kede mig. Mine forhold varede fra få uger til 4 år. Mange gange havde jeg to samtidigt plus det løse, og jeg fortryder intet.
Når de begyndte at snakke om børn gjorde jeg dem klart at det ikke var noget for mig, og at jeg ville skride hvis de blev gravide. Inderst inde vidste jeg at jeg ville blive en god far, og en trofast mand hvis jeg det skete, men jeg ville ikke bindes, så jeg var yderst forsigtig, beskyttede mig hvis de ikke gjorde.
Da jeg blev omkring de 40 vidste jeg at jeg var moden til at blive far. Jeg mødte en kvinde, vi fik et barn som jeg elsker over alt. Jeg har ikke været hende utro en eneste gang og bliver det nok aldrig.
Bare lige for at fortælle dig at man kan ændre sig. Ikke at jeg fortryder det mindste, jeg nød hvert øjeblik af mit "vilde liv", og ville gøre det samme igen hvis jeg skulle starte forfra.
Hvis du vil have barnet har du ingen pligt til at fortælle ham det. Hvis du synes barnet har ret til at vide hvem dets far er, så kan du jo da altid fortælle det senere.
Beslutningen er ene og alene din, der er overhovedet ingen grund til at han skal vide det nu hvis du ikke ønsker at han skal droppe sin kæreste og blive din.
Hvis jeg mod forventning skulle blive konfronteret med a jeg skulle have et barn fra et tidligere forhold ville jeg synes det var helt ok at hun ikke havde fortalt mig om det før nu. Ingen bitterhed overhovedet!

Vrøvl, han har ingen ret til at vide noget som helst, det er betingelserne for os mænd, og det er OK!
Vrøvl, det er hverken uetisk eller svinsk hvis han ikke ønsker at have noget med barnet at gøre, han kan jo ikke vælge hverken til eller fra, vel?

Kære elskerinde
Om du bør vælge at bringe barnet til denne verden eller ej er ikke noget j kan sige noget til, da det handler om hvad du føler omkring det, og hvordan det passer ind i dit liv.
Hvis du vælger at få barnet vil jeg helt klart mene, at du bør fortælle faderen det, og få ham skrevet på som far når barnet er født. Det vil være vigtigt for barnet senere hen. Alle børn bør vide hvor de kommer fra - det er min holdning.
Derudover mener jeg også, at faderen har krav på besked, hvis du vælger at sætte barnet i verden. Det er jo også hans barn.
Jeg havde i teenageårene en veninde, som først der fandt ud af hvem hendes far var. Hun havde frem til da levet i den tro at en anden mand var hendes far, så det var meget kaotisk og sårende da sandheden kom frem. Hele hendes verden blev jo rystet. Jeg ved det er en lidt anden situation, men ikke desto mindre mener jeg, at alle, hvor der er mulighed for det, bør vide hvor de kommer fra.
God weekend. 🙂

nummer 2 af min mor og nummer 3 af min far. Min fars første fødte pige var et uheld og hun var kun en del af min mors og fars liv de første 3 år(til dels fordi moderen flyttede.) Min far besluttede at moderens nye mand var en god far for hans barn, og min far ville gerne starte en familie op, som var/er planlagt og som ville forløbe udemærket. Han bortadopterede derfor min halvsøster og jeg kom først til at kende til hende som 15 årig.
min halvsøster har klaret sig rigtig godt og både min bror og jeg har klaret os godt. Vi voksede op som børn af ene forælder næsten, da min far kom ud for en ulykke som ændrede ham drastisk og derfor blev de skilt. Vi har skiftevis ikke set til vores far og andre år har det været hver anden weekend. nu er vores forhold helt kanont sammen.
jeg har klaret mig rigtig godt skolemæssigt og det har min bror også. Også selv vi ikke var helt planlagte i forhold til min mors daværende liv.
børn kan sagtens vokse op med en enlig forælder og også sagtens med en karriere mor!
du har en søster som helt sikkert også gerne vil hjælpe dig i vigtige situationer, så sørg for at dit kommende barn for et godt forhold til den familie, så vil det ikke være noget problem at skulle sove hos moster nogle nætter engang imellem.!
børn er altså ikke altid så skrøbelige som folk går og tror, det handler om opdragelse og om at lære dem ansvar.
jeg har en veninde der aldrig har lært hvad forsikringer og ansvar er, hun kommer af en rigtig kernefamilien Danmark, og det er absolut ikke positivt. Så hvis du opdrager barnet fra start af, at sådan hænger tingene sammen i jeres liv, vil han/hun helt sikkert ikke have ønsket sig et andet liv, når han/hun er gammel nok til at forstå, hvilken opvækst der har været!
held og lykke med barnet, jeg sys helt sikkert at det er værd at beholde, specielt når du ikke er 100% sikker i en abort!.

ved sådan en situation? Husker f. eks. at bruge kondom eller lign. prævention, eller tager sit ansvar, barnet har jo ikke bedt om at komme til verden.

for fanden at læse indlæg før du giver et!
kvinden er på p-piller og ar været det de sidste 14 år.